3.648
redigeringer
Erhvervsarkivet: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
→Reddede historien om købmandsgårde og fabrikker
Kurt L (diskussion | bidrag) |
Kurt L (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
[[Fil:Erhvervsarkivets læsesal, Ib Rahbek-Clausen, 1964.jpg|400px|thumb|right|Erhvervsarkivet forbindes med Hack Kampmann smukke bygning, i folkemunde kaldet ”Smykkeskrinet”. Udskiftning af pærer og vedligeholdelse af de imponerende lysekroner og loftshvælvinger har dog alle dage været ret besværligt, her i 1964.]] | [[Fil:Erhvervsarkivets læsesal, Ib Rahbek-Clausen, 1964.jpg|400px|thumb|right|Erhvervsarkivet forbindes med Hack Kampmann smukke bygning, i folkemunde kaldet ”Smykkeskrinet”. Udskiftning af pærer og vedligeholdelse af de imponerende lysekroner og loftshvælvinger har dog alle dage været ret besværligt, her i 1964.]] | ||
=== Reddede historien om købmandsgårde og fabrikker === | === Reddede historien om købmandsgårde og fabrikker === | ||
Erhvervsarkivet åbnede ganske vist først i 1948, men allerede i 1942 trådte Komiteen for Oprettelse af et Erhvervsarkiv i Aarhus sammen. Formanden var byens borgmester [[ | Erhvervsarkivet åbnede ganske vist først i 1948, men allerede i 1942 trådte Komiteen for Oprettelse af et Erhvervsarkiv i Aarhus sammen. Formanden var byens borgmester [[Einar Stecher Christensen]], og også rigsarkivaren, Axel Lindvald, var med, i øvrigt sammen med folk fra universitetet og andre af byens organisationer. De første år arbejdedes der i lokaler på rådhuset. I 1950 gav universitetet adgang til større lokaler, men da samlingerne voksede, tog man i 1957 den nedlagte [[Hammelbanegården|Hammelbanegård]] i brug. Arkivet blev direkte underlagt rigsarkivarens tilsyn, og heri lå en markering af, at selvom det var et lokalt foretagende, løftede arkivet en national opgave. | ||
Erhvervsarkivets opgave har gennem alle årene været at dokumentere erhvervslivets historie fra hele landet. De første skridt var taget af landsarkiverne og forskellige forskergrupper i København i 1920’erne og 1930’erne. De ville tilføje historieskrivningen en samfundsfaglig relevans. Historikerne skulle løfte blikket fra de statslige og officielle papirer og se på civilsamfundet og ikke mindst virksomhederne og deres organisationers betydning. Det var i virkeligheden en revolutionerende ny tilgang. Ingen kunne dog skabe en blivende ramme om ambitionerne før Erhvervsarkivet. | Erhvervsarkivets opgave har gennem alle årene været at dokumentere erhvervslivets historie fra hele landet. De første skridt var taget af landsarkiverne og forskellige forskergrupper i København i 1920’erne og 1930’erne. De ville tilføje historieskrivningen en samfundsfaglig relevans. Historikerne skulle løfte blikket fra de statslige og officielle papirer og se på civilsamfundet og ikke mindst virksomhederne og deres organisationers betydning. Det var i virkeligheden en revolutionerende ny tilgang. Ingen kunne dog skabe en blivende ramme om ambitionerne før Erhvervsarkivet. | ||
