Afghan Masjid: Forskelle mellem versioner

Moskéen Afghan Masjid er grundlagt i 2007 og er et af de nyeste skud på stammen indenfor muslimske religiøse foreninger i Aarhus. Navnet Afghan Masjid betyder på dansk ”Den Afghanske Moské”. Moskéen er oprindeligt startet af afghanere, og størstedelen af medlemmerne er etniske afghanere, men der er på ingen måde krav om et bestemt etnisk tilhørsforhold. Flere kurdere kommer også i moskéen til fredagsbøn. Masjid er det arabiske ord for ”bedested” og kan bedst oversættes til dansk med ”moské”. Ordet ”bedested” er imidlertid meget rammende for de aktiviteter, der foregår i Afghan Masjid. Udover fredagsbønnen, som er den vigtigste bøn i ugen indenfor islam, og undervisning i Koranen om lørdagen foregår der ingen sociale aktiviteter i løbet af ugen. Afghan Masjid fungerer dermed ikke som et socialt mødested udover de religiøse aktiviteter og har heller ingen tilknytning til de øvrige afghanske kulturforeninger, der er i Aarhus. I Afghanistan er hovedparten af befolkningen sunnimuslimer, hvilket også er tilfældet for medlemmerne i Afghan Masjid. Man tager dermed udgangspunkt i sunniislam, men har et klart fokus på, at moskéen skal være rummelig og have plads til de medlemmer, som er shiamuslimer. Før Taleban overtog magten i Afghanistan i midten af 1990’erne, var antallet af indvandrere i Aarhus fra Afghanistan meget begrænset. Talebans regime og den efterfølgende amerikanskledede invasion af Afghanistan i 2001 har medført, at et stigende antal indvandrere er kommet til Danmark. I Aarhus Kommune var der i 2012 1.631 indvandrere og efterkommere med afghansk etnisk baggrund.  

Afghan Masjid blev oprettet i ramadanmåneden i 2007. Moskéen blev oprettet, fordi der var opstået et behov for et sted at afholde den ceremoni, der knytter sig til begravelser. Her skal den afdøde renses efter bestemte forskrifter. Efter rensning af den afdøde afholdes der om lørdagen en ceremoni, hvor familien og bekendte samles. Tidligere blev disse ceremonier afholdt i de private hjem, men pladsproblemer blev begrænsende for antallet af tilstedeværende, og dette kunne løses med oprettelsen af en moské. 21 personer var med ved moskéens opstart, og de var alle forældre til børn og unge, der gennem et frivilligt projekt med oprydning i Rosenhøj blev holdt væk fra kriminalitet. Lederen af dette projekt blev senere udpeget til imam. Man havde tiltro til ham på baggrund af hans frivillige indsats med de unge, og fordi han stod udenfor grupperinger. Derudover har han et vist kendskab til Koranen. Bestyrelsen fandt nogle passende lokaler på Skanderborgvej i Viby, som nu lejes af moskéen. Lokalerne ligger i kælderen i en større bygning, der rummer mange forskellige funktioner.