Vosnæs: Forskelle mellem versioner

===Godsets tidlige historie===

Gårdens række af ejere kan føres tilbage til slutningen af 1400-tallet. Den først kendte af disse var Oluf Jepsen der ejede stedet fra 1486 og frem til 1500. Herefter blev gården overtaget af adelsfamilien Strangesen, i hvis eje den forblev i mere end hundrede år. I 1620 blev gården imidlertid afhændet til søstrene Lisbeth og Anne Friis, efter at Strangesens uforskyldt havde været involveret i en sag med falske gældsbreve udstedt af Christoffer Rosenkrantz. Efterfølgende har godset været ejet af en række af betydelige danske adelsfamilier.

===Bygningerne===

Vosnæs nuværende hovedbygning er opført i 1897, og er tegnet af arkitekten August H. Klein. Inden denne bygning blev opført, har der tidligere ligget to andre store gårdbebyggelser på stedet. Den første af disse blev bygget i 1725 af Joachim Gersdorff, og var en trefløjet hovedbygning i bindingsværk. Det var antageligt også i forbindelse med dette byggeri, at man inddrog en del af den omkringliggende landbrugsjord til anlæggelse af en niveau og terrasseopdelt barokhave. Haven findes stadig i dag, men bærer nu i højere grad præg af en engelsk landskabshave, der skaber en fin sammenhæng mellem de lavtliggende vådområder, der omkranser godset. Inden opførelsen af denne hovedbygning var gården, under familien [http://da.wikipedia.org/wiki/Rosenkrantz Rosenkrantz], der var de forhenværende ejere, blevet gjort til adelig sædegård, med de privilegier dette medførte. Den anden hovedbygning der har ligget på stedet blev opført i 1851, mens godset var ejet af Kontreadmiral [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/S%C3%B8officer/Johan_Wilhelm_Cornelius_Krieger Johan Wilhelm Cornelius Krieger]. Denne gang var bygningen grundmuret i stedet for at være opført i bindingsværk.  

[[Fil:Vosnæs (Ukendt) 1958.jpg|300px|thumb|right|Vosnæs med haven i forgrunden 1958.]]