Anonym

Nørre Allé: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
1.010 bytes tilføjet ,  26. oktober 2022
No edit summary
 
(6 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Nørre Allé''' går fra [[Vesterbro Torv]] til [[Nørregade]].  
<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.16034078809747,10.207829385256275:56.15989269241963,10.204101114725574:56.159722414691544,10.203156977152332:56.159564085600486,10.202534704660877:56.15929522338491,10.201638846849903:56.158262758933596,10.199683656848642
~Nørre Allé~Fra Guldsmedgade til Vesterbro Torv~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|zoom=15
|align=right
}}</div>
 
'''Nørre Allé''' er en gade, som ligger i den indre by. Alléen går i dag mellem [[Guldsmedgade]] og [[Vesterbro Torv]].
[[Fil:Nørre Alle 1891, K. Ketelsen.jpg|300px|thumb|right|Nørre Alle. Set mod Vesterbro Torv. I baggrunden købmand Langballes ejendom, til højre hans teglværk. 1897]]
[[Fil:Nørre Alle 1891, K. Ketelsen.jpg|300px|thumb|right|Nørre Alle. Set mod Vesterbro Torv. I baggrunden købmand Langballes ejendom, til højre hans teglværk. 1897]]
Nørre Allé var tidligere en strækning fra [[Paradisgade]] til [[Munkeport]], senere [[Ny Munkegade|Munkegade]] hvor der ikke var meget bebyggelse og belysning. Det var mere en sti end en vej. Strækningen var en del af [[Vejen bag om byen]]. I 1874 besluttede [[Aarhus Byråd]] at strækningen skulle forsynes med belysning og benævnes Nørre Allé. Vejen var dog allerede i 1870 blevet anlagt.  
Nørre Allé var tidligere en strækning fra [[Paradisgade]] til [[Munkeport]], senere [[Ny Munkegade|Munkegade]] hvor der ikke var meget bebyggelse og belysning. Det var mere en sti end en vej. Strækningen var en del af [[Vejen bag om byen]]. I 1874 besluttede [[Aarhus Byråd]] at strækningen skulle forsynes med belysning og benævnes Nørre Allé. Vejen var dog allerede i 1870 blevet anlagt.  
Linje 6: Linje 15:


=== Allé på Nørre Allé ===
=== Allé på Nørre Allé ===
Nørre Allé har tidligere haft allé-træer på begge sider af vejen. Alléen blev skabt af borgmester [[Hans Alstrup Fleischer]] og [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)| Julius Høegh-Guldberg]] i 1820, allerede før vejen fik sit navn. Strækningen blev brugt som promenade rundt om byen. Træerne blev til besvær i forbindelse med, at beboelsesejendommene bredte sig langs vejen. Beboerne i gaden klagede til byrådet over, at træerne tog lyset i deres lejligheder. Træerne blev med tiden fældet.  
Nørre Allé har tidligere haft allé-træer på begge sider af vejen. Alléen blev skabt af borgmester [[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)]] og [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)| Julius Høegh-Guldberg]] i 1820, allerede før vejen fik sit navn. Strækningen blev brugt som promenade rundt om byen. Træerne blev til besvær i forbindelse med, at beboelsesejendommene bredte sig langs vejen. Beboerne i gaden klagede til byrådet over, at træerne tog lyset i deres lejligheder. Træerne blev med tiden fældet.  
[[Fil:Langballes Teglværk.jpg|300px|thumb|left|Langballes Teglværk, på hjørnet af Vesterbro Torv og Nørre Allé. Fra 1897.]]
[[Fil:Langballes Teglværk.jpg|300px|thumb|left|Langballes Teglværk, på hjørnet af Vesterbro Torv og Nørre Allé. Fra 1897.]]
Den nordlige del af Nørre Allé var bebygget med villaer med haver. Dette hjalp til at bibeholde allé-præget, efter at flere af allé-træerne var fældet.
Den nordlige del af Nørre Allé var bebygget med villaer med haver. Dette hjalp til at bibeholde allé-præget, efter at flere af allé-træerne var fældet.
Linje 16: Linje 25:
To af Nørre Allés markant bygninger har baggrund i religiøse praksisser, [[Apostolsk Kirke]] og [[Missionshuset Carmel]].  
To af Nørre Allés markant bygninger har baggrund i religiøse praksisser, [[Apostolsk Kirke]] og [[Missionshuset Carmel]].  


Apostolsk Kirke blev indviet i 1886. Kirken var tegnet af [[Sophus Frederik Kühnel]]. I de første år var der ikke en selvstændig menighed men underlagt Bering Valgmenighed. En valgmenighed er en gruppe af medlemmer af folkekirken som danner en selvstændig menighed. I 1904 blev Aarhus valgmenighed en selvstændig menighed, med præsten Asgar Højmark som omdrejningspunkt. Asgar Højmark var præst i kirken indtil 1943. Selve kirken gik ud af brug omkring 2008 og i 2010 fusionerede Apostolsk Kirke med Pinsekirken. Bygningens videre skæbne kendes endnu ikke.  
Apostolsk Kirke blev indviet i 1886. Kirken var tegnet af [[Sophus Frederik Kühnel]]. I de første år var der ikke en selvstændig menighed men underlagt Bering Valgmenighed. En valgmenighed er en gruppe af medlemmer af folkekirken som danner en selvstændig menighed. I 1904 blev Aarhus valgmenighed en selvstændig menighed, med præsten Asgar Højmark som omdrejningspunkt. Asgar Højmark var præst i kirken indtil 1943. Selve kirken gik ud af brug omkring 2008 og i 2010 fusionerede Apostolsk Kirke med Pinsekirken.  


Indre Mission købte i 1918 en grund på Nørre Allé 23, på hjørnet af [[Klosterport]], hvor de havde planer om at bygge et missionshus. Huset blev tegnet af arkitekt L. Egefelt. I 1921 stod byggeriet færdigt.  Det havde kostet 400.000 at bygge, hvilket var 100.000 mere end budgettet. Bygningen kom til at hedde Missionshuset ”Carmel”.
Indre Mission købte i 1918 en grund på Nørre Allé 23, på hjørnet af [[Klosterport]], hvor de havde planer om at bygge et missionshus. Huset blev tegnet af arkitekt L. Egefelt. I 1921 stod byggeriet færdigt.  Det havde kostet 400.000 at bygge, hvilket var 100.000 mere end budgettet. Bygningen kom til at hedde Missionshuset ”Carmel”.


=== Adresser på Nørre Allé===
*[[Nørre Allé 30]]
*[[Nørre Allé 31]]
*[[Nørre Allé 34]]
*[[Nørre Allé 42]]
*[[Nørre Allé 42A]]
*[[Nørre Allé 42B]]
*[[Nørre Allé 44]]
*[[Nørre Allé 44A]]
*[[Nørre Allé 51]]
*[[Nørre Allé 59]]
*[[Nørre Allé 64]]
*[[Nørre Allé 81-83]]
*[[Nørre Allé 96]]


<big>Se også</big>
== Nørre Allé på AarhusArkivet ==
----
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=N%C3%B8rre+All%C3%A9 Nørre Allé]}}
*[[Nørre Allé 31]]


== Kilde ==
== Kilde ==
Linje 29: Linje 51:
*[http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/ Nørre Allé i Kommunealtas]
*[http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/ Nørre Allé i Kommunealtas]
* Aarhus Amtstidende den 4. 9. 1954
* Aarhus Amtstidende den 4. 9. 1954
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018


[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
662

redigeringer