3.652
redigeringer
Statsbiblioteket: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Statsbiblioteket1 (Ukendt) 1960.jpg|270px|thumb|left|Statsbiblioteket under opførelse 1960.]] | [[Fil:Statsbiblioteket1 (Ukendt) 1960.jpg|270px|thumb|left|Statsbiblioteket under opførelse 1960.]] | ||
Statsbibliotekets nuværende placering er på hjørnet af [[Nordre Ringgade]] og [[Langelandsgade]]. I 1962 flyttede biblioteket fra de af [[Hack kampmann]] tegnede bygninger på [[Vester Allé]], der siden 1902 havde tjent som ramme for Statsbibliotekets aktiviteter. Skønt smuk og stemningsfuld var de åbenlyse pladsproblemer i den gamle bygning efterhåden så massive, at tankerne om en udflytning, der siden umiddelbart efter 2. verdenskrig jævnligt havde været diskuteret, nu måtte realiseres. I 1954 - 1955 blev det iøjnefaldende [Statsbibliotekets bogtårn|bogtårn] opført, i 1958 stilledes en egentlig byggetilladelse til rådighed, hvorefter det øvrige byggeri blev påbegyndt. Og i 1962 kunne biblioteket flyttet til nye bygninger opført i forlængelse af [[Aarhus Universitet|Aarhus Universitets]] Hovedbygning. | Statsbibliotekets nuværende placering er på hjørnet af [[Nordre Ringgade]] og [[Langelandsgade]]. I 1962 flyttede biblioteket fra de af [[Hack kampmann]] tegnede bygninger på [[Vester Allé]], der siden 1902 havde tjent som ramme for Statsbibliotekets aktiviteter. Skønt smuk og stemningsfuld var de åbenlyse pladsproblemer i den gamle bygning efterhåden så massive, at tankerne om en udflytning, der siden umiddelbart efter 2. verdenskrig jævnligt havde været diskuteret, nu måtte realiseres. I 1954 - 1955 blev det iøjnefaldende [[Statsbibliotekets bogtårn|bogtårn]] opført, i 1958 stilledes en egentlig byggetilladelse til rådighed, hvorefter det øvrige byggeri blev påbegyndt. Og i 1962 kunne biblioteket flyttet til nye bygninger opført i forlængelse af [[Aarhus Universitet|Aarhus Universitets]] Hovedbygning. | ||
[[Fil:Statsbiblioteket2 (Ukendt) 1960.jpg|300px|thumb|right|Statsbibliotekets bogtårn under opførelse 1960.]] | [[Fil:Statsbiblioteket2 (Ukendt) 1960.jpg|300px|thumb|right|Statsbibliotekets bogtårn under opførelse 1960.]] | ||
Bibliotekets ydre kendetegn blev afstemt med de øvrige bygninger i [[Universitetsparken]], hvorfor de særlige gule håndstrøgne mursten samt gule teglsten, der var gennemgående for universitetsbygningerne, også her blev benyttet. Dog måtte man i forhold til bogtårnet nøjes med at opføre en skalmur med samme karakteristika uden om en betonbygning, der var specielt designet til at holde til opbevaringen af den omfangsrige bogsamling. Tårnet blev opført i 17 etager, heraf to under jorden, bibliotekets nordfløj blev sammenbygget med universitetsbygningerne, parallelt med nordfløjen opførtes en sydfløj, der vendte ud mod parkens kollegiebygninger, og de to fløje forbandtes af en smallere mellemfløj. Biblioteket bestod således af to kælderetager , en stueetage, 1. sal, 2. sal. samt bogtårn. Bygningerne tilbød dermed bedre betingelser end hidtil for biblioteket til at opfylde dets funktioner, men man måtte alligevel sande, at den stadige strøm af nye værker til beholdningen, siden 1902 skulle alle trykte værker i Danmark således afleveres til biblioteket i mindst et eksemplar, udgjorde en tilbagevendede og i sagen natur voksende problematik. Da den geografiske placering ikke muliggjorde en udvidelse i bredden, måtte man derfor allerede i 1975 udvide under jorden med et magasin