273
redigeringer
No edit summary |
|||
Linje 10: | Linje 10: | ||
I 1867 nedsatte byrådet efter anmodning fra nye byfoged og politimester [[Louis Hammerich]] en komité til at reformere byens politi. På det tidspunkt bestod politiet af 5 politibetjente og 12 vægtere med en vagtmester som leder. Med forbillede i Odenses politi fyrede man i 1869 dette personale og ansatte i stedet 1 politiassistent, 7 politibetjente og 12 patruljebetjente samt en tårnvægter. Omrokeringen gav en merudgift til [[Aarhus Kommune]] på 600 rigsdalere, til gengæld slap borgerne for at betale gaver til vægterne som man tidligere havde gjort flere gange om året. | I 1867 nedsatte byrådet efter anmodning fra nye byfoged og politimester [[Louis Hammerich]] en komité til at reformere byens politi. På det tidspunkt bestod politiet af 5 politibetjente og 12 vægtere med en vagtmester som leder. Med forbillede i Odenses politi fyrede man i 1869 dette personale og ansatte i stedet 1 politiassistent, 7 politibetjente og 12 patruljebetjente samt en tårnvægter. Omrokeringen gav en merudgift til [[Aarhus Kommune]] på 600 rigsdalere, til gengæld slap borgerne for at betale gaver til vægterne som man tidligere havde gjort flere gange om året. | ||
Politiassistenten skulle ikke være en kontormand, men en der var trænet i politiarbejdet og helst fra København. Der var 8 ansøgere, hvoraf 3 var jurister, 1 møller, 1 landbetjent og 3 københavnske overbetjente. Af de sidstnævnte valgtes cand. pharm. og forhenværende sekondløjtnangt [[August Adolf Abel]], som fik en løn på på 700 rigdalere om året, men selv skulle betale sin uniform. Der skulle også ansættes nye politibetjente. Ansøgerne skulle være mellem 25 og 40 år, kunne læse og skrive flydende og ikke lide af nogen mangler der gjorde dem uegnede til tjeneste. De ansatte politibetjente blev delt op i to grupper, heraf fik fire af den 350 rigsdalere om året og de sidste tre fik 300 rigsdalere. Derudover fik de til deling nogæe såkaldte "emolumenter", som kom fra stadepenge fra [[Skt. Olufsmarkedet]], torveafgifter og betaling opsyn ved teaterforestillinger og offentlige forlystelser. Betjentene fik ingen pension, men fri læge, gratis medicin og en gratis uniform. Patruljebetjentene - også kaldet natbetjentene - var nederst i hierarkiet og kom fra håndværkerstanden. De fik 200 rigsdalere om året samt betaling for at op- og ilukning af dør og vækning af borgere. Betjentenes uniformer var mørkeblå med gule knapper og forsynet med numre og polititegnet (hånden med øjet i). Derudover var de forsynet med hjelme, fløjter, lygter og en smukt bemalet, 45 cm. lang politistav. Den gamle tårnvægter, som holdt øje med ildebrande i Domkirkens tårn og udråbte klokkeslettet, fik lov til at fortsætte i sin stilling, indtil dette embede blev nedlagt i 1878. | |||
Politiassistenten skulle ikke være en kontormand, men en der var trænet i politiarbejdet. | |||
Der skulle også ansættes nye politibetjente. Ansøgerne skulle være mellem 25 og 40 år, kunne læse og skrive flydende og ikke lide af nogen mangler der gjorde dem uegnede til tjeneste. De ansatte politibetjente blev delt op i to grupper, heraf fik fire af den 350 rigsdalere om året og de sidste tre fik 300 rigsdalere. Derudover fik de | |||
Betjentene fik fri læge | |||
=== Den første politistation === | === Den første politistation === |
redigeringer