Vesterbrogade: Forskelle mellem versioner

'''Vesterbrogade''' var oprindelig en del af landevejen til Viborg, men blev brolagt i 1860, efter at der der var opstået en bebyggelse mellem Ceres og Vesterbro Torv. I 1868 gav byrådet denne del af landevejen navnet Vesterbrogade. På nordsiden af gaden blev der bygget arbejderboliger, mens sydsiden ned mod åen var domineret af dampdreven industri. Gaden er stadig rå, men bebos i dag mest af studerende. Et par nybyggerier kan dog ses som varsel om en fremtidig gentrificering af gaden.

Oprindelig begyndte landevejen til Viborg ved Vesterport. Efter anlæggelsen af [[Bryggeriet Ceres|Ceres]] i 1856 opstod en bebyggelse langs landevejen ud til bryggeriet. Denne vejstrækning blev brolagt i 1860 og siden døbt Vesterbrogade i 1868. Gaden skulle formentlig være forlænget i retningen af [[Nørregade]], for indtil 1928 begyndte husnumrene i den sydlige side med 41 og 60 i den nordlige. Navnet siges at hentyde til en træbro over [[Hesselbækken]], som løber gennem [[Botanisk Have]] og fortsætter i rør under Vesterbrogade ved [[Thorvaldsensgade]] og løber ud i [[Aarhus Å]]. At Nørrebrogade fik sit navn samme lejlighed kan dog også tyde på, at man har haft de københavnske brokvarterer i tankerne. På [[Møllebakken]] nord for Vesterbrogade anlagde mølleren [[Andreas Severin Weis]] i 1860’erne gaderne Hjortensgade (navngivet 1878), Saltholmsgade og Mønsgade (begge navngivet 1899). Vest for det nye kvarter grundlagde [[Det jyske Haveselskab]] i 1873 Botanisk Have, som fra 1914 også kom til at huse [[Den Gamle By]].  

Som arbejderkvarter regnedes [[Vesterbro]] ikke til den pæne del af byen. I [[Viggo Julius Von Holstein Rathlou|Holstein Rathlous]] topografiske beskrivelse af Aarhus fra 1920 beskrives Vesterbrogade som en række ”mere eller mindre grimme ejendomme”. På nordsiden ses endnu en blanding af 2-etages huse fra slutningen af 1800-tallet og 4-5-etagers arbejderboliger fra begyndelsen af 1900-tallet. Af de sidste er ejendommene nr. 4 og nr. 6 tegnet af arkitekterne [[Axel Johannes Høeg-Hansen]] og [[Christian Frühstück Nielsen]]. For at give plads til et nyt boligbyggeri nedrev man i 2016 en husrække fra 1882, som blandt andet husede byens dengang ældste værtshus, ”Guldborg”. Her har omegnens landmænd kunnet få sig en øl og en portion kålsuppe, når de havde været inde at handle i byen. Der har også været planer om at nedrive huset på hjørnet af Hjortensgade for at gøre plads til et 5-etagers boligbyggeri. Bygningen blev opført til kolonialhandel i 1884 og huser i dag værtshuset ”Hjorten” og en halalslagter.