525
redigeringer
Aarhus Hovedbanegård: Forskelle mellem versioner
m
link årstal
Klan (diskussion | bidrag) m (link årstal) |
|||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
== Banegården - en katalysator for Aarhus' udvikling == | == Banegården - en katalysator for Aarhus' udvikling == | ||
Den 3. september 1862, blev Aarhus Banegård indviet under pomp og pragt af Frederik VII. Sammen med grevinde Danner og flere ministre fejrede kongen indvielsen med en tur i et blomsterdækket tog til Randers, med et længere ophold i Langå. Banegårdens indvielse var ikke kun startskuddet for den første togstrækning i Jylland, men blev en hoveddrivkraft for den videre industrialisering og udvikling af Aarhus. Dette både i forhold til fysiske ændringer i byrummet, men også i forhold til den industrielle udvikling og ikke mindst i forhold til befolkningstallet. I 1855 blev Aarhus overgået i befolkningstal af både Odense, Ålborg, Helsingør og København. Men i 1873, blot 11 år efter banegården indvielse, cementerede Aarhus sin plads som den næststørste by i Danmark. | Den 3. september [[1862]], blev Aarhus Banegård indviet under pomp og pragt af Frederik VII. Sammen med grevinde Danner og flere ministre fejrede kongen indvielsen med en tur i et blomsterdækket tog til Randers, med et længere ophold i Langå. Banegårdens indvielse var ikke kun startskuddet for den første togstrækning i Jylland, men blev en hoveddrivkraft for den videre industrialisering og udvikling af Aarhus. Dette både i forhold til fysiske ændringer i byrummet, men også i forhold til den industrielle udvikling og ikke mindst i forhold til befolkningstallet. I 1855 blev Aarhus overgået i befolkningstal af både Odense, Ålborg, Helsingør og København. Men i 1873, blot 11 år efter banegården indvielse, cementerede Aarhus sin plads som den næststørste by i Danmark. | ||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
[[Fil:1905 banegård.jpg|300px|thumb|right|Den anden banegårdsbygning fotograferet i 1905 af Hans Andersen Ebbesen, Hammerschmidt, Erhvervsarkivet]] | [[Fil:1905 banegård.jpg|300px|thumb|right|Den anden banegårdsbygning fotograferet i 1905 af Hans Andersen Ebbesen, Hammerschmidt, Erhvervsarkivet]] | ||
Banegårdsbygningen, som rummede restauration, tre ventesale og postkontor, blev placeret syd for byen lige på kanten til det daværende [[Viby Sogn]]. Bygningen lå i starten omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården. Det førte til at [[Bruuns Bro]] blev bygget over banen og området fra banegården til hvor [[Sct. Pauls Kirke]] ligger i dag, blev indlemmet i [[Aarhus Kommune]] i 1874. | Banegårdsbygningen, som rummede restauration, tre ventesale og postkontor, blev placeret syd for byen lige på kanten til det daværende [[Viby Sogn]]. Bygningen lå i starten omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården. Det førte til at [[Bruuns Bro]] blev bygget over banen og området fra banegården til hvor [[Sct. Pauls Kirke]] ligger i dag, blev indlemmet i [[Aarhus Kommune]] i [[1874]]. | ||
Også [[Ryesgade]] opstod som en konsekvens af banegårdens åbning. Ryesgade var oprindeligt bare en sti igennem handelsgartner F. J. Christian Jensens have, men med den stigende trafik til og fra banegården, blev den i 1873 omlagt til en rigtig gade. Gaden blev opkaldt efter den norskfødte general Olaf Rye, som havde udmærket sig i tre årskrigen 1848-1850. | Også [[Ryesgade]] opstod som en konsekvens af banegårdens åbning. Ryesgade var oprindeligt bare en sti igennem handelsgartner F. J. Christian Jensens have, men med den stigende trafik til og fra banegården, blev den i 1873 omlagt til en rigtig gade. Gaden blev opkaldt efter den norskfødte general Olaf Rye, som havde udmærket sig i tre årskrigen 1848-1850. | ||
Med anlæggelsen af Ryesgade var der nu via [[Søndergade]] en direkte vej fra banegården til [[Aarhus Domkirke|domkirken]] – det eneste der manglede var en bro over åen. Den kom med [[Clemens Bro]] i 1884. | Med anlæggelsen af Ryesgade var der nu via [[Søndergade]] en direkte vej fra banegården til [[Aarhus Domkirke|domkirken]] – det eneste der manglede var en bro over åen. Den kom med [[Clemens Bro]] i 1884. | ||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
[[Fil:1930 banegård.jpg|300px|thumb|right|Den trejde og nuværende banegårdsbygning fotograferet omkring 1930, Hammerschmidt, Erhvervsarkivet]] | [[Fil:1930 banegård.jpg|300px|thumb|right|Den trejde og nuværende banegårdsbygning fotograferet omkring 1930, Hammerschmidt, Erhvervsarkivet]] | ||
Også denne bygning blev hurtigt for træng og 45 år senere i 1929 åbnede den nuværende banegårdsbygning. Byggeriet af den nuværende banegårdsbygning i 1920’erne indgik i et større bygningsprojekt, som markant ændrede terrænet omkring banegården. Bygningerne omkring Banegårdspladsen blev revet og erstattet med nye samtidigt at [[Park Alle]] blev etableret. Alle de nye bygninger blev udført i samme gule mursten og i samme højde, således at området i dag står som en harmonisk helhed. Selve banegårdsterrænet blev under ombygningen hævet med omkring fire meter, således at sporerne ligger under banegårdsbygningen. Det blev overarkitekt [[K.T. Seest]], som kom til at stå for den endelige plan for banegården, som blev bygget i nyklassicistisk stil. | Også denne bygning blev hurtigt for træng og 45 år senere i [[1929]] åbnede den nuværende banegårdsbygning. Byggeriet af den nuværende banegårdsbygning i 1920’erne indgik i et større bygningsprojekt, som markant ændrede terrænet omkring banegården. Bygningerne omkring Banegårdspladsen blev revet og erstattet med nye samtidigt at [[Park Alle]] blev etableret. Alle de nye bygninger blev udført i samme gule mursten og i samme højde, således at området i dag står som en harmonisk helhed. Selve banegårdsterrænet blev under ombygningen hævet med omkring fire meter, således at sporerne ligger under banegårdsbygningen. Det blev overarkitekt [[K.T. Seest]], som kom til at stå for den endelige plan for banegården, som blev bygget i nyklassicistisk stil. | ||