Anonym

Otto Henrik Nors (1821-1875): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Otto Henrik Nors (1821-1875) (vis kildekode)

Versionen fra 18. sep. 2018, 12:34

18 bytes tilføjet ,  18. september 2018
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 4: Linje 4:
Født 15. oktober 1821 i Løgstør, død 17. februar 1875 i Århus. - Forældre: købmand Ove Christian Nors og hustru Karen Greisen. - Gift 10. juni 1851 i Viborg med Marie Frandsine Møller, født 26. januar 1827 i Viborg, død 25. april 1887 i Århus, datter af kancelliråd, prokurator Christen Nielsen Møller og hustru Elisabeth Esther Nielsen.  
Født 15. oktober 1821 i Løgstør, død 17. februar 1875 i Århus. - Forældre: købmand Ove Christian Nors og hustru Karen Greisen. - Gift 10. juni 1851 i Viborg med Marie Frandsine Møller, født 26. januar 1827 i Viborg, død 25. april 1887 i Århus, datter af kancelliråd, prokurator Christen Nielsen Møller og hustru Elisabeth Esther Nielsen.  


Nors arbejdede i årene 1836-39 på herredskontoret i Løgstør og afsluttede i nov. 1841 sin uddannelse som dansk jurist. I ni måneder var han fuldmægtig hos C.M. Jespersen og blev i 1844 fuldmægtig på stiftamtskontoret i Århus. I 1846 søgte han forgæves godsinspektørstillingen på Silkeborg. I 1851 blev han prøveprokurator ved underretterne i Århus amt, den 2. apr. 1853 prokurator ved underretterne i Århus stift, med forpligtelse til at tage bopæl i Århus. I 1864 blev han kancelliråd.    
Nors arbejdede i årene 1836-39 på herredskontoret i Løgstør og afsluttede i november 1841 sin uddannelse som dansk jurist. I ni måneder var han fuldmægtig hos C.M. Jespersen og blev i 1844 fuldmægtig på stiftamtskontoret i Århus. I 1846 søgte han forgæves godsinspektørstillingen på Silkeborg. I 1851 blev han prøveprokurator ved underretterne i Århus amt, den 2. april 1853 prokurator ved underretterne i Århus stift, med forpligtelse til at tage bopæl i Århus. I 1864 blev han kancelliråd.    


Nors skal have haft en stringent måde at udvikle sine tanker mundtligt på og en højst heldig evne til at finde en praktisk, oftest mæglende løsning på de forskellige problemer. En vis skyhed for at træde frem i større møder skal han have haft. N. kom på mange måder til at spille en rolle i byens liv, og han havde mange tillidshverv. I 1853 blev han valgt til kommunalrevisor og var på dette tidspunkt også stiftsrevisor. I 1860 var han ledende i direktionen for Klubben [[Polyhymnia]]. I 1864 blev han indvalgt i bestyrelsen for Foreningen for Arbejderboligers Opførelse. I 1865 var han revisor i den første bestyrelse for Dampskibsselskabet i Århus af 1865, og i 1868 sad han i det første repræsentantskab for Jydsk-engelsk Dampskibsselskab.  
Nors skal have haft en stringent måde at udvikle sine tanker mundtligt på og en højst heldig evne til at finde en praktisk, oftest mæglende løsning på de forskellige problemer. En vis skyhed for at træde frem i større møder skal han have haft. Nors kom på mange måder til at spille en rolle i byens liv, og han havde mange tillidshverv. I 1853 blev han valgt til kommunalrevisor og var på dette tidspunkt også stiftsrevisor. I 1860 var han ledende i direktionen for [[Polyhymnia|Klubben Polyhymnia]]. I 1864 blev han indvalgt i bestyrelsen for Foreningen for Arbejderboligers Opførelse. I 1865 var han revisor i den første bestyrelse for Dampskibsselskabet i Århus af 1865, og i 1868 sad han i det første repræsentantskab for Jydsk-engelsk Dampskibsselskab.  


Fra 1871 var han medlem af lånebestyrelsen for Århus amtsrådskreds for udlån af overformynderimidler. Samme år var han medvirkende ved oprettelsen af Århus Privatbank og blev i aug. valgt til bestyrelsen med det største antal stemmer og i sept. til medlem af direktionen. Også ved andre virksomheders oprettelse virkede han aktivt, således Aktieselskabet for Ryomgårdbanen. I 1873 var han på tale som folketingskandidat, men han afslog tilbuddet af hensyn til Privatbanken. I byrådet spillede N. en ikke ringe rolle. Som formand for fattigudvalget udførte han et omfattende arbejde, han øvede stor indflydelse på vandværkssagen, sagen om Frederiksbjergs indlemmelse m.m. N.'s rolle var en sådan, at man straks efter hans død i byrådet foreslog at opkalde en sidegade til Nørre Allé efter ham.    
Fra 1871 var han medlem af lånebestyrelsen for Århus amtsrådskreds for udlån af overformynderimidler. Samme år var han medvirkende ved oprettelsen af Århus Privatbank og blev i aug. valgt til bestyrelsen med det største antal stemmer og i sept. til medlem af direktionen. Også ved andre virksomheders oprettelse virkede han aktivt, således Aktieselskabet for Ryomgårdbanen. I 1873 var han på tale som folketingskandidat, men han afslog tilbuddet af hensyn til Privatbanken. I byrådet spillede N. en ikke ringe rolle. Som formand for fattigudvalget udførte han et omfattende arbejde, han øvede stor indflydelse på vandværkssagen, sagen om Frederiksbjergs indlemmelse m.m. N.'s rolle var en sådan, at man straks efter hans død i byrådet foreslog at opkalde en sidegade til Nørre Allé efter ham.    
Hhoej
5.862

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/40293"