Christen Jensen (1837-1922): Forskelle mellem versioner

Christen Jensen (1837-1922) (vis kildekode)

Versionen fra 8. jun. 2018, 11:37

2.358 bytes tilføjet , 8. juni 2018

ingen redigeringsopsummering

Jacob G.

637

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Christen_Jensen.jpg|200px|thumb|right|Etatsråd og fabriksejer Christen Jensen]]
-Etatsråd og fabriksejer '''Christen Jensen''', født 25. februar 1837 i Dyngby ved Odder, død 2. februar 1922 i Aarhus.
+Fabrikant og etatsråd '''Christen Jensen''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 5. jan. 1894-31. dec. 1899.
-Etablerede sig 1863 som maskinfabrikant og jernstøber i Aarhus. Anlagde 1892 den første hesteskosøm- og bråddefabrik i Danmark.
+Født 25. feb. 1837 i Lyngby, Bjergager sogn, Aarhus amt, død 2. feb. 1922 i Aarhus.
+Forældre: Tømrer Jens Sørensen og hustru Maren Hansdatter.
+Gift 17. nov. 1876 med Emilie Augusta Kaempffe, født 16. juni 1851 i Sachsen, død 15. okt. 1934 i Aarhus.
-Formand for [[Aarhus-Hammel-Thorsøbanen]] A/S grundarealer ved Aarhus Å, Nordisk Assurancekompagni og Arbejdernes Byggeforening. Æresmedlem af [[Aarhus Håndværkerforening]].
+===Opvækst og uddannelse===
+Jensen, der var opvokset under meget fattige kår, gik i skole i Aarhus. Han kom efter sin konfirmation i smedelære 1852 og blev svend 1856; i sin læretid gik han på tegneskole. Efter læretiden tog han til København, og senere rejste han til udlandet. Han opholdt sig en del i Tyskland, hvor han arbejdede på forskellige maskinværksteder, deriblandt en geværfabrik i Berlin. Senere gik han på et par tekniske skoler.
-== Litteratur og kilder ==
+===Karriere===
-* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte I. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.
+I 1862 etablerede Jensen sig i et mindre mekanisk værksted, hvor han startede en produktion af symaskiner, som dengang var noget forholdsvis nyt. Han eksperimenterede en del; i 1863 sendte han således modeller til bagladeskyts til artilleriet og Krigsministeriet. For at få gang i foretagendet måtte han dog optage produktion af andre emner, som stampeværker, gruttekværne, radsåmaskiner, ventilations- og kombinationsovne, fritstående vaskekedler og bageovne. 1868 anlagde han sammen med cand.jur. Basse et jernstøberi og maskinværksted. Her fabrikerede han al slags støbegods og maskiner til datidens mejeri. Det var dog først i 1892, at virksomheden fik virkelig betydning; han startede da i [[Vestergade]] 21 den første hesteskosøm- og bråddefabrik i Danmark. Han opgav alle de andre aktiviteter og koncentrerede sig udelukkende om den ny fabrik, der ikke alene kom til at forsyne hjemmemarkedet, men også fik en stor eksport.
+===Jensens tillidserhverv===
+Jensen havde mange tillidshverv. Han var medlem af byrådet 1894-99, formand for A/S Grundarealer ved [[Aarhus Å]], [[Nordisk Assurancekompagni]], [[Arbejdernes Byggeforening]] (formand 1904), [[Håndværkerforeningen]] (æresmedlem) og formand for [[Århus-Hammel-Thorsø Jernbane]] 1903-22.
+===Jensens andre projekter===
+Jensen var en mand med mange nye ideer, og han havde evner som opfinder. Han udtog adskillige patenter og modtog mange medaljer. Hans liv var et eventyr om læredrengen, der endte som etatsråd.
+===Medlem af eller byens repræsentant i...===
+[[Brandkommissionen]] 1894-99, Udvalget for [[Aarhus Gasværk|gasværket]] og den offentlige belysning 1894-99.
+== Litteratur og Kilder ==
+* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
+* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
 [[Kategori:Erhvervsfolk]]