3.648
redigeringer
Louisenhøj: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
→Kommunal ejendom
Kurt L (diskussion | bidrag) m (beliggenhed Carl Nielsens Vej) |
Kurt L (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
Ejendommen blev lagt om i 1881, sandsynligvis i forbindelse med, at ejendommen overgik fra Waldemar Møller til [[Aarhus Kommune|kommunens]] ejerskab. Herefter kunne huset forpagtes separat fra markerne. Der opførtes et lille bindingsværkshus, hvor Carl Rasmussen flyttede ind. Han forpagtede herefter landbrugsjorden, imens boligen blev udlejet til kunstner og fotograf, [[Andreas Fritz]]. Han holdt meget af Marselisborgskoven og brugte gennem tiden både haven og skoven som motiver. | Ejendommen blev lagt om i 1881, sandsynligvis i forbindelse med, at ejendommen overgik fra Waldemar Møller til [[Aarhus Kommune|kommunens]] ejerskab. Herefter kunne huset forpagtes separat fra markerne. Der opførtes et lille bindingsværkshus, hvor Carl Rasmussen flyttede ind. Han forpagtede herefter landbrugsjorden, imens boligen blev udlejet til kunstner og fotograf, [[Andreas Fritz]]. Han holdt meget af Marselisborgskoven og brugte gennem tiden både haven og skoven som motiver. | ||
Aarhus Kommune overtog Marselisborgskoven i 1899, og i den forbindelse forbeholdt kommune sig retten til at sælge nogle af markerne fra Louisenhøj. Besiddelserne svandt ind, og man havde herefter kun plads til seks køer og to heste. Det kunne man mærke få år efter, da en del af den solgte jord blev udstykket til boliger. Bebyggelsen skete bl.a. på en del at Louisenhøjs have. | Aarhus Kommune overtog [[Marselisborgskovene|Marselisborgskoven]] i 1899, og i den forbindelse forbeholdt kommune sig retten til at sælge nogle af markerne fra Louisenhøj. Besiddelserne svandt ind, og man havde herefter kun plads til seks køer og to heste. Det kunne man mærke få år efter, da en del af den solgte jord blev udstykket til boliger. Bebyggelsen skete bl.a. på en del at Louisenhøjs have. | ||
Andreas Fritz døde i 1906. Herefter ønskede kommunen at sælge ejendommen, så den kom i privat eje. Dog blev kommunens mindstepris ikke accepteret. Man fortsatte med at leje ud herefter. Dog skulle den nye lejer nedlægge alle sidebygninger, stalde og tilbygninger. Herefter nedlagdes landbruget. | Andreas Fritz døde i 1906. Herefter ønskede kommunen at sælge ejendommen, så den kom i privat eje. Dog blev kommunens mindstepris ikke accepteret. Man fortsatte med at leje ud herefter. Dog skulle den nye lejer nedlægge alle sidebygninger, stalde og tilbygninger. Herefter nedlagdes landbruget. | ||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
Den nye lejer var fabrikant [[Hilmar Vestesen (1860-1948)|Hilmar Vestesen]]. Han var fra 1885 medindehaver af [[Frichs fabrikken|Frichs]]. Han rev noget ned og byggede desuden stuehuset om, så det fik en sidefløj i vestenden og en karnap i østgavlen, vendt mod havet. | Den nye lejer var fabrikant [[Hilmar Vestesen (1860-1948)|Hilmar Vestesen]]. Han var fra 1885 medindehaver af [[Frichs fabrikken|Frichs]]. Han rev noget ned og byggede desuden stuehuset om, så det fik en sidefløj i vestenden og en karnap i østgavlen, vendt mod havet. | ||
Vestesen flyttede fra Louisenhøj i 1916, hvorefter kommunen endelig fik solgt ejendommen. Det var landbrugskandidat J.J. Jespersen, der købte ejendommen, hvor han senere flyttede ind. Han boede dog kun i huset indtil 1919. Her blev det solgt til den aarhusianske filmmand [[Thomas Hermansen]]. Han solgte det allerede igen året efter, i 1920. Det forlød, at han havde købt ejendommen for 150.000 kr, og kunne sælge den for 270.000 kr. | Vestesen flyttede fra Louisenhøj i 1916, hvorefter kommunen endelig fik solgt ejendommen. Det var landbrugskandidat J.J. Jespersen, der købte ejendommen, hvor han senere flyttede ind. Han boede dog kun i huset indtil 1919. Her blev det solgt til den aarhusianske filmmand [[Thomas Sørensen Hermansen]]. Han solgte det allerede igen året efter, i 1920. Det forlød, at han havde købt ejendommen for 150.000 kr, og kunne sælge den for 270.000 kr. | ||
===Stefanshjemmet=== | ===Stefanshjemmet=== | ||
