Anonym

Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937) (vis kildekode)

Versionen fra 27. sep. 2018, 15:01

11 bytes tilføjet ,  27. september 2018
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Anton Scheel Thomsen 1904.jpg|300px|thumb|right|Murermester Anton Axel Scheel Thomsen blev sammen med [[Harald Jensen]] det første [[Socialdemokratiet|Socialdemokratiske]] [[Aarhus Byråd|byrådsmedlem]]]]
[[Fil:Anton Scheel Thomsen 1904.jpg|300px|thumb|right|Murermester Anton Axel Scheel Thomsen blev sammen med [[Harald Jensen]] det første [[Socialdemokratiet|Socialdemokratiske]] [[Aarhus Byråd|byrådsmedlem]]]]


Murermester, fabrikant, byrådsmedlem '''Anton Aksel Scheel Thomsen''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 5. jan. 1894-31. dec. 1904 for [[Socialdemokratiet]].
Murermester, fabrikant, byrådsmedlem '''Anton Aksel Scheel Thomsen''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 5. januar 1894 - 31. december 1904 for [[Socialdemokratiet]].


Født 11. marts 1846 i Ebeltoft, død 31. jan. 1937 i Brabrand sogn, Aarhus amt.
Født 11. marts 1846 i Ebeltoft, død 31. januar 1937 i Brabrand sogn, Aarhus amt.
Forældre: Murermester Henning Scheel Thomsen og hustru Ane Johanne Rutsø.
Forældre: Murermester Henning Scheel Thomsen og hustru Ane Johanne Rutsø.
Gift 27. feb. 1873 i København med Dorothea Jensen, født 25. sept. 1854 i København, død 19. marts 1926 i Brabrand sogn, Aarhus amt.
Gift 27. februar 1873 i København med Dorothea Jensen, født 25. september 1854 i København, død 19. marts 1926 i Brabrand sogn, Aarhus amt.


===Karriere===
===Karriere===
Thomsen kom i murerlære 1860, aflagde frivillig svendeprøve 1868 i København og etablerede sig 1876 sammen med sin broder B. Thomsen som murermester i Aarhus. Brødrene Thomsen har bygget flere store huse i Aarhus, således klostret, [[Garnisonssygehuset]], [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]], [[Sct. Pauls Kirke]] samt flere bygninger ved [[Skt. Clemens Bro|Clemensbro]]. Men også i andre dele af landet øvede firmaet sin virksomhed. Det har bygget en del stationsbygninger, således banegårdene i Køge, Thisted og Løgstør.  
Thomsen kom i murerlære 1860, aflagde frivillig svendeprøve 1868 i København og etablerede sig 1876 sammen med sin broder B. Thomsen som murermester i Aarhus. Brødrene Thomsen har bygget flere store huse i Aarhus, således klostret, [[Garnisonssygehuset]], [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]], [[Sct. Pauls Kirke]] samt flere bygninger ved [[Skt. Clemens Bro|Clemensbro]]. Men også i andre dele af landet øvede firmaet sin virksomhed. Det har bygget en del stationsbygninger, således banegårdene i Køge, Thisted og Løgstør.  


I 1883 oprettede det en stukkaturfabrik, der senere udvidedes med et træstøberi, således at firmaet blev i stand til at levere alt vedrørende dekoration inden for byggefagene. 1894 suppleredes Jyllands Træstøberi og Stukkaturfabrik med en cementfabrik i Brabrand. Thomsen forærede i 1890 [[Aarhus Teknisk Skole|Teknisk Skole]] en række fint udførte afstøbninger efter originale tegninger til brug for undervisningen.  
I 1883 oprettede der en stukkaturfabrik, der senere udvidedes med et træstøberi, således at firmaet blev i stand til at levere alt vedrørende dekoration inden for byggefagene. I 1894 suppleredes Jyllands Træstøberi og Stukkaturfabrik med en cementfabrik i Brabrand. Thomsen forærede i 1890 [[Aarhus Teknisk Skole|Teknisk Skole]] en række fint udførte afstøbninger efter originale tegninger til brug for undervisningen.  


===Foreningsarbejde og politik===
===Foreningsarbejde og politik===
Thomsen var medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Murermesterforening|murermesterforeningen]], som han var med til at stifte 1880, af grundejerforeningen 1882-84 og af [[Aarhus Håndværkerforening|håndværkerforeningen]] 1893. Han var taksator i [[Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening]] og formand for [[Aarhus Nattevagt]]. Han var medlem af bestyrelsen for cementfabrikken A/S »Kongedal« og af Aarhus-afdelingen af Dansk Arbejde.  
Thomsen var medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Murermesterforening|murermesterforeningen]], som han var med til at stifte 1880 og af grundejerforeningen 1882-84 og af [[Aarhus Håndværkerforening|håndværkerforeningen]] 1893. Han var taksator i [[Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening]] og formand for [[Aarhus Nattevagt]]. Han var medlem af bestyrelsen for cementfabrikken A/S »Kongedal« og af Aarhus-afdelingen af Dansk Arbejde.  


Han var stærkt kommunalt interesseret og medlem af byrådet 1894-1904, hvor han var en god mand for håndværkerne. Men han havde også interesser ud over det rent faglige. Han var medlem af [[Aarhus Teater|teatrets]] repræsentantskab 1897-1906 og sad i det i 1897 nedsatte særlige byggeudvalg. Han var tilhænger af den grundtvigske åndsretning og tog aktiv del i det liv, der udfoldede sig i valgmenigheden, højskoleforeningen og højskolehjemmet, som han var formand for. Han var medstifter af og formand for [[Århus Folkeblad]] og en ivrig forkæmper for ligbrænding. I det hele taget var han en særdeles virksom mand, der nød sine medborgeres tillid og agtelse og havde en stor omgangs- og vennekreds.
Han var stærkt kommunalt interesseret og medlem af byrådet 1894-1904, hvor han var en god mand for håndværkerne. Men han havde også interesser ud over det rent faglige. Han var medlem af [[Aarhus Teater|teatrets]] repræsentantskab 1897-1906 og sad i det i 1897 nedsatte særlige byggeudvalg. Han var tilhænger af den grundtvigske åndsretning og tog aktiv del i det liv, der udfoldede sig i valgmenigheden, højskoleforeningen og højskolehjemmet, som han var formand for. Han var medstifter af og formand for [[Århus Folkeblad]] og en ivrig forkæmper for ligbrænding. I det hele taget var han en særdeles virksom mand, der nød sine medborgeres tillid og agtelse og havde en stor omgangs- og vennekreds.
Hhoej
5.862

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/41185"