Frederich Wilhelm Kiørboe (1821-1909): Forskelle mellem versioner

Allerede som barn viste Kiørboe tilbøjelighed for handelen, idet han, når der var lejlighed dertil, tog til Aarhus og solgte kalveskind. Som 14-årig kom han i lære hos købmand [[Søren Jensen Søegaard (1779-1843)|Søegaard]], der især handlede med korn og smør. Han forlovede sig med en af Søegaards døtre, og da Søegaard døde i 1843, overtog han forretningen, først som bestyrer og siden for egen regning. I 1854 solgte han gården og startede sammen med sin lærekammerat og svoger [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)|J.M. Mørk]] - den senere konsul og redaktør - en forretning i [[Vestergade]] 9-11. Allerede på dette tidspunkt havde Kiørboe imidlertid fået interesser som skibsejer, og da der opstod uoverensstemmelser mellem Mørk og Kiørboe, besluttede han i 1856 at sælge sin halvpart af forretningen til Mørk og flytte til København. Uoverensstemmelserne mellem de to skyldtes væsentligst deres forskellige temperament. Mørk havde litterære og politiske interesser, mens Kiørboe helt var optaget af sin forretning og til tider kunne være ret stejl og stædig. Sandsynligvis har Kiørboes deltagelse i byens styre ikke været særlig bemærkelsesværdigt. Han indvalgtes i borgerrepræsentationen i 1849, og han udtrådte, kort før han besluttede at ophæve partnerskabet med Mørk. I København udvidede han sin skibsredervirksomhed samtidig med, at han drev en betydelig handel med smør og korn på England. Forretningen gik dog mindre godt i hans sidste leveår, da han havde vanskeligt ved at tilpasse sig nye forhold og ofte fejlvurderede sine dispositioner.