5.862
redigeringer
Jacob G. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Otto Frederik August Busse (1850-1933).jpg|thumbnail|Otto Frederik August Busse]] | [[Fil:Otto Frederik August Busse (1850-1933).jpg|thumbnail|Otto Frederik August Busse]] | ||
Maskinchef, senere statsbanedirektør '''Otto Frederik August Busse''', medlem af [[Aarhus Byråd| | Maskinchef, senere statsbanedirektør '''Otto Frederik August Busse''', medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 7. januar 1891 - 1. oktober 1892 for [[Venstre]]. | ||
Linje 9: | Linje 9: | ||
===Busses Karriere=== | ===Busses Karriere=== | ||
Efter endt skolegang kom Busse som 16-årig i smedelære i Frederiksværk og blev udlært smed. Hele sin ungdom tilbragte han mellem lokomotiver og maskiner. Ikke sært, at han ønskede at gå videre i samme spor. Han tog til en teknisk højskole i Chemnitz i Tyskland, hvor han afsluttede sin uddannelse 1871. Hans første ansættelser blev i Det sjællandske Jernbaneselskab og i fabrikker i England og Tyskland. 1876-1910 var han ansat ved DSB | Efter endt skolegang kom Busse som 16-årig i smedelære i Frederiksværk og blev udlært smed. Hele sin ungdom tilbragte han mellem lokomotiver og maskiner. Ikke sært, at han ønskede at gå videre i samme spor. Han tog til en teknisk højskole i Chemnitz i Tyskland, hvor han afsluttede sin uddannelse 1871. Hans første ansættelser blev i Det sjællandske Jernbaneselskab og i fabrikker i England og Tyskland. 1876-1910 var han ansat ved DSB, først som maskinchef til 1882 og derefter tillige som kontorchef til 1903, da han blev direktør for DSB's maskinafdeling og medlem af generaldirektionen. | ||
===Virket i Aarhus=== | ===Virket i Aarhus=== | ||
Busse fik sin virksomhed i Aarhus 1876- 92. Han var medlem af byrådet 1891-92, men hans største indsats i | Busse fik sin virksomhed i Aarhus 1876- 92. Han var medlem af byrådet 1891-92, men hans største indsats i Aarhus var en betydelig udvidelse af [[Centralværkstedet|DSB's Centralværksted]], hvor han var en meget fast, idérig og rationel arbejdsleder. Emil Marott kritiserede i Demokraten arbejdsforholdene og angreb navnlig maskinchefen. Busse anlagde injuriesag mod Marott. De fornærmelige udtalelser blev mortificerede og Marott idømt en bøde. Busse var i mange år den absolut ledende inden for Statsbanernes tekniske afdeling, navnlig hvad angik konstruktion af nyt materiel f.eks. både lokomotiver og personvogne. Det drejede sig her ikke alene om forbedringer med hensyn til driftssikkerheden, men også om en bedre økonomi i banedriften. Busse konstruerede nye iltogslokomotivtyper og flere nye færger, og han indførte vakuumbremsen samt dampopvarmning og elektrisk belysning i togene. Mange af hans konstruktioner er blevet anvendt i udlandet. Han fik sin afsked allerede i 1910 på grund af sin opfattelse af, hvorledes centralværkstederne skulle drives. | ||
===Andre medlemskaber=== | ===Andre medlemskaber=== |
redigeringer