5.862
redigeringer
Venstre: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Hhoej (diskussion | bidrag) |
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
Ørum – der har lagt navn til [[P.P. Ørums Gade]] - var en markant personlighed, ivrig debattør og indtil 1899, hvor han flyttede til København, var han med til at sætte sit præg på Aarhus. Han havde sin egen homøopatiske lægepraksis i [[Mejlgade]] 52, og meget af hans arbejde i byrådet bar præg af hans interesse for hygiejniske forhold - især indenfor vand- og kødkvalitet, hvor han fik direkte indflydelse på oprettelse af vandværket i Stavtrup og kødkontrollen på [[Aarhus Offentlige Slagtehus|byens offentlige slagtehus]]. | Ørum – der har lagt navn til [[P.P. Ørums Gade]] - var en markant personlighed, ivrig debattør og indtil 1899, hvor han flyttede til København, var han med til at sætte sit præg på Aarhus. Han havde sin egen homøopatiske lægepraksis i [[Mejlgade]] 52, og meget af hans arbejde i byrådet bar præg af hans interesse for hygiejniske forhold - især indenfor vand- og kødkvalitet, hvor han fik direkte indflydelse på oprettelse af vandværket i Stavtrup og kødkontrollen på [[Aarhus Offentlige Slagtehus|byens offentlige slagtehus]]. | ||
I 1891 og 1892 havde Ørum kortvarigt selskab i byrådet af venstremanden [[Otto Frederike August Busse (1850-1933)|Otto F. A. Busse]]. Busse var egentligt københavner, men kom til Aarhus i 1876 som maskinchef hos DSB, hvor han fik sin daglige gang på [[Centralværkstedet]]. I byrådet bistod han som følge af sit erhverv med maskintekniske råd; som eksempelvis ved køb af ny pumpe til vandværket. Senere blev han direktør for DSB’s maskinafdeling. | I 1891 og 1892 havde Ørum kortvarigt selskab i byrådet af venstremanden [[Otto Frederike August Busse (1850-1933)|Otto F.A. Busse]]. Busse var egentligt københavner, men kom til Aarhus i 1876 som maskinchef hos DSB, hvor han fik sin daglige gang på [[Centralværkstedet]]. I byrådet bistod han som følge af sit erhverv med maskintekniske råd; som eksempelvis ved køb af ny pumpe til vandværket. Senere blev han direktør for DSB’s maskinafdeling. | ||
=== Venstre-personligheder === | === Venstre-personligheder === | ||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
I byrådet blev Laursen efterfulgt af [[Ludolph Andreas Christensen (1883-1953)|Ludolph A. Christensen]], der sad i byrådet fra 1921-1925. Der er blevet sagt om hr. Christensen, at han ofte kunne ”''virke afvisende og tillukket, næsten bidsk”'', men hans faglighed kunne der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Han blev provinsens første højesteretssagfører og fik gennem et hav et formands- og bestyrelsesmedlemsposter indflydelse på byens udvikling. | I byrådet blev Laursen efterfulgt af [[Ludolph Andreas Christensen (1883-1953)|Ludolph A. Christensen]], der sad i byrådet fra 1921-1925. Der er blevet sagt om hr. Christensen, at han ofte kunne ”''virke afvisende og tillukket, næsten bidsk”'', men hans faglighed kunne der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Han blev provinsens første højesteretssagfører og fik gennem et hav et formands- og bestyrelsesmedlemsposter indflydelse på byens udvikling. | ||
Fra 1970 var det den 35-årige [[Axel Haar- | Fra 1970 var det den 35-årige [[Axel Handevitt-Haar (1935-)|Axel Haar-Nielsens]] (senere navneforandring til Handevitt-Haar) tur til at sætte sit aftryk på byens råd. Efter blot et år i byrådet blev han i 1971 udnævnt til rådmand for [[Magistratsstyre|magistratets]] 5. afdeling, som dengang blandt andet havde ansvaret for [[Aarhus Sporveje|sporvejene]]. Det blev dermed Haar-Nielsen, som kom til at stå i spidsen for den endelig afvikling af [[Sporvogne i Aarhus|sporvognene i Aarhus]]. Rådmandsposten beholdte han indtil 1985, hvorefter han ikke ønskede at genopstille til byrådet. | ||
=== Kommunesammenlægning gav fremgang === | === Kommunesammenlægning gav fremgang === | ||
| Linje 29: | Linje 29: | ||
Kommunesammenlægningen i 1970 betød fremgang for Venstre i byrådet. En del tidligere landkommuner blev nu lagt ind under Aarhus Kommune og med dem fulgte mange af Venstres kernevælgere. Samtidigt steg det samlede mandattal fra 21 til 31, og siden 1970 har den gennemsnitlige venstrerepræsentation i byrådet været på fem mandater. Vildest gik det for sig ved valgene i 2001 og 2005, hvor Venstre fik 11 mandater og [[Louise Gade]] kunne sætte sig på borgmesterposten, som den første ikke-socialdemokrat i 83 år. | Kommunesammenlægningen i 1970 betød fremgang for Venstre i byrådet. En del tidligere landkommuner blev nu lagt ind under Aarhus Kommune, og med dem fulgte mange af Venstres kernevælgere. Samtidigt steg det samlede mandattal fra 21 til 31, og siden 1970 har den gennemsnitlige venstrerepræsentation i byrådet været på fem mandater. Vildest gik det for sig ved valgene i 2001 og 2005, hvor Venstre fik 11 mandater og [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] kunne sætte sig på borgmesterposten, som den første ikke-socialdemokrat i 83 år. | ||
Selvom Louise Gade blev den første kvindelige borgmester i Aarhus, skal vi helt frem til 1. april 1974 før Venstre kunne præsentere et kvindeligt medlem i Aarhus Byråd. Det skete da den tidligere formand for Venstre Ungdom for Århus og omegn [[Marie Holst]] blev valgt ind. | Selvom Louise Gade blev den første kvindelige borgmester i Aarhus, skal vi helt frem til 1. april 1974 før Venstre kunne præsentere et kvindeligt medlem i Aarhus Byråd. Det skete da den tidligere formand for Venstre Ungdom for Århus og omegn [[Marie Holst (1938-)|Marie Holst]] blev valgt ind. | ||
=== Medlemmer i byens råd === | === Medlemmer i byens råd === | ||
| Linje 47: | Linje 47: | ||
| 1900-1906 + 1909-1921 || [[Niels Johan Laursen (1855-1930)|Niels Johan Laursen]] | | 1900-1906 + 1909-1921 || [[Niels Johan Laursen (1855-1930)|Niels Johan Laursen]] | ||
|- | |- | ||
| 1900-1905 || [[Johan Pedersen]] | | 1900-1905 || [[Johan Pedersen (1859-1920)|Johan Pedersen]] | ||
|- | |- | ||
| 1910-1913 || [[Clement Peter Clemenssen]] | | 1910-1913 || [[Clement Peter Clemenssen]] | ||
