3.232
redigeringer
Tilst: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 29: | Linje 29: | ||
==== Geografi og bevoksning: ==== | ==== Geografi og bevoksning: ==== | ||
Byen ligger på en plan flade - dog med en svag lavning i centrum, der udfyldes af et stort gadekær. | |||
Der er traditionel trævækst omkring gårdene og mange hække og haver. Det mest bemærkelsesværdige grønne indslag er dog fortepladsen, som stort set er bevaret i den gamle ud strækning, og som, efter at forten i [[Elsted]] delvis er blevet bebygget, er den fornemste i kommunens landsbyer. Byens gadekær udgør også et meget positivt indslag, dog skæmmes det noget af en oplagsplads for salt og lign. på et område syd for gadekæret. | |||
==== Bygning og erhverv: ==== | ==== Bygning og erhverv: ==== | ||
Den indre struktur er stærkt ændret, idet gårdene, som tidligere helt dominerede billedet, er veget i baggrunden og er blevet afløst af huse. Af de oprindelig 20 gårde var der i 1974 kun 6 tilbage, resten er udflyttede eller udparcellerede. På de forladte pladser er opført nye huse, eller der er udlagt haver, men i betydeligt omfang er også de gamle stuehuse bevaret og omdannet til boliger for familier uden for landbruget. | Den indre struktur er stærkt ændret, idet gårdene, som tidligere helt dominerede billedet, er veget i baggrunden og er blevet afløst af huse. Af de oprindelig 20 gårde var der i 1974 kun 6 tilbage, resten er udflyttede eller udparcellerede. På de forladte pladser er opført nye huse, eller der er udlagt haver, men i betydeligt omfang er også de gamle stuehuse bevaret og omdannet til boliger for familier uden for landbruget. Bygningerne består af gårde, beboelseshuse, fabriksbygninger og udhuse. | ||
Der var i 1974 inden for afgrænsningen 7 landbrugsejendomme, der blev drevet som 6 bedrifter. Industri (alt samlet i industrikvarteret) spiller en ikke ringe rolle, og den offentlige service omfatter kirken og forsamlingshuset. Den private service indrangerer byen på mediært niveau blandt de 5 service-grupper, undersøgelsen opererer med. Ingen anden klasse-2 kernelandsby når tilsvarende højt, men dette skal ses i sammenhæng med, at hele Stor-Tilst udgør en enhed erhvervs- og servicemæssigt. | Der var i 1974 inden for afgrænsningen 7 landbrugsejendomme, der blev drevet som 6 bedrifter. Industri (alt samlet i industrikvarteret) spiller en ikke ringe rolle, og den offentlige service omfatter kirken og forsamlingshuset. Den private service indrangerer byen på mediært niveau blandt de 5 service-grupper, undersøgelsen opererer med. Ingen anden klasse-2 kernelandsby når tilsvarende højt, men dette skal ses i sammenhæng med, at hele Stor-Tilst udgør en enhed erhvervs- og servicemæssigt. <br /> | ||
Byen må efter funktion betegnes som beboelsesorienteret med et vist serviceapparat. Landruget er dog stadig fremtrædende uden at det dog præger byen. | |||
==== Vejnet: ==== | ==== Vejnet: ==== | ||
Ringvejen ([[Havkærvej]]) har bragt den stærkt stigende trafik, fra den nye bebyggelse, uden om byens kerne - men [[Tilst Østervej]], der går gennem byens nordlige del er ganske pænt trafikeret. Det må betragtes som noget meget positivt, at man har begrænset trafikken på [[Bysmedievej]]. Byens øvrige vejnet præges af en række mindre gyder i byens centrum. Vejnettet er stærkt grenet, slynget. Hovedgaderne er asfalteret, mens gyderne er grusveje. Fortove findes ikke i den ældre del af byen, men derimod i de nyere dele af byen. | |||
{| class="wikitable" | {| class="wikitable" | ||
| Linje 43: | Linje 48: | ||
| Indbyggertal || 280 | | Indbyggertal || 280 | ||
|- | |- | ||
| Antal bygninger || | | Antal bygninger || 143 | ||
|- | |- | ||
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 10 (heraf 7 i bindingsværk) + kirken | | Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 10 (heraf 7 i bindingsværk) + kirken | ||
|- | |- | ||
| Særkende for landsbyen || | | Særkende for landsbyen || Tilst har trods eksplosiv udvikling på en stor del af bymarken bevaret en ikke ringe charme. Det hænger sammen med, at nybyggeriet delvis er blevet holdt på afstand og begrænset til syd og vest, men det skyldes også byens egenkvalitet, hvis enkeltelementer vel ikke udmærker sig i særlig grad, men som tilsammen betinger betydelig miljøværdi. | ||
|} | |} | ||
