5.862
redigeringer
Hhoej (diskussion | bidrag) |
Hhoej (diskussion | bidrag) |
||
Linje 15: | Linje 15: | ||
===Initiativernes mand=== | ===Initiativernes mand=== | ||
Perregaard knoklede på i fagbevægelsen og snart også i eget regi. Det kunne snart være svært at afgøre om han var mester eller svend. Den konflikt skulle siden spidse til. Forinden havde han 1918 dog taget initiativ til etablering af [[Hustømrernes Stiftelse og Enkekasse]], der økonomisk havde sin baggrund i en mindre lotteriseddel. Det var også ham, der i 1919 tog initiativ til stiftelsen af byens ældste boligforening: [[Arbejdernes Andelsboligforening]]. Det første projekt gik ud på at opføre havebyen [[Skovbakken]] ved [[Marienlund]]. De smukke dobbelthuse står der endnu, og i et af dem - [[Dronning Margrethes Vej]] [[Dronning Margrethes Vej 95|95]] - fik Perregaard bolig helt frem til han faldt bort i 1953. Flere af dem blev opført af [[Hustømrerne A/S]], en kooperativ virksomhed, som han også havde taget initiativ til at stifte, og hvor han i de første år varetog rollen som forretningsfører. Pædagogisk forklarede han svendene, at ''”de ikke måtte tro, at der kunne tjenes mere og bestilles mindre hos Hustømrernes A/S end andre steder, for så gik det galt”''. | Perregaard knoklede på i fagbevægelsen og snart også i eget regi. Det kunne snart være svært at afgøre, om han var mester eller svend. Den konflikt skulle siden spidse til. Forinden havde han i 1918 dog taget initiativ til etablering af [[Hustømrernes Stiftelse og Enkekasse]], der økonomisk havde sin baggrund i en mindre lotteriseddel. Det var også ham, der i 1919 tog initiativ til stiftelsen af byens ældste boligforening: [[Arbejdernes Andelsboligforening]]. Det første projekt gik ud på at opføre havebyen [[Skovbakken]] ved [[Marienlund]]. De smukke dobbelthuse står der endnu, og i et af dem - [[Dronning Margrethes Vej]] [[Dronning Margrethes Vej 95|95]] - fik Perregaard bolig helt frem til han faldt bort i 1953. Flere af dem blev opført af [[Hustømrerne A/S]], en kooperativ virksomhed, som han også havde taget initiativ til at stifte, og hvor han i de første år varetog rollen som forretningsfører. Pædagogisk forklarede han svendene, at ''”de ikke måtte tro, at der kunne tjenes mere og bestilles mindre hos Hustømrernes A/S end andre steder, for så gik det galt”''. | ||
Der fulgte hurtigt nye initiativer: [[Christiansgade 20|Jubilæumsbygningen]] på hjørnet af [[Mørksgade]] og [[Christiansgade]], der indeholdt større som mindre lejligheder og kontorer mod gaden. Projektet ville foruden af hævde tømrerne også sikre fagforeningens medlemmer arbejde i en svær tid. Selv om der var fem toværelseslejligheder og fire med tre værelser, så var huslejen for høj for en almindelig tømrersvend. Men også det havde Perregaard en plan for, og få år efter blev det besluttet et bygge et større antal mindre lejligheder på [[Trøjborg]]. | Der fulgte hurtigt nye initiativer: [[Christiansgade 20|Jubilæumsbygningen]] på hjørnet af [[Mørksgade]] og [[Christiansgade]], der indeholdt større som mindre lejligheder og kontorer mod gaden. Projektet ville foruden af hævde tømrerne også sikre fagforeningens medlemmer arbejde i en svær tid. Selv om der var fem toværelseslejligheder og fire med tre værelser, så var huslejen for høj for en almindelig tømrersvend. Men også det havde Perregaard en plan for, og få år efter blev det besluttet et bygge et større antal mindre lejligheder på [[Trøjborg]]. |
redigeringer