273
redigeringer
Aarhus Politi: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 28: | Linje 28: | ||
I 1900 løste man de stigende pladsproblemer ved at leje en lejlighed på 1. sal i Mejlgade 2 til kontor for politimesteren og politikammer. I 1902 inddrog man så amtsrådssalen til ekspeditionslokale. I forbindelse med opførelsen af et nyt ting- og arresthus i 1906 besluttede byrådet at indrette samlingsstue og detention i stueetagen af det gamle arresthus, mens 1. sal kom til at huse politimesteren, politikammeret og et fotoatelier til forbryderfotos. Højre-gruppen var dog helst fri for synet af berusede personer ved rådhuset og ville have erstattet arresthuset med en ”skøn have”. | I 1900 løste man de stigende pladsproblemer ved at leje en lejlighed på 1. sal i Mejlgade 2 til kontor for politimesteren og politikammer. I 1902 inddrog man så amtsrådssalen til ekspeditionslokale. I forbindelse med opførelsen af et nyt ting- og arresthus i 1906 besluttede byrådet at indrette samlingsstue og detention i stueetagen af det gamle arresthus, mens 1. sal kom til at huse politimesteren, politikammeret og et fotoatelier til forbryderfotos. Højre-gruppen var dog helst fri for synet af berusede personer ved rådhuset og ville have erstattet arresthuset med en ”skøn have”. | ||
I 1907 blev politiet flyttet over i rådhusets lysere østfløj for at skabe sammenhæng med samlingsstuen, som kom til at ligge ud mod Mejlgade, da der skulle opføres en lukket gård ud for detentionen i vestenden, hvor der også blev hundegård. I 1913 ønskede politimesteren at leje ekstra lokaler i Frichs gamle fabrik på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé, men i byrådet frygtede man, at et rend af prostituerede ville skæmme gaden. I stedet lod man politiet få det meste af stueetagen ved at flytte nogle kommunekontorer til Mejlgade 4. Ifølge borgmester [[Jakob Jensen]] var det nemlig på langt sigt planen at bygge et nyt rådhus og lade det gamle blive politistation. | I 1907 blev politiet flyttet over i rådhusets lysere østfløj for at skabe sammenhæng med samlingsstuen, som kom til at ligge ud mod Mejlgade, da der skulle opføres en lukket gård ud for detentionen i vestenden, hvor der også blev hundegård. I 1913 ønskede politimesteren at leje ekstra lokaler i Frichs gamle fabrik på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé, men i byrådet frygtede man, at et rend af prostituerede ville skæmme gaden. I stedet lod man politiet få det meste af stueetagen ved at flytte nogle kommunekontorer til Mejlgade 4. Ifølge borgmester [[Jakob Jensen]] var det nemlig på langt sigt planen at bygge et nyt rådhus og lade det gamle blive politistation. I 1941 kunne politiet overtage hele bygningen, da byrådet og forvaltningen flyttede over i [[det nye rådhus|Aarhus Rådhus]] færdigt til brug. Politikerne og kommunalforvaltningen flyttede derfor ud af det gamle rådhus og politiet overtog hele bygningen. Under [[Anden verdenskrig i Aarhus| anden verdenskrig]] overtog den tyske besættelsesmagt bygningen der blev brugt til Gestapos hovedkvarter fra 1944. Efter at det danske politi var blevet interneret. Da tyskerne forlod bygningen flyttede politiet igen ind. | ||
[[Fil:Aarhus Rådhus (ukendt) 1907.jpg|300px|thumb|right|[[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus Rådhus]] i 1907]] | [[Fil:Aarhus Rådhus (ukendt) 1907.jpg|300px|thumb|right|[[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus Rådhus]] i 1907]] | ||
=== Gendarmerne i Aarhus === | === Gendarmerne i Aarhus === | ||
I | I provisorietiden under Estrup var der på grund af de politiske spændinger udsendt gendarmer i Aarhus 1886-1894. Gendarmerne var bevæbnede og nogle til hest. De patruljerede i byens udkant, på kirkegårdene og på Vennelyst, hvor de især ledte efter vagabonder, som blev anset som et sikkerhedsproblem. I 1887 blev to gendarmer stationeret i Reginehøjkvarteret og i 1890 fik [[Frederiksbjerg]] en station i [[M. P. Brunsgade 2]] med en sergent og otte gendarmer til at holde orden i det urolige kvarter omkring [[Aarhus Hovedbanegård|Hovedbanegården]]. Da gendarmerne var forhadte i befolkningen, medførte det protester fra kvarterets beboere, som gav udtryk for tilfredshed med politiets arbejde. I 1894 blev gendarmerikorpset nedlat og de fleste genansat ved politiet. | ||
=== Tekniske forbedringer === | |||
I de første år gik al transport til fods eller i lejede vogne. I 1894 havde lederen af gendarmerne, sergent Pasgaard, havde været på cykelkursus i København og fra 1897 begyndte politiet at anskaffe cykler. I 1908 anskaffede man en skrivemaskine og fra 1911 blev der rundt om i byen opstillet 11 alarmeringsapparater. | |||
=== Politivagter === | === Politivagter === | ||
| Linje 47: | Linje 46: | ||
=== Politiet overtager Rådhuset === | === Politiet overtager Rådhuset === | ||
[[Fil:Bernt August Goll.jpg|300px|thumb|right|Politimester Bernt August Goll]] | [[Fil:Bernt August Goll.jpg|300px|thumb|right|Politimester Bernt August Goll]] | ||
