3.648
redigeringer
Kurt L (diskussion | bidrag) |
Kurt L (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 3: | Linje 3: | ||
Oprindeligt blev '''Moesgård''', beliggende i [[Mårslet sogn]], oprettet som hovedgård i midten af 1500-tallet. Undersøgelser har imidlertid vist, at de ældste spor af bygninger på stedet kan dateres helt tilbage til 1396. I dag er der ikke noget tilbage af de oprindelige bygninger, idet hele gårdens bebyggelse blev ødelagt fuldstændig som følge af svenskekrigene omkring midten af 1600-tallet. | Oprindeligt blev '''Moesgård''', beliggende i [[Mårslet sogn]], oprettet som hovedgård i midten af 1500-tallet. Undersøgelser har imidlertid vist, at de ældste spor af bygninger på stedet kan dateres helt tilbage til 1396. I dag er der ikke noget tilbage af de oprindelige bygninger, idet hele gårdens bebyggelse blev ødelagt fuldstændig som følge af svenskekrigene omkring midten af 1600-tallet. | ||
I 1780 påbegyndte lensbaron [[Christian Frederik Gyldenkrone]] en genopførelse af Moesgård som fornemt herresæde. Herregårdskomplekset, i | I 1780 påbegyndte lensbaron [[Christian Frederik Gyldenkrone]] en genopførelse af Moesgård som fornemt herresæde. Herregårdskomplekset, i klassicistisk stil, der stod færdig i 1784 blev opført efter tegninger af arkitekten Chr. Joseph Zuber, og er stadig bevaret i dag. I sin grundplan til Moesgårds hovedfløj lod Zuber sig stærkt inspirere af den opbygning omkring en lukket ottekantet slotsplads, som også Amalienborg er udlagt efter – og parallellerne til forbilledet er da også genkendelige i Moesgårds grundlæggende arkitektur. | ||
Som en følge af Statsbankerotten i 1813 måtte familien Güldencrone i 1822 lade Moesgård gå på tvangsauktion, hvorefter det blev afhændet til den danske stat. | Som en følge af Statsbankerotten i 1813 måtte familien Güldencrone i 1822 lade Moesgård gå på tvangsauktion, hvorefter det blev afhændet til den danske stat. | ||
Linje 13: | Linje 13: | ||
Familien Dahl fik også oprettet et [[Dahls familiegravsted|familiegravsted]] i godsets tilhørende park. | Familien Dahl fik også oprettet et [[Dahls familiegravsted|familiegravsted]] i godsets tilhørende park. | ||
=== | ===Ejere af Moesgård=== | ||
Moesgårds ejerskab er dels gået i adelig arv fra far til søn, den har været enkesæde, nogle gange gået over i fætter-kusine slægten. Undervejs har den være handlet til nye slægter. For i 1800-tallet at ende i en borgerlig slægt. | |||
De første sikre ejerskaber af herregården Moesgård er fra 1463, mens de foregående i Gyldenstierne-slægten er noget usikre. Årstallene angiver hvornår de har overtaget gården og i parentes fødsels-dødsår. | |||
De første sikre ejerskaber af herregården Moesgård er fra 1463, mens de foregående i Gyldenstierne-slægten er noget usikre. | |||
<ref>Lundskov: ''Det gamle Aarhus''</ref> <ref>Skriver: ''Moesgård''</ref> | <ref>Lundskov: ''Det gamle Aarhus''</ref> <ref>Skriver: ''Moesgård''</ref> | ||
*'''Gyldenstierne-slægten''' | *'''Gyldenstierne-slægten''' | ||
Linje 67: | Linje 54: | ||
**1964 [[Forhistorisk Museum]] | **1964 [[Forhistorisk Museum]] | ||
**1970 [[Moesgård Museum]] | **1970 [[Moesgård Museum]] | ||
===Moesgårds huse=== | |||
Godsejer Thorkild Dahl ønskede stabil arbejdskraft knyttet til godset. Derfor fik han nyindrettet eller opført en række huse, der blev lejet ud blandt andet på betingelse af, at lejerne skulle lave lønnet arbejde for godset, men ikke måtte arbejde for andre. | |||
Der var 14 huse tilknyttet, blandt andre: | |||
* '''Teglværkshuset''' var et 19 meter langs bindingsværkshus med to lejligheder, indeholdende fire værelser, to køkkener, to spisekamre, to bageovne, to kakkelovne og to separate kostalde. Teglbrænderen og skovfogeden måtte deles om det to lejligheder. | |||
* '''Bødkerhuset''' ligger ensomt i skoven på Skovmøllevej, med afkørsel lige før [[Moesgård strand]]. Det blev opført 1793 <ref>BBR- og boliginformationer</ref> og kaldtes da ''Vægterhuset''. Det var dengang et 12½ meter langt bindingsværkshus med tre værelser, spisekammer og køkken. Der var både bageovn, komfur og kakkelovn. | |||
* '''[[Fiskerhuset ved Giber Å|Fiskerhuset]]''' ved Giber Å | |||
* '''Tophuset''' på bakken over Skovmøllen. Var 11 <sup>1</sup>/<sub>3</sub> meter langt med tre værelser, køkken, spisekammer, brændselsrum og kostald. Det havde tidligere været en del af [[Skovmøllen]]. | |||
* '''Smedehuset''' for enden af alléen til Moesgård var opført 1860 med 15 meter langt med tegltag, to værelser, køkken, tærskelo, kostald og smedje. | |||
* '''Det røde hus''' ved for enden af alléen hed Hads Herreds Vej. Opført 1860. Var 11 <sup>1</sup>/<sub>3</sub> meter langt med tegltag. To værelser, køkken, spisekammer og værksted. Ved siden af lå kostald. Blev i lang tid beboet af en hjulmand. | |||
* '''Det hvide hus''' på østsiden af [[Hads Herreds Vej]]. Var 11 <sup>1</sup>/<sub>3</sub> meter langt. Grundmuret, med tre værelser, spisekammer, køkken, tærskelo og bageovn. Med kostald ved siden af. | |||
* '''Rosvaldhuset''' i Langballe krat (Hørret skov) var et af Sneglehusene, 10 meter langt, bindingsværk med to værelser, køkken, spisekammer, brændehus, bageovn og kostald. | |||
* '''Sneglehuset''' opført senest 1860, var 9 <sup>3</sup>/<sub>4</sub> meter langt bindingsværkshus med et værelse, køkken, spisekammer, brændehus, bageovn, kakkelovn og kostald. | |||
* '''Bækhuset''' på Skåde mark var 9 <sup>3</sup>/<sub>4</sub> meter langt bindingsværk med to værelser, køkken, spisekammer og kakkelovn. Ved siden af var der kostald og tærskelo. | |||
* '''Skovfogedhuset''' ved Moesgård marks nordskel. Var indrettet med beboelse, stald, lade, svinehus og have samt 7 tønder land. Der kunne holdes køer, får, grise og høns. Huset var skovfogedhus så længe der var godsdrift på Moesgård. | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== |
redigeringer