3.232
redigeringer
LS (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Biskop Jens Paludan-Müller (1771-1845). Søn af godsforvalter på Sorø, Casper Peter Müller, død 1776, og Anna f. Paludan (død 1805). === 9 børn === Faderen døde,...") |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 34: | Linje 34: | ||
Marie skulle have været ”et rigt gemyt”, men blev fysisk og psykisk syg. Da Jens Paludan-Müller fik embedet i Odense, blev hun tilbage i Kerteminde og døde der som 45-årig i 1820 og efterlod sig de 9 børn, hvoraf flere var yngre. | Marie skulle have været ”et rigt gemyt”, men blev fysisk og psykisk syg. Da Jens Paludan-Müller fik embedet i Odense, blev hun tilbage i Kerteminde og døde der som 45-årig i 1820 og efterlod sig de 9 børn, hvoraf flere var yngre. | ||
En af dem, forfatteren Frederik Paludan-Müller var kun 11 år, da hun døde, og levede lidt for lud og koldt vand, efter eget udsagn. Da han senere besøgte faderen i bispegården i Aarhus fik han taget revanche for det triste, for der var han i så vældigt godt humør, at han kunne sætte huset og hele byen på den anden ende. | En af dem, forfatteren Frederik Paludan-Müller var kun 11 år, da hun døde, og levede lidt for lud og koldt vand, efter eget udsagn. Da han senere besøgte faderen i bispegården i Aarhus, fik han taget revanche for det triste, for der var han i så vældigt godt humør, at han kunne sætte huset og hele byen på den anden ende. | ||
=== Biskop i Aarhus === | === Biskop i Aarhus === | ||
Jens Paludan-Müller blev privat dimitteret og tog | Jens Paludan-Müller blev privat dimitteret og tog eksamen 1793. Han blev sognepræst i 1801-1819 i Kerteminde, hvor han fik organiseret et forfaldet skolevæsen og fattigvæsenet. 1819-30 var han stiftprovst i Odense. Her var han en af foregangsmændene i ”Fyens Stifts litterære Selskab”. | ||
Biskop Mønster i Aarhus døde i 1830 og Paludan-Müller blev derfor | Biskop Mønster i Aarhus døde i 1830, og Paludan-Müller blev derfor forflyttet fra Fyn til Aarhus, hvilket ikke faldt ham nemt. Han nærmede sig de tres år, og ansvaret var tungt og besværligt. Men, som han havde forventet og håbet, blev det bedre over tid og i 1834 giver han i et brev udtryk for at det nu er behageligt og endnu bedre at være i Aarhus end på Fyn. | ||
Han tog sig også tid til at udforske byen og gik tur (her i 1832 fra et brev) på ”Vejen bag om byen”: "Jeg har i Dag gaaet en Tur udenom den halve Deel af Byen, hvor der er en ordentlig anlagt smuk Spadseregang, som fører til Slutningen over Bakker og Dale langs med Stranden til Skoven, der ikke ligger længere fra Byen end Lundsgaards Klint fra Kierteminde, og som krandser den fortreflige Bugt af Kattegat, der udgiør Reden" | Han tog sig også tid til at udforske byen og gik tur (her i 1832 fra et brev) på ”Vejen bag om byen”: "Jeg har i Dag gaaet en Tur udenom den halve Deel af Byen, hvor der er en ordentlig anlagt smuk Spadseregang, som fører til Slutningen over Bakker og Dale langs med Stranden til Skoven, der ikke ligger længere fra Byen end Lundsgaards Klint fra Kierteminde, og som krandser den fortreflige Bugt af Kattegat, der udgiør Reden" |
redigeringer