Niels Nicolai Hansen Kraiberg (1814-1888): Forskelle mellem versioner

Overlæge og skoleinspektør '''Niels Nicolai Hansen Kraiberg''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 3. jan. 1870-31. dec. 1881 for partiet [[Højre]]. Dannebrogsmand i 1864 og Ridder af Dannebrog i 1879.

Født 22. okt. 1814 i Aarhus, død 12. dec. 1888 i Oslo.

Gift 24. oktober 1837 i Aarhus med Ane Carine Bang, født ca. 1816, død 29. aug. 1896 i Oslo, datter af restauratør Johannes Bang og hustru Ane Marie Schmidt.

Kraiberg begyndte allerede som 13-årig at undervise småbørn, I 1833 tog han eksamen fra Lyngby Seminarium, hvorefter han vendte tilbage til fødebyen og oprettede en privatskole, som i 1844 var vokset til den største af byens privatskoler. Han forsøgte sig også med en "søndags-skriveskole", parallelt med den eksisterende "søndags-tegneskole" for håndværkslærlinge, senere Teknisk Skole. Mens hans praktiske pædagogik synes at have været noget hårdhændet - eleverindringer påstår, at han ''"brugte det ny testamente i stedet for spanskrør""'', og at der var et ''"misforhold mellem hans læreroptræden og de skriftsteder, han ligefrem bankede ind i os"'' - gjorde Kraiberg et stort og frugtbart arbejde for en forbedring af lærernes kår.

Kraiberg fik allerede i 1840 arrangeret et lokalt lærermøde i Aarhus og fremkaldte det første almindelige skolemøde i Randers 1846 og senere tre store møder i Aarhus, København og Odense 1850-52. Herudover fremsatte han i 1861 tanken om de nordiske skolemøder, der blev virkeliggjort i 1870 i Göteborg. I 1847 ansattes han som lærer ved Den højere Borger-Drengeskole i Aarhus og i 1862-83 var han overlærer (skoleinspektør) ved samme skole. I anledning af hans 50 års jubilæum som lærer ved kommunens skolevæsen oprettedes "Overlærer Kraibergs jubilæumslegat".

[[Sygehusudvalget]] 1870-81, Udvalget for fattigvæsenet 1873-81, Bestyrelsen for de fattiges kasse for Frue sogn 1877-80.