Anonym

Hans Christian Svane Hansen (1906-1960): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 4: Linje 4:




'''Ungdom i Aarhus:''' H.C. Hansen voksede op i et arbejderhjem i Falstersgade i Aarhus – i øvrigt ikke langt fra Lollandsgade; hvor hans senere kollega, Hans Hedtoft, voksede op. Han kom i Samsøgades Skole, og selvom han klarede sig overordentligt godt, og lærerne anbefalede, at han fortsatte i skolen, blev han, som mange andre børn fra trange kår, taget ud af skolen efter 7. klasse. Han begyndte så som bydreng – og fortsatte som typograflærling – hos bogtrykker Marius Geertsen, der havde sit bogtrykkeri på Tangen 2 (nu Klostertorv), ved Guldsmedgade. I lærlingetiden blev H.C.H. fagligt aktiv og medlem af Dansk socialdemokratisk Ungdom i Aarhus. Geertsen, der selv var konservativ, beklagede sig over (og blev af kolleger bebrejdet), at alle de unge han uddannede blev fremtrædende "røde". Men han var frisindet nok til at tolerere det – og kunne f.eks. tilbyde H.C. et rejsepengelån på 75 kr., da H.C. ville på socialdemokratisk højskoleophold i Tyskland. Som arbejdsløs typograf cyklede han sammen med et par kammerater landet rundt til DsU-afdelinger og optrådte med et Jeppe Aakjær-arrangement. Senere dannede han gruppen "De syngende DsU'ere", som også underholdt landet over. Bl.a. på den måde blev han ganske kendt i socialdemokratiske kredse, og blev også i 1929 valgt til (lønnet!) sekretær i DsU's Landsorganisation. I 1930 var det slut med ungkarlelivet; han blev gift med Gerda på det gamle rådhus i Aarhus. I 1931 flyttedes DsU's ledelse til København, og H.C. og hustru flyttede med.
'''Ungdom i Aarhus:''' H.C. Hansen voksede op i et arbejderhjem i Falstersgade i Aarhus – i øvrigt ikke langt fra Lollandsgade; hvor hans senere kollega, Hans Hedtoft, voksede op. Han kom i Samsøgades Skole, og selvom han klarede sig overordentligt godt, og lærerne anbefalede, at han fortsatte i skolen, blev han, som mange andre børn fra trange kår, taget ud af skolen efter 7. klasse. Han begyndte så som bydreng – og fortsatte som typograflærling – hos bogtrykker Marius Geertsen, der havde sit bogtrykkeri på Tangen 2 (nu Klostertorv), ved Guldsmedgade. I lærlingetiden blev H.C.H. fagligt aktiv og medlem af Dansk socialdemokratisk Ungdom i Aarhus. Geertsen, der selv var konservativ, beklagede sig over (og blev af kolleger bebrejdet), at alle de unge han uddannede blev fremtrædende "røde". Men han var frisindet nok til at tolerere det – og kunne f.eks. tilbyde H.C. et rejsepengelån på 75 kr., da H.C. ville på socialdemokratisk højskoleophold i Tyskland. Som arbejdsløs typograf cyklede H.C. sammen med et par kammerater landet rundt til DsU-afdelinger og optrådte med et Jeppe Aakjær-arrangement. Senere dannede han gruppen "De syngende DsU'ere", som også underholdt landet over. Bl.a. på den måde blev han ganske kendt i socialdemokratiske kredse, og blev også i 1929 valgt til (lønnet!) sekretær i DsU's Landsorganisation. I 1930 var det slut med ungkarlelivet; han blev gift med Gerda på det gamle rådhus i Aarhus. I 1931 flyttedes DsU's ledelse til København, og H.C. og hustru flyttede med.




'''Politisk karriere:''' Blev bestyrelsesmedlem i den lokale DsU-ledelse i Aarhus 1924. Landssekretær i DsU 1929–1933, og Formand 1933-1937. Indvalgt i Folketinget 1936. Blev leder af Hovedorganisationernes Informations- og Propagandaafdeling (HIPA) 1937. Afløste Hans Hedtoft som partisekretær i 1939; en post han i 1941 blev tvunget bort fra af den tyske besættelsesmagt. Under sidste del af Besættelsen medlem af Kontaktudvalget mellem politikerne og modstandsbevægelsen med dæknavnet "Den lille". I befrielsesregeringen i 1945 blev han finansminister; en plads han også bestred fra 1947–1950. Blev udenrigsminister i 1953 og overtog ved Hans Hedtofts død i 1955 hvervet som statsminister. Han blev på posten som udenrigsminister frem til 1958 og fungerede som statsminister frem til sin død i 1960.
'''København og Christiansborg:''' Blev bestyrelsesmedlem i den lokale DsU-ledelse i Aarhus 1924. Landssekretær i DsU 1929–1933, og Formand 1933-1937. Indvalgt i Folketinget 1936. Blev leder af Hovedorganisationernes Informations- og Propagandaafdeling (HIPA) 1937. Afløste Hans Hedtoft som partisekretær i 1939; en post han i 1941 blev tvunget bort fra af den tyske besættelsesmagt. Under sidste del af Besættelsen medlem af Kontaktudvalget mellem politikerne og modstandsbevægelsen med dæknavnet "Den lille". I befrielsesregeringen i 1945 blev han finansminister; en plads han også bestred fra 1947–1950. Blev udenrigsminister i 1953 og overtog ved Hans Hedtofts død i 1955 hvervet som statsminister. Han blev på posten som udenrigsminister frem til 1958 og fungerede som statsminister frem til sin død i 1960.


[[Kategori: Historiske personer]][[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Historiske personer]][[Kategori: Embedsmænd]]
250

redigeringer