Socialistisk Folkeparti: Forskelle mellem versioner

Ved det første byrådsvalg efter SF’s dannelse blev bryggeriarbejderen [[Schack Preetzmann]] valgt ind for partiet, mens DKP mistede sit ene mandat i byrådet. Preetzmann sad i byrådet indtil 1974, hvor den 21-årige [[Thorkild Ibsen]] kom ind. Sidstnævnte har udtalt om Preetzmann: ''”Han gjorde et solidt arbejde og mødte altid til byrådsmøderne i sort habit, hvid skjorte og en sirlig sort eller rød butterfly. Noget ulig [[Viggo Jonasen]] fra VS og jeg … Vi var på nippet til at blive smidt ud af kantinen, fordi kantinelederen antog os for et par af bænkevarmerne fra Rådhusparken”''. I det hele taget fandt der flere generationskampe sted i partiet.

I 1978 blev [[Dorthe Lausten]] valgt ind i byrådet. Efter et års tid i byrådet fik hun som det første byrådsmedlem nogen sinde, bevilget barselsorlov af borgermester [[Orla Hyllested]]. Barselsorloven gik løb fra 15. maj til 1. oktober. Perioden var inkl. sommerferie.

Igen i 1980’erne oplevede SF fremgang. I denne omgang var det især de andre venstrefløjspartier, som medlemmerne kom fra – eksempelvis skiftede det tidligere Venstresocialistiske byrådsmedlem Viggo Jonasen til SF i 1981. I 1982 fik SF sin første rådmandspost da Thorkild Ibsen blev rådmand for [[Magistratsstyre|Magistratens]] 4. afdeling. Da den socialdemokratiske [[Thorkild Simonsen]] ved samme lejlighed blev borgmester, blev Ibsen ofte omtalt som ”Lille Thorkild”.

Samme år havde Thorkild Ibsen giftet sig med parti- og byrådskollegaen [[Lone Hindø]]. Dette udløste en større debat, da Ibsen som rådmand for skoleområdet kunne anses som øverste chef for Hindø, der var skolelærer. Sagen endte ved indenrigsministeriet, og konsekvensen blev at Ibsen fik lov til at beholde sin rådmandspost, mens reglerne for inhabilitet blev lempet.