3.232
redigeringer
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 12: | Linje 12: | ||
'''Geografi og bevoksning:''' True ligger ved sydranden af det plateau, der fra [[Tilst]]-området strækker sig mod sydvest mellem [[Egå]]-tunneldalen og den lavning, der indeholder Voldbækkens øvre løb. Set fra syd tegner True sig smukt mod horisonten, ligesom der ved udkørslen fra byen er et fint vue i modsat retning. | '''Geografi og bevoksning:''' True ligger ved sydranden af det plateau, der fra [[Tilst]]-området strækker sig mod sydvest mellem [[Egå]]-tunneldalen og den lavning, der indeholder Voldbækkens øvre løb. Set fra syd tegner True sig smukt mod horisonten, ligesom der ved udkørslen fra byen er et fint vue i modsat retning. | ||
Bevoksningen er ret sparsom, især mod offentlig vej. Den rest af den store forteplads, der endnu ligger ubebygget i byens sydvesthjørne foran sognefogedgården (Espenhøjvej 1), bidrager heller ikke synderligt til højnelse af miljøet; den er nu opdyrket. | Bevoksningen er ret sparsom, især mod offentlig vej. Den rest af den store forteplads, der endnu ligger ubebygget i byens sydvesthjørne foran sognefogedgården (Espenhøjvej 1), bidrager heller ikke synderligt til højnelse af miljøet; den er nu opdyrket. | ||
'''Bygninger og erhverv:''' Skønt gårde er stærkt fremtrædende i bybilledet, er True beboelsesorienteret. De skyldes især ændret funktion af landbrugsbygninger, nye beboelseshuse forekommer kun i beskedent omfang. Efterkrigsforandringerne har også skabt en del nye arbejdspladser uden for landbruget, så at industri og service i 1974 beskæftigede mere end 3 gange så mange mennesker som landbruget. Den private service lå på næstlaveste niveau blandt de 5 grupper, undersøgelsen opererer med. | |||
10 gårde, 31 beboelseshuse med udhuse, 2 købmænd, 1 autoværksted, 1 lakfabrik og 1 vognmandsforretning med tung kørsel. Desuden findes en skole med selvstændig gymnastiksal i det nedlagte forsamlingshus. 4 komplekser er tidligere landbrugsejendomme, hvoraf de to anvendes til beboelse og to til erhvervsformål. | |||
'''Vejnet:''' | |||
De trafikale forhold er præget af både gennemgående biveje og mindre trafikerede biveje. Langhøjvej og Anelystvej er ret trafikerede og har en del gennemgående trafik, medens de andre veje i landsbyen er noget mindre trafikerede. Det interne vejnets form er stjerneformet og giver en vis miljømæssig værdi ved dets slyngede forløb. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt og der eksisterer et enkelt fortov langs Anelystvej. |
redigeringer