Niels Schack Aagaard (1813-1895): Forskelle mellem versioner

Niels Schack Aagaard var en temmelig tilbageholdende mand, der helst holdt sig ude af offentlighedens søgelys. Da han i 1844 valgtes ind i bestyrelsen for Danmarks Apotekerforening, takkede han nej til posten. Han var mest af alt optaget af velgørenhed, som han udøvede i stor stil, ofte anonymt. Han sad dog med i bestyrelsen for [[Velgørenhedsselskabet]], og støttede ofte dets sager med klækkelige summer. I 1861 blev han valgt ind i [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation]] og [[Aarhus Byråd]] for partiet [[Højestbeskattede]], et hverv han i 1868 bad sig fritaget fra – hvilket han blev tilladt med et knebent flertal. Da han samme år blev medlem af [[Foreningen for Arbejderboligers Opførelse]] skyldtes det foreningens velgørende arbejde.

Foruden de betydelige legater, Aagaard stiftede til fordel for farmaceuter og apotekerstanden, var det også - efter datidens forhold - ganske anselige summer, som kom Aarhus til gode: 6000 kr. til Velgørenhedsselskabet, 4000 kr. til [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]], 2000 kr. til [[Vor Frue Kirke#Hospital og spinderi|Aarhus Hospital (klosteret)]], 1000 kr. til [[Stephansforeningen]], og senere yderligere 10.000 kr. Desuden var der beløb til [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn |Våbenbrødreforeningen]] og [[Arbejdernes Sygeforening]].

I 1875 solgte han Løveapoteket til sin nevø, apoteker [[Harald Knud Jeronimus Grauer]], der siden byggede apoteket om til sin nuværende form. Det kom siden for en dag, at Aagaard havde lavet en aftale med apotekets nye ejer om, at hans tidl. personale fortsat kunne komme og få gratialer udbetalt ved højtider.