3.648
redigeringer
Jægergården: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Jernbanens indtog...
No edit summary |
Kurt L (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 54: | Linje 54: | ||
[[Fil:Jægergården-1900.jpg|350px|thumb|left|Jægergården omkring 1900. Blev nedrevet i 1910.]] | [[Fil:Jægergården-1900.jpg|350px|thumb|left|Jægergården omkring 1900. Blev nedrevet i 1910.]] | ||
I 1862 kom Den jyske jernbane til Aarhus, og dette fik stor betydning for eftertiden i Aarhus. Da jernbane skulle udvides mod syd begyndte der, at opstå røre i andedammen. Flere højtstående i hovedstaden så det provinsielle Aarhus som en stor konkurrent, og talte derfor for, at jernbane udvidelsen skulle gå fra [[Brabrand]]. Således skulle Aarhus blot blev et sidespor i stedet for en direkte konkurrent. Imod det forslag rejste der sig enorme protester og de betydningsfulde mænd i Aarhus gik sammen for, at sikre jernbaneudvidelsen. Blandt andre gik godsejer Ingerslev og [[M.P. Bruun]] på Jægergården sammen for, at sikre at deres repræsentant [[Johannes Magnus Mørk|J.M. Mørk]] fik en plads og en stemme i Folketinget. Mørk sikrede med denne hjælp, at jernbaneudvidelsen kom til at gå fra Aarhus. | I 1862 kom Den jyske jernbane til Aarhus, og dette fik stor betydning for eftertiden i Aarhus. Da jernbane skulle udvides mod syd begyndte der, at opstå røre i andedammen. Flere højtstående i hovedstaden så det provinsielle Aarhus som en stor konkurrent, og talte derfor for, at jernbane udvidelsen skulle gå fra [[Brabrand]]. Således skulle Aarhus blot blev et sidespor i stedet for en direkte konkurrent. Imod det forslag rejste der sig enorme protester og de betydningsfulde mænd i Aarhus gik sammen for, at sikre jernbaneudvidelsen. Blandt andre gik godsejer Ingerslev og [[M.P. Bruun]] på Jægergården sammen for, at sikre at deres repræsentant [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)|J.M. Mørk]] fik en plads og en stemme i Folketinget. Mørk sikrede med denne hjælp, at jernbaneudvidelsen kom til at gå fra Aarhus. | ||
Først i 1867 blev den daglige drift af jernbanen overtaget af staten, men frem til da besad M.P. Bruun en vigtig plads i bestyrelsen, som aktionærernes valgte repræsentant. | Først i 1867 blev den daglige drift af jernbanen overtaget af staten, men frem til da besad M.P. Bruun en vigtig plads i bestyrelsen, som aktionærernes valgte repræsentant. | ||
| Linje 63: | Linje 63: | ||
Under sin levetid havde M.P. Bruun allerede frasolgt sig områder til denne udvidelse, og kort tid efter hans død i 1884 solgte hans enke Jægergården til DSB. | Under sin levetid havde M.P. Bruun allerede frasolgt sig områder til denne udvidelse, og kort tid efter hans død i 1884 solgte hans enke Jægergården til DSB. | ||
Efter DSB’s overtagelse af Jægergården blev den i først omgang udlejet til maskinmester [[Otto Frederike August Busse (1850-1933)|Busse]], men med ham ophørte den som hjemsted for ingeniør virksomhed. Herefter blev Jægergården igen ramme for administration, idet Centralværkstedet indrettede kontorer og tjenesteboliger i gården. Jægergården blev som tilknytning til DSB brugt til flere forskellige formål, men en udbygningsplan der strakte sig fra 1908-1918 gav Jægergården dødsstødet. | Efter DSB’s overtagelse af Jægergården blev den i først omgang udlejet til maskinmester [[Otto Frederike August Busse (1850-1933)|Busse]], men med ham ophørte den som hjemsted for ingeniør virksomhed. Herefter blev Jægergården igen ramme for administration, idet Centralværkstedet indrettede kontorer og tjenesteboliger i gården. Jægergården blev som tilknytning til DSB brugt til flere forskellige formål, men en udbygningsplan der strakte sig fra 1908-1918 gav Jægergården dødsstødet. | ||
===...og Jægergårdens udgang=== | ===...og Jægergårdens udgang=== | ||
