637
redigeringer
Julius Høegh-Guldberg (1779-1861): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Julius Høegh-Guldberg (1779-1861) (vis kildekode)
Versionen fra 28. mar. 2018, 14:56
, 28. marts 2018ingen redigeringsopsummering
m (Claire W Jensen flyttede siden Julius Høegh-Guldberg til Julius Høegh-Guldberg (1779-1861) uden at efterlade en omdirigering) |
Jacob G. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Julius-høegh-guldberg.jpg|thumb|200px|right| Julius Høegh Guldberg med den anden kone Cathrine Friis og to børn]] | [[Fil:Julius-høegh-guldberg.jpg|thumb|200px|right| Julius Høegh Guldberg med den anden kone Cathrine Friis og to børn]] | ||
Oberst, udskrivningschef '''Julius Høegh-Guldberg''', medlem af [[Valg i Aarhus|borgerrepræsentationen]] 3. jan. 1840-8. jan. 1852. Formand 1842-43. Ridder af Dannebrog. 1809, Dannebrogsmand 1859. | |||
Født 4. apr. 1779 i København, død 30. nov. 1861 i Aarhus. | |||
Forældre: Statsminister, stiftamtmand Ove Høegh Guldberg og hustru Lucie Emmerentze Nørlem. | |||
Gift 1. gang 22. feb. 1805 i Aarhus med Margrethe Pallene Hahn, født 16. maj 1782 i Aarhus, død 1. sept. 1835 i Aarhus, datter af landfysikus, dr.med. Johan Christopher Ditlev Hahn og hustru Mette Sophie Bering. | |||
Gift 2. gang 29. maj 1841 i Aarhus med Cathrine Johanne Emilie Friis, født 21. juni 1813 i Odense, død 18. juli 1899 i Aarhus, datter af fhv. stabskaptajn, bogholder Johan Christopher Gotthold Friis og hustru Jensine Nielsine Engelsted. | |||
===Høegh-Guldbergs familie=== | |||
Høegh-Guldberg var ud af en børneflok på 7, søn af statsminister og stiftamtmand [[Ove Høegh-Guldberg]] og hustru Lucie Emmerentze Nørlem. Han blev gift to gange, først gang i 1805 med Margrethe Pallene Hahn (1782-1835) med hvem han fik 8 børn, anden gang i 1841 med Cathrine Johanne Emilie Friis (1813-1899) med hvem han fik en søn. Denne søn var [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg|Julius Høegh-Guldberg]], opkaldt efter faderen, der senere kom til at sidde i Folketinget. | Høegh-Guldberg var ud af en børneflok på 7, søn af statsminister og stiftamtmand [[Ove Høegh-Guldberg]] og hustru Lucie Emmerentze Nørlem. Han blev gift to gange, først gang i 1805 med Margrethe Pallene Hahn (1782-1835) med hvem han fik 8 børn, anden gang i 1841 med Cathrine Johanne Emilie Friis (1813-1899) med hvem han fik en søn. Denne søn var [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg|Julius Høegh-Guldberg]], opkaldt efter faderen, der senere kom til at sidde i Folketinget. | ||
===Høegh-Guldbergs initiativer=== | |||
Han tog i 1821 initiativ til oprettelse af ''[[Aarhus Stiftsbibliotek]].'' Gennem årene etablerede han en stor samling oldsager, som han senere skænkede til ''det historisk-antikvariske selskab'', der blev begyndelsen til [[Moesgård Museum|forhistorisk museum]] i Aarhus. | Han tog i 1821 initiativ til oprettelse af ''[[Aarhus Stiftsbibliotek]].'' Gennem årene etablerede han en stor samling oldsager, som han senere skænkede til ''det historisk-antikvariske selskab'', der blev begyndelsen til [[Moesgård Museum|forhistorisk museum]] i Aarhus. | ||
| Linje 10: | Linje 19: | ||
I 1825 lejede han af kommunen de såkaldte "Folddumper" uden for [[Studsgades Port]], og beplantede dem de følgende år. Dette blev begyndelsen til anlægget [[Vennelystparken]], som blev kaldt "Guldbergs have". | I 1825 lejede han af kommunen de såkaldte "Folddumper" uden for [[Studsgades Port]], og beplantede dem de følgende år. Dette blev begyndelsen til anlægget [[Vennelystparken]], som blev kaldt "Guldbergs have". | ||
===Politik=== | |||
Fra 1840-1852 var han medlem af borgerepræsentationen ([[Aarhus Byråd|byrådet]]) i Aarhus. Som medlem af borgerrepræsentationen skrev han referater af deres møder til brug for [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stiftstidende]], som var første gang man offentliggjorde oplysninger fra disse møder. | Fra 1840-1852 var han medlem af borgerepræsentationen ([[Aarhus Byråd|byrådet]]) i Aarhus. Som medlem af borgerrepræsentationen skrev han referater af deres møder til brug for [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stiftstidende]], som var første gang man offentliggjorde oplysninger fra disse møder. | ||
Høegh-Guldberg blev også fattigforstander i byen og medlem af skovkommissionen. | Høegh-Guldberg blev også fattigforstander i byen og medlem af skovkommissionen. | ||
===Medlem af eller repræsentant i...=== | |||
Kirkeinspektionen for [[Aarhus Domkrike|Domsognet]] 1840-52, [[Fattigkommissionen]] 1840-42 og 1849-52, komiteen til at anvise regninger 1840-47, [[Brolægningskommissionen]] 1840-46 og 1851-52, [[Kassetilsyn]] 1848-49, [[Budgetkomiteen]] 1848-49, [[Kassekomiteen]] 1849-50, udvalget vedrørende bortleje og anvendelse af [[Vennelystparken |Vennelyst]] 1849, [[Sundhedskommissionen]] 1850, [[Brandkommissionen]] 1850, [[Skovkommissionen]] 1851-52 og 1858-61, Vennelystkomiteen 1852-61. | |||
== Litteratur og Kilder == | |||
==Litteratur== | * Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968. | ||
* | * Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. | ||
* | |||
[[Kategori:Politikere]] | [[Kategori:Politikere]] | ||
