3.232
redigeringer
Labing: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Landsby i Aarhus Kommune, hører under Framlev Sogn. == Historie == == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten...") |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]]. | Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]]. | ||
Klassificering: Kernelandsby i [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|klasse 2]]. | ==== Klassificering: ==== | ||
Kernelandsby i [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|klasse 2]]. | |||
==== Geografi og bevoksning: ==== | ==== Geografi og bevoksning: ==== | ||
Den ligger højt på en svagt udviklet endemoræne, der kan følges fra Labing til Framlev. Generelt er det nære terræn reliefsvagt; internt i byen er niveauforskellene dog så store, at de har miljøpositiv effekt. Der er fin udsigt nordover mod det store dalstrøg, der fort sætter Egå-tunneldalen mod vest. | |||
==== Bygning og erhverv: ==== | ==== Bygning og erhverv: ==== | ||
Byen består af 5 gårdkomplekser med i alt 28 bygninger, 10 beboelseshuse, 1 smedeværksted og 1 garage. Byen er klart landbrugsorienteret. | |||
I 1974 var kun en bygning opført senere end 30'erne og overhovedet ingen efter 1960. Dette er som anført siden ændret lidt. De enkelte gårdkomplekser består gennemgående af ret uensartede bygninger. Markante undtagelser er Bundgård med 3 jævntidige udlænger, opført efter brand i 1936 i tidstypisk yngre historicisme, samt Labinggård, hvis imponerende udlænger i den egentlige gårdplan alle opførtes i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tal let af tilhuggede granitkvadere. | |||
Bebyggelsen er sammenhængende og stort set sluttet. Tyngdepunktet ligger på vejens nordside, hvor der er tydelig ten dens til dobbeltrækkestruktur, men også på sydsiden er der bygget i dybden. Labingvejs nuværende, efter lineal trukne form skyldes en regulering omkring 1940. Før da havde bygaden et bugtet forløb, der bidrog til byens rumlige opdeling. Det nære samspil mellem bebyggelse og vejforløb, der er så karakteristisk for landsbyer, mangler nu. | |||
==== Vejnet: ==== | ==== Vejnet: ==== | ||
| Linje 19: | Linje 26: | ||
| År || 1974 | | År || 1974 | ||
|- | |- | ||
| Indbyggertal || | | Indbyggertal || 40 | ||
|- | |- | ||
| Antal bygninger || | | Antal bygninger || 40 bygninger | ||
|- | |- | ||
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || | | Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || | ||
