3.648
redigeringer
Århus Stiftstidende: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Kurt L (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
| Linje 67: | Linje 67: | ||
I 1867 overlod A. F. Elmquist avisen til sin søn [[Harald Fridleif Gudmans Elmquist]]. I modsætning til sin far, blev H. F. Elmquists arbejde ved avisen relativt kort: 20. august 1883 døde han 65 år gammel, efter i 16 år at have varetaget avis og trykkeri. | I 1867 overlod A. F. Elmquist avisen til sin søn [[Harald Fridleif Gudmans Elmquist]]. I modsætning til sin far, blev H. F. Elmquists arbejde ved avisen relativt kort: 20. august 1883 døde han 65 år gammel, efter i 16 år at have varetaget avis og trykkeri. | ||
I Århus Stiftstidendes historie er det en periode uden stor udvikling. Avisens oplag holdt sig konstant omkring 3000, men udfordredes fra 1866 af oprettelsen af [[Aarhus Amtstidende]]. Den nye avis fik hurtigt opbakning fra oplandets bønder og tidens voksende bondebevægelse, der længe havde savnet et politisk talerør i Aarhus. Fra slutningen af 1860’erne var der ellers blevet forsøgt rettet op på stiftens svage politiske profil, navnlig ved ansættelsen af folketingsmedlem for [[Højre]] (1861-73) [[Johannes Magnus Mørk]]. Ved sin udtrædelse af folketinget 1873 overtog han posten som ansvarshavende redaktør, hvor han fortsatte indtil april 1889. | I Århus Stiftstidendes historie er det en periode uden stor udvikling. Avisens oplag holdt sig konstant omkring 3000, men udfordredes fra 1866 af oprettelsen af [[Aarhus Amtstidende]]. Den nye avis fik hurtigt opbakning fra oplandets bønder og tidens voksende bondebevægelse, der længe havde savnet et politisk talerør i Aarhus. Fra slutningen af 1860’erne var der ellers blevet forsøgt rettet op på stiftens svage politiske profil, navnlig ved ansættelsen af folketingsmedlem for [[Højre]] (1861-73) [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)]]. Ved sin udtrædelse af folketinget 1873 overtog han posten som ansvarshavende redaktør, hvor han fortsatte indtil april 1889. | ||
Ligeledes den sideløbende bogtrykkerivirksomhed var udsat for hård lokal konkurrence, og arbejdsopgaverne synes i perioden at have været yderst begrænsede her. Som den eneste undtagelse var et omfattende trykkearbejde for De danske Statsbaner, der i 1880’erne kom til at udgøre langt den største post i trykkeriet. | Ligeledes den sideløbende bogtrykkerivirksomhed var udsat for hård lokal konkurrence, og arbejdsopgaverne synes i perioden at have været yderst begrænsede her. Som den eneste undtagelse var et omfattende trykkearbejde for De danske Statsbaner, der i 1880’erne kom til at udgøre langt den største post i trykkeriet. | ||