Einar Stecher Christensen (1899-1945): Forskelle mellem versioner

I den korte tid, han fik lov til at fungere, var der ikke tale om at gennemføre reformer eller lægge langsigtede planer. Alt måtte koncentreres om dagen og vejen eller sagt med andre ord: Det gjaldt om at komme besættelsestiden igennem, uden at byen og dens borgere kom til at lide alt for meget derved, og her viste det sig hurtigt, at han var den rette mand. Her var der ikke tale om at udvise venlighed. Han var naturligvis nødt til at tage besættelsen som den realitet, den var, men under de næsten daglige forhandlinger med tyskerne bevarede han stadig hovedet koldt, lod sig aldrig provokere til overilede udtalelser, men modtog dem med en kølig værdighed, som ganske afgjort måtte imponere. Når de sendte bud efter ham til en forhandling, lod han dem høfligt vide, at hvis de ville tale med ham, havde han kontor på [[Aarhus Rådhus|Rådhuset]]. Det var ikke den slags, de var vant til, men de bøjede sig stort set derfor. Stilfærdigt, men stejlt holdt han på byens rettigheder, protesterede så længe, det var muligt, hvis der blev stillet urimelige krav, og intervenerede, når der blev afsagt domme, der gik ud over aarhusianerne. Et par gange var han i husarrest, vel til dels som gidsel, men ellers turde de ikke foretage sig noget imod ham.