placeret mellem de to kollegiebygninger, ligesom man i 2007 i samarbejde med [[Erhvervsarkivet]] tog en ny 4325 kvadratmeter stor magasinbygning i Skejby i anvendelse. I perioden 1993 - 1996 fandt en omfattende ombygning og renovering sted ved arkitekterne Kjær og Richter. Denne havde primært til sigte at forskønne og modernisere publikumsarealerne. Ved at hæve taget på bibliotekets midterbygning muliggjorde man således også opførelsen af en rotunde. Ombygningen føjede 500 nye kvadratmeter til biblioteket. | Bibliotekets ydre kendetegn blev afstemt med de øvrige bygninger i [[Universitetsparken]], hvorfor de særlige gule håndstrøgne mursten samt gule teglsten, der var gennemgående for universitetsbygningerne, også her blev benyttet. Dog måtte man i forhold til bogtårnet nøjes med at opføre en skalmur med samme karakteristika uden om en betonbygning, der var specielt designet til at holde til opbevaringen af den omfangsrige bogsamling. Tårnet blev opført i 17 etager, heraf to under jorden, bibliotekets nordfløj blev sammenbygget med universitetsbygningerne, parallelt med nordfløjen opførtes en sydfløj, der vendte ud mod parkens kollegiebygninger, og de to fløje forbandtes af en smallere mellemfløj. Biblioteket bestod således af to kælderetager , en stueetage, 1. sal, 2. sal. samt bogtårn. Bygningerne tilbød dermed bedre betingelser end hidtil for biblioteket til at opfylde dets funktioner, men man måtte alligevel sande, at den stadige strøm af nye værker til beholdningen, siden 1902 skulle alle trykte værker i Danmark således afleveres til biblioteket i mindst et eksemplar, udgjorde en tilbagevendede og i sagen natur voksende problematik. Da den geografiske placering ikke muliggjorde en udvidelse i bredden, måtte man derfor allerede i 1975 udvide under jorden med et magasin placeret mellem de to kollegiebygninger, ligesom man i 2007 i samarbejde med [[Erhvervsarkivet]] tog en ny 4325 kvadratmeter stor magasinbygning i Skejby i anvendelse. I perioden 1993 - 1996 fandt en omfattende ombygning og renovering sted ved arkitekterne Kjær og Richter. Denne havde primært til sigte at forskønne og modernisere publikumsarealerne. Ved at hæve taget på bibliotekets midterbygning muliggjorde man således også opførelsen af en rotunde. Ombygningen føjede 500 nye kvadratmeter til biblioteket. | ||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
Som en offentlig institution under Kulturministeriet med en palet af forskellige opgaver er Statsbiblioteket med det markante bogtårn som visuelt pejlemærke således også ivrigt besøgt af studerende, forskere, undervisere og almindelige borgere. | Som en offentlig institution under Kulturministeriet med en palet af forskellige opgaver er Statsbiblioteket med det markante bogtårn som visuelt pejlemærke således også ivrigt besøgt af studerende, forskere, undervisere og almindelige borgere. | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
| Linje 16: | Linje 13: | ||
*Emanuel Sejr. Ststsbiblioteket - Forhistorie og Tilblivelse. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40908927 Bestil materiale] | *Emanuel Sejr. Ststsbiblioteket - Forhistorie og Tilblivelse. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40908927 Bestil materiale] | ||
*Århus Stiftstidnede 16.6.2002. 4.5.2007. | *Århus Stiftstidnede 16.6.2002. 4.5.2007. | ||
[[Kategori:Kulturinstitutioner]] | |||
[[Kategori:Ejendomme & bygninger]] | |||
[[Kategori:Arkitektur]] | |||
