Labing: Forskelle mellem versioner

Labing omfattede omkring 1800 10 gårde og en håndfuld huse, af hvilke nogle med en lille jordlod i bymarken mod sydvest, hvor småbebyggelsen Lille Labing efterhånden har udviklet sig. Gårdene lå inden for de nuværende rammer, og bebyggelsen var således oprindeligt mere kompakt end i dag. Udflytningen be­gyndte allerede omkring 1800 (nuværende [[Lyngfeldtgård]]). Dernæst varede det til 1870'erne, før næste etape (to gårde) fandt sted, og dermed er udflytningen foreløbigt standset. To andre gårde er forsvundet ved, at de er opgået i en anden. Udstykning med henblik på oprettelse af nye landbrug har spillet meget begrænset rolle. I alt drejer det sig om nogle få mindre brug, og ingen gård er derved forsvundet.

I 1974 var kun en bygning opført senere end 30'erne og overhovedet ingen efter 1960. Dette er som anført siden ændret lidt. De enkelte gårdkom­plekser består gennemgående af ret uensartede bygninger. Markante undtagelser er Bundgård med 3 jævntidige udlænger, opført efter brand i 1936 i tidstypisk yngre historicisme, samt Labinggård, hvis imponerende udlænger i den egentlige gårdplan alle opførtes i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tal­ let af tilhuggede granitkvadere.

Bebyggelsen  er sammenhængende og  stort  set sluttet. Tyngdepunktet ligger på vejens nordside, hvor der er tydelig tendens til dobbeltrækkestruktur, men også på sydsiden er der bygget i dybden. Labingvejs nuværende, efter lineal trukne form skyldes en regulering omkring 1940. Før da havde bygaden et bugtet forløb, der bidrog til byens rumlige opdeling. Det nære samspil mellem bebyggelse og vejforløb, der er så karakteristisk for landsbyer, mangler nu.