5.860
redigeringer
Hhoej (diskussion | bidrag) |
Hhoej (diskussion | bidrag) |
||
Linje 9: | Linje 9: | ||
Inden væddeløbsbanen blev en realitet måtte planerne først en tur igennem [[Aarhus Byråd|byrådet]]. I april 1923 behandlede byrådet en indstilling fra [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]] om ''”Udleje af Marken ved [[Ole Rømer Observatoriet|Observartoriet]] til Foreningen for ædel Hesteavl, og Indretning af en Væddeløbsbane.”'' | Inden væddeløbsbanen blev en realitet måtte planerne først en tur igennem [[Aarhus Byråd|byrådet]]. I april 1923 behandlede byrådet en indstilling fra [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]] om ''”Udleje af Marken ved [[Ole Rømer Observatoriet|Observartoriet]] til Foreningen for ædel Hesteavl, og Indretning af en Væddeløbsbane.”'' | ||
Den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] mente, at en væddeløbsbane ville være en fordel for byen. I forvejen var Aarhus Idrætspark i 1920 blev indviet få 100 meter fra den placering, man havde udset sig til væddeløbsbanen og sammen kunne de to være med til at trække folk til byen. Det var dog ikke alle socialdemokrater, som støttede op om projektet. Partifællen, den senere borgmester, [[H.P. Christensen]] frygtede at væddeløbsbanen ville blive en økonomisk belastning for kommunen. Han blev dog formildet, ved at 25 % af bruttoindtægten ville gå til stadion, da indgang til væddeløbsbanen skulle foregå igennem stadionets tælleapparater. Socialdemokraten [[Lauritz Valdemar Pedersen|Valdemar Pedersen]] lod sig ikke så nemt formilde og mente, at ''”i alle Tilfælde burde man ikke smide Penge ud til den Slags Gøgl”''. Indstillingen blev dog vedtaget og i februar 1924 gav byrådet et lån på 20.000 kr. til anlæg af en galopbane. | Den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] mente, at en væddeløbsbane ville være en fordel for byen. I forvejen var Aarhus Idrætspark i 1920 blev indviet få 100 meter fra den placering, man havde udset sig til væddeløbsbanen og sammen kunne de to være med til at trække folk til byen. Det var dog ikke alle socialdemokrater, som støttede op om projektet. Partifællen, den senere borgmester, [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] frygtede at væddeløbsbanen ville blive en økonomisk belastning for kommunen. Han blev dog formildet, ved at 25 % af bruttoindtægten ville gå til stadion, da indgang til væddeløbsbanen skulle foregå igennem stadionets tælleapparater. Socialdemokraten [[Lauritz Valdemar Pedersen|Valdemar Pedersen]] lod sig ikke så nemt formilde og mente, at ''”i alle Tilfælde burde man ikke smide Penge ud til den Slags Gøgl”''. Indstillingen blev dog vedtaget og i februar 1924 gav byrådet et lån på 20.000 kr. til anlæg af en galopbane. | ||
===Indvielse=== | ===Indvielse=== |
redigeringer