Anonym

Hans Peter Jensen (1831-1914): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
(Oprettede siden med "Hans Peter Jensen Klejnsmedemester og Maskinfabrikant. Han blev født i Dyngby (Bjerager sogn under Århus amt) d. 7.6.1831 og han døde i Risskov d. 11.8.1914. H. P. Jens...")
 
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
Hans Peter Jensen Klejnsmedemester og Maskinfabrikant. Han blev født i Dyngby (Bjerager sogn under Århus amt) d. 7.6.1831 og han døde i Risskov d. 11.8.1914.  
Klejnsmedemester og maskinfabrikant '''Hans Peter Jensen''', medlem af byrådet 6. jan. 1885-31. dec. 1890 for de Højestbeskattede. Han var opstillet på ny til valget 7. januar 1891, men blev ikke valgt. Jensen blev Ridder af Dannebrog i 1906.
Født 7. juni 1831 i Dyngby, Bjerager sogn, Århus amt, død 11. aug. 1914 i Risskov.
Forældre: Møllersvend i Dyngby mølle Jens Sørensen og hustru Maren Hansdatter.
Gift 13. maj 1858 med Hansine Andrea Clemmensen, født ca. 1833 i København, død 2. nov. 1908 i Risskov.


H. P. Jensen blev i København uddannet klejnsmed hos H. P. Jensen, men i 1856 flyttede han Aarhus, her tog han kontakt til smedelavet og fik lov til at tage sin mesterprøve d. 27.9.1856, der med kunne han betegne sig klejnsmedemester. Året efter startede han en lille værksted på [[Vestergade]], men i det at han altid havde kunne spare og at værkstedet gik godt måtte han i 1860 flytte sin værkstedet til [[Mejlgade]]. Han tog der med udfordringen op med nye maskiner inden for mejeri og damp, i den forbindelse fik han skabt en maskine der ændre mejerivæsnet ikke kun i Danmark men også ude i verden. I 1884 måtte værkstedet flytte til Knudrisgade og fik eget jernstøberi. forsørgelsen steg efter succesen, men samtid havde han også i en årrække lavet arbejde for Statsbanerne f.eks. læssekaner, sporskifter og jernbroer. Men han valgte også at tag sig af at udtænke nye kedler og radiatorer, så man ikke længer behøver at indkøbe dem fra Tyskland. Han fik sig i denne periode også to kompagnoner i hans tidligere lærlinge F. Hasselriis og C. Schaarup. Yderliger var værkstedet blevet så stor at det i 1898 blev sammensluttet med L. Lange og Co, her med forlod H. P. Jensen den daglig ledelse af virksomhed og overlod den tekniske direktørpost til F. Hasselriis og C. Schaarup Og den administrerende direktør blev Jens Lange.      
===Karriere===
Efter i 1850 at være blevet udlært som klejnsmed tog Jensen til København, hvor han arbejdede nogle år. Ved nøjsom levevis lykkedes det ham at spare en kapital på 500 rd. sammen, og med den i lommen tog han i 1856 til Aarhus, hvor han meldte sig for smedelavet og bad om lov til at aflægge mesterprøve. 27. september blev han erklæret for mester, og i maj det følgende år startede han et værksted på [[Vestergade]].


===Forretningen i Aarhus===
Allerede efter fire års forløb i Vestergade blev forholdene  for trange, og Jensen flyttede til [[Mejlgade]] 21. Efter tilskyndelse af [[Hans Broge]] slog han ind på fremstilling af mejerimaskiner og mindre dampmaskiner. Det første centrifugemejeri med dampkraft i Jylland, i Kvottrup pr. Mundelstrup, blev en betydelig succes både herhjemme og i udlandet, og fabrikken modtog adskillige prisbelønninger og medaljer for dem. I 1884 blev virksomheden flyttet til [[Knudrisgade]] og udvidet med et jernstøberi. Samtidig optog Jensen to af sine tidligere lærlinge, Fr. Hasselriis og C. Schaarup, som kompagnoner.


'''Politik'''
En direkte følge af det ry, mejerimaskinerne havde opnået, var store ordrer fra [[Rasmus Otto Mønsted|Otto Mønsted]]. Margarinekærner, smelterier og valseværker blev leveret til virksomhederne i Århus samt Southall og Godley i England.
H. P. Jensen var medlem af [[Århus Byråd]] fra d. 6.1.1885 og til d. 31.12.1890. han sad der for Højestbeskattede.  


Allerede i Mejlgade havde Jensen haft meget arbejde for Statsbanerne - både til nye anlæg og til driften. Han lavede sporskifter, læssekraner, signaler og jernbroer. Galgerne ved færgelejerne, perronoverbygningen på Helsingør banegård og de store kandelabre ved hovedindgangen til mange stationer var alt sammen hans værk. Da centralopvarmning af huse begyndte at slå igennem i slutningen af det 19. århundrede, optog Jensen produktionen af kedler, ovne og radiatorer. Disse artikler var hidtil blevet indført fra Tyskland, og firmaet var det første i Danmark, der med held forsøgte sig i konkurrencen.


'''Privatliv'''
===Fusion med andre virksomheder===
H. P. Jensen var søn af møllersvend Jens Sørensen og hustru maren Hansdatter. H. P. Jensen blev d. 13.5.1858 gift Hansine Andrea Clemmensen, hun var født i København i 1833 og hun døde d. 2.11.1908 i Risskov.  
I 1898 fusionerede Jensens virksomhed med L. Lange & Co., Svendborg, til L. Lange, H.P. Jensen & Co. A/S. Jens Lange fra Svendborg blev administrerende direktør, Hasselriis og Schaarup tekniske direktører, mens Jensen selv trak sig ud af den daglige ledelse. I 1906 gik firmaet ind i De forenede Jernstøberier. Aarhusafdelingen blev nedlagt i 1930.


Ved sit 40 års jubilæum i 1897 skænkede J. et legat på 1.000 kr. til fondet for gamle håndværksmestre og enker efter sådanne. Legatet blev i 1908 ved hans udnævnelse til æresmedlem af Håndværkerforeningen forhøjet til 10.000 kr.


Af byrådet var J. medlem fra 1885.
===Medlem af eller byens repræsentant i...===
Udvalget for [[Aarhus Vandværk|vandværket]] 1885-87. Udvalget for [[Aarhus Gasværk|gasværket]] og den offentlige belysning 1888-90. [[Brandkommissionen]] 1888-90. Herudover var Jensen taksationsmand 1869-99.


== Litteratur og Kilder ==
== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 105-106]
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.


[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
637

redigeringer