5.862
redigeringer
Hhoej (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 30: | Linje 30: | ||
I 1900 løste man de stigende pladsproblemer ved at leje en lejlighed på 1. sal i [[Mejlgade]] 2 til kontor for politimesteren og politikammer. I 1902 inddrog man så amtsrådssalen til ekspeditionslokale. I forbindelse med opførelsen af et nyt ting- og arresthus i 1906 besluttede byrådet at indrette samlingsstue og detention i stueetagen af det gamle arresthus, mens 1. sal kom til at huse politimesteren, politikammeret og et fotoatelier til forbryderfotos. Højre-gruppen var dog helst fri for synet af berusede personer ved rådhuset og ville have erstattet arresthuset med en ”skøn have”. | I 1900 løste man de stigende pladsproblemer ved at leje en lejlighed på 1. sal i [[Mejlgade]] 2 til kontor for politimesteren og politikammer. I 1902 inddrog man så amtsrådssalen til ekspeditionslokale. I forbindelse med opførelsen af et nyt ting- og arresthus i 1906 besluttede byrådet at indrette samlingsstue og detention i stueetagen af det gamle arresthus, mens 1. sal kom til at huse politimesteren, politikammeret og et fotoatelier til forbryderfotos. Højre-gruppen var dog helst fri for synet af berusede personer ved rådhuset og ville have erstattet arresthuset med en ”skøn have”. | ||
I 1907 blev politiet flyttet over i rådhusets lysere østfløj for at skabe sammenhæng med samlingsstuen, som kom til at ligge ud mod Mejlgade, da der skulle opføres en lukket gård ud for detentionen i vestenden, hvor der også blev hundegård. I 1913 ønskede politimesteren at leje ekstra lokaler i [[Frichs fabrikken|Frichs gamle fabrik]] på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]], men i byrådet frygtede man, at et rend af prostituerede ville skæmme gaden. I stedet lod man politiet få det meste af stueetagen ved at flytte nogle kommunekontorer til Mejlgade 4. Ifølge borgmester [[ | I 1907 blev politiet flyttet over i rådhusets lysere østfløj for at skabe sammenhæng med samlingsstuen, som kom til at ligge ud mod Mejlgade, da der skulle opføres en lukket gård ud for detentionen i vestenden, hvor der også blev hundegård. I 1913 ønskede politimesteren at leje ekstra lokaler i [[Frichs fabrikken|Frichs gamle fabrik]] på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]], men i byrådet frygtede man, at et rend af prostituerede ville skæmme gaden. I stedet lod man politiet få det meste af stueetagen ved at flytte nogle kommunekontorer til Mejlgade 4. Ifølge borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] var det nemlig på langt sigt planen at bygge et nyt rådhus og lade det gamle blive politistation. I 1941 kunne politiet overtage hele bygningen, da byrådet og forvaltningen flyttede over i [[Aarhus Rådhus|det nye rådhus]]. Under [[Anden verdenskrig i Aarhus| anden verdenskrig]] brugte Gestapo politistationen som hovedkvarter, efter at politiet var blevet interneret i 1944. | ||
[[Fil:Aarhus Rådhus (ukendt) 1907.jpg|300px|thumb|right|[[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus Rådhus]] i 1907]] | [[Fil:Aarhus Rådhus (ukendt) 1907.jpg|300px|thumb|right|[[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus Rådhus]] i 1907]] |
redigeringer