Frederik Niels Laurits Laursen (1889-1947): Forskelle mellem versioner

Frederik Niels Laurits Laursen (1889-1947) (vis kildekode)

Versionen fra 12. jun. 2018, 14:09

1.597 bytes tilføjet , 12. juni 2018

ingen redigeringsopsummering

Jacob G.

637

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Frederik Niels Laurits Laursen (1889-1947).jpg|thumbnail|Frederik Niels Laurits Laursen]]
-Kriminalassistent '''Frederik Niels Laurits Laursen '''.
+Kriminalassistent '''Frederik Niels Laurits Laursen ''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 5. maj 1943-31. marts 1946 for [[Det Konservative Folkeparti]].
-Født i Gedesby sogn under Maribo amt d. 6.10.1889 og døde i Aarhus d. 28.7.1947. 57 år gammel.
+Født 6. okt. 1889 i Gedesby sogn, Maribo amt, død 28. juli 1947 i Aarhus.
+Forældre: Murermester Rasmus Laursen og hustru Mathilde Pedersen.
+Gift 1. gang med syerske Dagmar Christine Larsen, født 3. marts 1888 i Aarhus, død 13. juni 1957 i Aarhus.
+Gift 2. gang 1. dec. 1923 i Tønder med bridgelærerinde Alma Mollerup Møller, født 23. sept. 1892 i Nibe, datter af urmager A.N. Møller og hustru Jørgine.
-Det var Frederik N. L. Laursen forælder der i hans barndom flyttede fra Falster til Arhus. I Arhus kom han til at gå på Munkegade Skole, der efter læste han vider til maler men måtte stoppe, da han skulle aftjene sin værnepligt, i hæren blev han også korporal. Da han kom tilbage til Aarhus valgte han ikke at læse vider til maler men gik i stede ind i politiet, det var i 1916 og tre år efter var han uddannet sig til civilbetjent i Aarhus politi, samme år fik ah tildelt en stilling hos statspolitiet i København, her blev han indtil 1921, hvor han så blev forflyttet til Tønder, men året efter i 1922 var han så tilbage i Århus og det var her 15 år efter sin tilbagekomst at han blev forfremmet til overbetjent og igen i 1941 til kriminalassistent, men allerede to år forinden i 1940 var han blevet en del af dem der efterforskede drabs-, volds- og brandsager.
+===Karriere===
+Niels Laursen var født på Falster, men kom som barn til Aarhus, hvor han gik i [[Munkegades Skole]]. I 1908 blev han udlært som malersvend, hvorefter han aftjente sin værnepligt og blev korporal. I 1916 blev han ansat ved det kommunale [[Aarhus Politi|politi i Århus]], hvor han 1919 blev civilbetjent. Samme år blev han ansat ved statspolitiet i København. Her forrettede han tjeneste dels ved statspolitiet, dels ved Københavns opdagelsespoliti. I 1921 blev han forflyttet til Tønder, og i 1922 kom han tilbage til Aarhus, hvor han 1937 forfremmedes til overbetjent, 1942 til kriminalassistent af 2. grad.
-Under 2. verdenskrig undgik han at komme i koncentrationslejer, men hans holdninger var ellers meget stærke , han deltog i modstandskampen, trods at han efter d. 19.9.1944 var blevet leder for politigrupperne i Aarhus.
+Fra 1940 var Laursen leder af eftersøgningsafdelingen, der behandler brand-, volds-, drabs- og sædelighedssager. Under sin lange politigerning opklarede han mange store og vanskelige sager. I sit efterforskningsarbejde holdt han af at gå uden for den slagne systematiske landevej, og hans overraskende metoder har fejret flere triumfer.
-'''Politik'''
+===Bridgespilleren===
+Hans kombinationsevne var fremragende, men han trænede også flittigt i sin fritid ved bridgebordet. Omkring 1940 var han turneringsleder i Århus Bridgeklub og en af klubbens stærkeste spillere.
-Frederik N. L. Laursen sad d. 5.5.1943 - d. 31.3.1946 i [[Århus Byråd]], for Det konservative Folkeparti.
+===Bestyrelsesarbejde===
+I en årrække - ligeledes omkring 1940 - var Laursen tillidsmand i kriminalpolitiets 9. kreds og medlem af Dansk Kriminalpolitiforenings hovedbestyrelse. Her udførte han et stort og uegennyttigt arbejde for sine kolleger.
+===Politik===
+Laursens politiske interesser førte ham ind i Det konservative Folkeparti, og han sad i byrådet valgt på den konservative liste fra 1943 til 1946, da han ikke opnåede genvalg.
-'''Privatliv'''
+===Anden Verdenskrig og tiden derefter===
+Under besættelsen undgik Laursen at komme i koncentrationslejr. Til gengæld deltog han aktivt i modstandskampen, og efter 19. sept. 1944 var han den ledende inden for politigrupperne i Aarhus; han blev derved den, der kom til at stå i spidsen for politiets arbejde i forbindelse med interneringerne i Århus ved kapitulationen.
-Frederik N. L. Laursen var søn af muremester Rasmus Laursen og hustru Matilde Pedersen.
-Frederik N. L. Laursen nåede at blive gift to gange første gang med Dagmar Christine Larsen, hun var født i Aarhus d. 3.3.1888 og hun døde i samme by d. 13.6.1957. Anden gang han blev gift i Tønder d. 1.12.1923 med Alma Mollerup Møller, hun var født d. 23.9.1892 i Nibe. Alma var datter af urmager A. N. Møller.
+Efter befrielsen var hans sidste store opgave opklaringen af mordet på oberst Riis Lassen. I 1946 blev Laursen sygemeldt, og et årstid senere døde han, 57 år gammel.
+===Medlem af eller byens repræsentant i...===
+[[Sygehusudvalget]] 1943-46, Udvalget for det [[Aarhus Offentlige Slagtehus|offentlige slagtehus]] 1943-46, Udvalget for markvæsenet 1943-46, Lønudvalget 1943-46, Skolekommissionen 1943-46, [[Boligkommissionen]] 1943-46, Observatoriets bestyrelse 1943-46, Bestyrelsen for [[Århus Ridehal]] 1943-46, Repræsentantskabet for [[Mindeparken]] 1943-46, Århus amts skoleråd 1943-46.
 == Litteratur og Kilder ==
-[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 136-137]
+* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
+* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
 [[Kategori: Embedsmænd]]
 [[Kategori: Politikere]]