1.259
redigeringer
Aarhus og militæret: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
Mod en årlig afgift på 120 rbd. sølv, blev [[købmand Fullings]] [[Villa Elba]], lige uden for [[Mindeport]], lejet til munderingskammer og lokale for eksercerskolen, og året efter blev også [[Prins Ferdinands Ridehus]] opført til dragonerne. Indkvarteringen var dog stadig privat. | Mod en årlig afgift på 120 rbd. sølv, blev [[købmand Fullings]] [[Villa Elba]], lige uden for [[Mindeport]], lejet til munderingskammer og lokale for eksercerskolen, og året efter blev også [[Prins Ferdinands Ridehus]] opført til dragonerne. Indkvarteringen var dog stadig privat. | ||
I 1823 blev indgået en aftale med købmandsfirmaet [[Meulengrachts & Søn]], som forpligtede sig til at indrette kaserne - til tider kaldet [[Lewerckhusens kaserne]] - til nogle af soldaterne og hestene i [[Mindegade]] 10-12. Forholdende var dog stadigt tvivlsomme, og efter få år kunne der reporteres om utætte lofter, der gjorde at rekrutterne ikke kunne ligge tørre i deres senge. Kasernen i Mindegade forblev dog i brug indtil rytterikasernen blev oprettet i 1870'erne. Ud over ”kasernen” i Mindegade, boede dragonerne blandt andet også i [[Bauditz kaserne]] i [[Søndergade]], opkaldt efter bygherren major [[Ferdinand Carl Adolph Bauditz]], og [[Grarups kaserne]] i [[Mejlgade]], opkaldt efter tobaksfabrikant [[Anders Grarup]]. | I 1823 blev indgået en aftale med købmandsfirmaet [[Meulengrachts & Søn]], som forpligtede sig til at indrette kaserne - til tider kaldet [[Lewerckhusens kaserne]] - til nogle af soldaterne og hestene i [[Mindegade]] 10-12. Forholdende var dog stadigt tvivlsomme, og efter få år kunne der reporteres om utætte lofter, der gjorde at rekrutterne ikke kunne ligge tørre i deres senge. Kasernen i Mindegade forblev dog i brug indtil rytterikasernen blev oprettet i 1870'erne. Ud over ”kasernen” i Mindegade, boede dragonerne blandt andet også i [[Bauditz kaserne]] i [[Søndergade]], opkaldt efter bygherren major [[Ferdinand Carl Adolph Bauditz]], og [[Grarups kaserne]] i [[Mejlgade]], opkaldt efter tobaksfabrikant [[Anders Grarup (1802-1871)|Anders Grarup]]. | ||
I 1842 kunne Stiftstidende bekymrende reportere, at en naboby havde tilbudt at bygge en ordentlig kaserne, og man frygtede nu, at garnisonen ville flytte. At garnisonen ifølge stiften skabte omsætning i byen for 60.-70.000 Rdl. om året, gjorde ikke bekymringen mindre. | I 1842 kunne Stiftstidende bekymrende reportere, at en naboby havde tilbudt at bygge en ordentlig kaserne, og man frygtede nu, at garnisonen ville flytte. At garnisonen ifølge stiften skabte omsætning i byen for 60.-70.000 Rdl. om året, gjorde ikke bekymringen mindre. | ||
