3.648
redigeringer
Søren Jensen Søegaard (1779-1843): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Søren Jensen Søegaard (1779-1843) (vis kildekode)
Versionen fra 15. jul. 2018, 14:20
, 15. juli 2018ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
Kurt L (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Søren Jensen Søegaard''' blev født d. 28. okt. 1779 i Søgård, Træden sogn under Vejle amt, og døde d. 28. april 1843 i Aarhus. Han var barn af gårdejer Jens Thygesen. | |||
Sønnerne kaldte sig Søegaard efter fødegården. Én overtog den fædrene gård, andre drog ud i verdenen, heraf to til Vestindien. | Sønnerne kaldte sig Søegaard efter fødegården. Én overtog den fædrene gård, andre drog ud i verdenen, heraf to til Vestindien. | ||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
Søren Søegaards datter giftede sig med Købmand Kjørboe, der startede som handelselev i firmaet som 14-årig, og en anden datter, Rosalie, giftede sig efter Sørens død med konsul, redaktør og politiker [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)]]. | Søren Søegaards datter giftede sig med Købmand Kjørboe, der startede som handelselev i firmaet som 14-årig, og en anden datter, Rosalie, giftede sig efter Sørens død med konsul, redaktør og politiker [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)]]. | ||
====Købmand og bankmand==== | |||
Søren kom i 1794 i handelslære i Aarhus, formentlig ved [[Søren V. Schmidt]], hos hvem han senere blev handelsbetjent ved Vesterport. | Søren kom i 1794 i handelslære i Aarhus, formentlig ved [[Søren V. Schmidt]], hos hvem han senere blev handelsbetjent ved Vesterport. | ||
| Linje 19: | Linje 16: | ||
Fra 1815 lejede han ud til organist og kantor [[Johannes Kabell]], som gav privatundervisning i sang og klaver fra adressen. | Fra 1815 lejede han ud til organist og kantor [[Johannes Kabell]], som gav privatundervisning i sang og klaver fra adressen. | ||
Han kom senere til at drive en omfattende virksomhed med pengeudlån og vekselforretninger. Han havde fungeret som mellemmand mellem banken og de handlen siden [[Nationalbanken]]s oprettelse af en filial i Aarhus i 1837, ”Det Jydske Bankkontor i Aarhus”. Da var det noget helt nyt med en bank i provinsen og en mellemmand havde derfor sin nødvendighed. Dens virksomhed kom til at strække sig over hele Nørrejylland og Søegaard nød stor tillid fra bankens side i sit virke. | Han kom senere til at drive en omfattende virksomhed med pengeudlån og vekselforretninger. Han havde fungeret som mellemmand mellem banken og de handlen siden [[Nationalbankens Aarhus-filial | Nationalbanken]]s oprettelse af en filial i Aarhus i 1837, ”Det Jydske Bankkontor i Aarhus”. Da var det noget helt nyt med en bank i provinsen og en mellemmand havde derfor sin nødvendighed. Dens virksomhed kom til at strække sig over hele Nørrejylland og Søegaard nød stor tillid fra bankens side i sit virke. | ||
Først i 1871 fik Aarhus bank nummer 2, da [[Aarhus Privatbank]] med [[Jens Christian Seidelin]] som administrerende direktør, åbnede. | Først i 1871 fik Aarhus bank nummer 2, da [[Aarhus Privatbank]] med [[Jens Christian Seidelin]] som administrerende direktør, åbnede. | ||
====Vanskelighederne i at gjøre penge uden en mellemmand==== | |||
At bankfilialen i Aarhus var afhængig af Sørens arbejde var velkendt i København. Kjøbenhavnsposten roste ham i høje skyer for hans virke og for den tiltro der var til hans redelighed, soliditet og accuratesse fra diverse købstæders banker. Enhver veksel der var forsynet med hans navn blev ubetinget honoreret. | At bankfilialen i Aarhus var afhængig af Sørens arbejde var velkendt i København. Kjøbenhavnsposten roste ham i høje skyer for hans virke og for den tiltro der var til hans redelighed, soliditet og accuratesse fra diverse købstæders banker. Enhver veksel der var forsynet med hans navn blev ubetinget honoreret. | ||
| Linje 37: | Linje 30: | ||
[[F. W. Kjørboe]], som havde stået i lære i forretningen. Han købte købmandsgården for 10.000 rigsdaler og solgte den videre i 1854 til købmand [[B. N. Hjelm]]. Sammen med svogeren J. M. Mørk købte Kjørboe [[Hartvig Philip Rée]]s gamle købmandsgård i Vestergade 9-11 for 2.000 rigsdaler. Kjørboe solgte dog sin andel i 1857 og flyttede til København. | [[F. W. Kjørboe]], som havde stået i lære i forretningen. Han købte købmandsgården for 10.000 rigsdaler og solgte den videre i 1854 til købmand [[B. N. Hjelm]]. Sammen med svogeren J. M. Mørk købte Kjørboe [[Hartvig Philip Rée]]s gamle købmandsgård i Vestergade 9-11 for 2.000 rigsdaler. Kjørboe solgte dog sin andel i 1857 og flyttede til København. | ||
====Det offentlige arbejde==== | |||
Søren Søegaard blev rodemester i 1818. | Søren Søegaard blev rodemester i 1818. | ||
En rodemester var et borgerligt ombud i købstæderne, hvor der i hver rode (kvarter) skulle være en rodemester. | En rodemester var et borgerligt ombud i købstæderne, hvor der i hver rode (kvarter) skulle være en rodemester. | ||
| Linje 48: | Linje 38: | ||
Søren Søegaard assisterede og blev formand som rodemester med indkvarteringen i 1821. | Søren Søegaard assisterede og blev formand som rodemester med indkvarteringen i 1821. | ||
I 1834 blev han konstitueret kæmner. | I 1834 blev han konstitueret kæmner. | ||
Han overgik fra eligeret til borgerrepræsentant 1838 og valgtes samme år til borgerlig rådmand. | Han overgik fra eligeret til borgerrepræsentant 1838 og valgtes samme år til borgerlig rådmand. | ||
Medlem af borgerrepræsentationen fra 2. april 1838 til sin død. Borgerlig rådmand fra 2. april 1838 til sin død. | Medlem af borgerrepræsentationen fra 2. april 1838 til sin død. Borgerlig rådmand fra 2. april 1838 til sin død. | ||
== Litteratur og Kilder == | == Litteratur og Kilder == | ||
