Landsbymiljø i Århus Kommune 1974: Forskelle mellem versioner

Derefter er landsbyerne rangordnet efter helhedsmiljøindekserne. Ved addition for de enkelte byer af de to sæt rangordningstal fremkommer indeks for samlet fysisk miljøværdi. Disse tal må benyttes med betydelig forsigtighed, og for simpelheds og større sikkerheds skyld er foretaget en grovere rangordning med gruppering på 4 klasser. Klassificeringen er udført ved hjælp af et koordinatsystem, hvor rangtallene for de enkelte landsbyers ejendomsmiljø- og helhedsmiljøindekser er indlagt. Hver akse er inddelt i høj, middel og lav værdi. Der fremkommer derved 9 felter a,b,c,d,e,f,g,h og i. Med tredelingsværdierne 30 og 75 fordeler de indplottede landsbyer sig tilfredsstillende nøje på felterne. Det samme gælder, hvis alene kernelandsbyerne indplottes, og fig. 1 indeholder kun kernelandsbyerne. Klassificeringen er begrænset til disse, for hvilke en gruppering af tal- og planlægningsmæssige grunde er mere påkrævet end for store- og smålandsbyer. Reduktionen til 4 klasser er sket ved sammenlægning af identiske og miljømæssigt nært beslægtede felter. Felt b er slået sammen med felt d (begge høje og middel rangværdier) til klasse 2, felt e (middel værdier for såvel ejendomsmiljø som helhed) sammen med felt g (høje værdier for ejendomsmiljø, lave for helhed) til klasse 3 og endelig felterne f, h og i, der alle har lavere værdier end de tidligere nævnte, til klasse 4. Mindre korrektioner har dog været nødvendige. De fremgår af figuren.