273
redigeringer
No edit summary |
|||
Linje 54: | Linje 54: | ||
I 1975 købte staten Sabroe-grunden af kommunen efter to års tovtrækkeri om prisen. Der blev også opkøbt og nedrevet en række private ejendomme i Ridderstræde, Dynkarken og Frederiksgade. Politigården blev tegnet af arkitekten Alex Poulsen, der beklædte betonmurene med røde mursten for at passe bygningen ind i midtbyens arkitektur. Ikke desto mindre blev politigården med sin kompakte facade ofte sammenlignet med en fæstning, hvilket ifølge justitsministeriet skyldtes, at man ikke havde råd til ”luksusbygninger”. En anden forklaring er, at man ønskede at minimere gadestøj, hvorfor alle kontorerne kom til at vende ind mod gården. I 1980 havde byggeriet nær fældet den socialdemokratiske regering, da den konservative folketingsmand Lars Gammelgaard beskyldte justitsministeren for at have givet det kooperative JME betonenterprise opgaven i strid med EF’s direktiv om udlicitering. Det første spadestik blev taget i januar 1981, og den 22. juni 1982 var der rejsegilde på det, der var Justitsministeriets hidtil største og dyreste byggeri. Med to års forsinkelse kunne politiet dog flytte ind i den nye politigård, som det i alt tog 54 år at få. | I 1975 købte staten Sabroe-grunden af kommunen efter to års tovtrækkeri om prisen. Der blev også opkøbt og nedrevet en række private ejendomme i Ridderstræde, Dynkarken og Frederiksgade. Politigården blev tegnet af arkitekten Alex Poulsen, der beklædte betonmurene med røde mursten for at passe bygningen ind i midtbyens arkitektur. Ikke desto mindre blev politigården med sin kompakte facade ofte sammenlignet med en fæstning, hvilket ifølge justitsministeriet skyldtes, at man ikke havde råd til ”luksusbygninger”. En anden forklaring er, at man ønskede at minimere gadestøj, hvorfor alle kontorerne kom til at vende ind mod gården. I 1980 havde byggeriet nær fældet den socialdemokratiske regering, da den konservative folketingsmand Lars Gammelgaard beskyldte justitsministeren for at have givet det kooperative JME betonenterprise opgaven i strid med EF’s direktiv om udlicitering. Det første spadestik blev taget i januar 1981, og den 22. juni 1982 var der rejsegilde på det, der var Justitsministeriets hidtil største og dyreste byggeri. Med to års forsinkelse kunne politiet dog flytte ind i den nye politigård, som det i alt tog 54 år at få. | ||
=== | === Byfogder og politimestre i Aarhus 1701-1919 === | ||
* | * [[Oluf Andersen Løche]] 1701-1732 | ||
* | * [[Oluf Løche]] 1732-1750 | ||
* | * [[Peder Ponick]] 1750-1751 | ||
* | * [[Georg Hass]] 1751-1774 | ||
* | * [[Claus Sørensen Trane]] 1774-1784 | ||
* | * [[Christen Fellumb]] 1784 (konstitueret) | ||
* | * [[Niels Hviid]] 1784-1801 | ||
* | * [[Jørgen Carsten Bloch Borchsenius]] 1801 (konstitueret) | ||
* [[Christopher Andreas Petersen]] 1801-1808 | |||
* [[Jens Leegaard Schumacher]] 1809-1818 | |||
* [[Niels Anton Bjørn]] 1808 (konstitueret) | |||
* [[Hans Astrup Fleischer]] 1818-1847 | |||
* [[Jørgen Nielsen]] 1848-1853 | |||
* [[Hans Rudolph von Scholten]] – 1853-1866 | |||
* [[Louis Hammerich]] 1867-1877 | |||
* [[Christian Julius Thorup]] 1878-1895 | |||
* [[Christian Magdalus Jespersen]] 1895-1908 | |||
* [[Bernt August Goll]] 1908-1919 | |||
Politimestre i Aarhus 1919-2007 | |||
* [[Christian Kiørboe]] 1919-1931 | |||
* [[Einar Hoeck]] 1931-1961 | |||
* [[Tage Bækgård]] 1991-2002 | |||
* [[Jørgen Illum]] 2002-2007 | |||
Politidirektører for Østjyllands politi 2007- | |||
* [[Jørgen Illum]] 2007-2015 | |||
=== Henvisninger === | === Henvisninger === |
redigeringer