Mathilde Lucie Fibiger (1830-1872): Forskelle mellem versioner

Mathilde Lucie Fibiger (1830-1872) (vis kildekode)

Versionen fra 15. nov. 2017, 11:42

204 bytes tilføjet , 15. november 2017

ingen redigeringsopsummering

LS

3.232

redigeringer

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 Der var i England og Frankrig politiske kvindebevægelser, men den sags debat kom først til Danmark, da Mathilde som kun 20-årig udgav brevromanen. Bogen, med forord af Johan Ludvig Heiberg, beskæftigede sig med kvindernes frigørelse på et tidspunkt, hvor kvinderne hverken var personligt eller økonomisk myndige. Bogen afstedkom ”Clara Raphael -fejden” og fik stor betydning.
-Kritikken af bogen var imidlertid dårlig. Det samme var den da hun senere forsøgte sig som forfatter. Derefter opgav hun forfatterskabet og levede af at være privatlærerinde og af malerarbejde på Den kongelige Porcelænsfabrik. I 1863 lykkedes det hende at blive den første kvindelige telegrafistelev ved Den danske Statstelegraf.
+Hendes holdninger mødte modstand blandt både mænd og kvinder. Men hendes bog fik opbakning fra N. F. S. Grundtvig, og hun modtog en årlig understøttelse på 80 rigsdaler, udvirket af enkedronning Caroline Amalie. For Mathilde fortsatte i sit personlige liv kampen for som ugift kvinde at leve uafhængigt af andre.
-Efter endt uddannelse blev hun som tjenestemand forflyttet i 1870 til Århus, hvor hun døde i 1872. Hun blev begravet på [[Søndre Kirkegård]] ved det nuværende [[Aarhus Rådhus|Rådhus]]. Hendes gravsten står stadig i [[Rådhusparken]].
+Efter at have levet af forskelligt dårligt betalt arbejde, bl.a. som privatlærinde, tog hun en uddannelse ved Den danske statstelegraf. Hun blev Danmarks første kvindelige telegrafist og blev i 1868 leder af telegrafstationen i Nysted.
+Som tjenestemand blev hun i 1870 forflyttet til Århus, hvor hun døde i 1872. Hun blev begravet på [[Søndre Kirkegård]] ved det nuværende [[Aarhus Rådhus|Rådhus]]. Hendes gravsten står stadig i [[Rådhusparken]]. Passagen mellem [[Kvindemuseet]] og Nykredit er navngivet [[Mathilde Fibigers Have]] efter hende.
-Mathilde Fibiger var en af de første medlemmer af Dansk Kvindesamfund, da foreningen blev stiftet i 1871. Passagen mellem [[Kvindemuseet]] og Nykredit er navngivet [[Mathilde Fibigers Have]] efter hende.
+Mathilde Fibiger var en af de første medlemmer af Dansk Kvindesamfund, da foreningen blev stiftet i 1871.
 På hendes gravsten står et af hendes egne vers: