Anonym

Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937) (vis kildekode)

Versionen fra 20. jul. 2018, 10:56

1.315 bytes tilføjet ,  20. juli 2018
ingen redigeringsopsummering
m (Claire W Jensen flyttede siden Anton Aksel Scheel Thomsen til Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937) uden at efterlade en omdirigering)
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Anton Scheel Thomsen 1904.jpg|300px|thumb|right|Murermester Anton Axel Scheel Thomsen blev sammen med [[Harald Jensen]] det første [[Socialdemokratiet|Socialdemokratiske]] [[Aarhus Byråd|byrådsmedlem]]]]
[[Fil:Anton Scheel Thomsen 1904.jpg|300px|thumb|right|Murermester Anton Axel Scheel Thomsen blev sammen med [[Harald Jensen]] det første [[Socialdemokratiet|Socialdemokratiske]] [[Aarhus Byråd|byrådsmedlem]]]]


Murermester, fabrikant, byrådsmedlem '''Anton Aksel Scheel Thomsen''' - født 11.03.1846 Ebeltoft - død 31.01.1937 Brabrand, Aarhus
Murermester, fabrikant, byrådsmedlem '''Anton Aksel Scheel Thomsen''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 5. jan. 1894-31. dec. 1904 for [[Socialdemokratiet]].


Gift 27. februar 1873 i København med Dorothea Jensen, født 25. sept. 1854 i København, død 19. marts 1926 i Brabrand sogn, Århus amt.
Født 11. marts 1846 i Ebeltoft, død 31. jan. 1937 i Brabrand sogn, Aarhus amt.
Forældre: Murermester Henning Scheel Thomsen og hustru Ane Johanne Rutsø.
Gift 27. feb. 1873 i København med Dorothea Jensen, født 25. sept. 1854 i København, død 19. marts 1926 i Brabrand sogn, Aarhus amt.


A. Thomsen aflagde svendeprøve 1868 i København og etablerede sig 1876 sammen med sin broder B. Thomsen som murermester i Aarhus.  
===Karriere===
Thomsen kom i murerlære 1860, aflagde frivillig svendeprøve 1868 i København og etablerede sig 1876 sammen med sin broder B. Thomsen som murermester i Aarhus. Brødrene Thomsen har bygget flere store huse i Aarhus, således klostret, [[Garnisonssygehuset]], [[Aarhus Hovedbandegård|banegården]], [[Sct. Pauls Kirke]] samt flere bygninger ved [[Clemensbro]]. Men også i andre dele af landet øvede firmaet sin virksomhed. Det har bygget en del stationsbygninger, således banegårdene i Køge, Thisted og Løgstør.  


Sammen byggede de to brødre flere store bygninger i Aarhus. Her i blandt [[klostret]], [[Garnisonssygehuset]], [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]], [[Skt. Pauls Kirke]] samt flere bygninger ved [[Skt. Clemens Bro]]. Brødrene var også virksomme i andre dele af landet.
I 1883 oprettede det en stukkaturfabrik, der senere udvidedes med et træstøberi, således at firmaet blev i stand til at levere alt vedrørende dekoration inden for byggefagene. 1894 suppleredes Jyllands Træstøberi og Stukkaturfabrik med en cementfabrik i Brabrand. Thomsen forærede i 1890 [[Aarhus Teknisk Skole|Teknisk Skole]] en række fint udførte afstøbninger efter originale tegninger til brug for undervisningen.  


I 1883 oprettede brødrene en stukkaturfabrik, der senere udvidedes med et træstøberi. Firmaet kaldte de Jyllands Træstøberi og Stukkaturfabrik, og brødrene Thomsen var i stand til at levere alt vedrørende dekoration inden for byggefagene. 1894 kom også en cementfabrik i Brabrand til virksomheden.  
===Foreningsarbejde og politik===
Thomsen var medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Murermesterforening|murermesterforeningen]], som han var med til at stifte 1880, af grundejerforeningen 1882-84 og af [[Aarhus Håndværkerforening|håndværkerforeningen]] 1893. Han var taksator i ´[[Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening]] og formand for [[Aarhus Nattevagt]]. Han var medlem af bestyrelsen for cementfabrikken A/S »Kongedal« og af Aarhus-afdelingen af Dansk Arbejde.  


Thomsen var medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Murermesterforening|murermesterforeningen]], som han var med til at stifte 1880. Han var også i bestyrelsen for [[Grundejerforeningen]] i 1882-84 og af [[Aarhus Håndværkerforening|håndværkerforeningen]] i 1893. Han var også medlem af teatrets repræsentantskab 1897-1906 og sad i det i 1897 nedsatte særlige byggeudvalg til opførsel af det nye [[Aarhus Teater]].
Han var stærkt kommunalt interesseret og medlem af byrådet 1894-1904, hvor han var en god mand for håndværkerne. Men han havde også interesser ud over det rent faglige. Han var medlem af [[Aarhus Teater|teatrets]] repræsentantskab 1897-1906 og sad i det i 1897 nedsatte særlige byggeudvalg. Han var tilhænger af den grundtvigske åndsretning og tog aktiv del i det liv, der udfoldede sig i valgmenigheden, højskoleforeningen og højskolehjemmet, som han var formand for. Han var medstifter af og formand for [[Århus Folkeblad]] og en ivrig forkæmper for ligbrænding. I det hele taget var han en særdeles virksom mand, der nød sine medborgeres tillid og agtelse og havde en stor omgangs- og vennekreds.


Thomsen var meget interesseret i kommunalt arbejde og i 1894 blev han og [[Harald Jensen]] valgt ind i [[Aarhus Byråd|byrådet]], som de første [[Socialdemokratiet|socialdemokrater]]. Her sad han indtil december 1904.
===Medlem af eller byens repræsentant i...===
Brolægnings- og vejudvalget 1894-99, Udvalget for skolevæsenet 1894-99, [[Skolekommissionen]] 1894-99, [[Bygningskommissionen]] 1894-1904, Udvalget for bygninger og inventariesager 1900-04, Udvalget for [[Aarhus Vandværk|vandværket]] 1900-04, Udvalget for [[Marselisborg]] 1900-04, Repræsentantskabet for Århus Teater 1904, Århus amts skoleråd 1905-10.


Han var tilhænger af den grundtvigske åndsretning og tog aktiv del i det liv, der udfoldede sig i valgmenigheden, højskoleforeningen og højskolehjemmet, som han var formand for. Han var medstifter af og formand for [[Aarhus Folkeblad]] og en ivrig forkæmper for ligbrænding. 
== Litteratur og Kilder ==
 
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
== Kilde ==
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
* Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.


[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politikere]]
Jacob G.
637

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/37162"