1.259
redigeringer
Aarhus Telefonselskab: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
(→Kilder) |
No edit summary |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
Abonnenterne skulle betale 125 kr. årligt (dette blev dog hurtigt nedsat til 75 kr.). Til gengæld ville Larsen og Springborgs telefonselskab opsætte de nødvendige telefonledninger, udlåne et telefonapparat, samt stå for alle eventuelle reparationer. Abonnenten måtte binde sig for fem år, men kunne så til gengæld benytte tjenesten hver dag fra 8 morgen til 8 aften, hvor centralstationen havde åbent. | Abonnenterne skulle betale 125 kr. årligt (dette blev dog hurtigt nedsat til 75 kr.). Til gengæld ville Larsen og Springborgs telefonselskab opsætte de nødvendige telefonledninger, udlåne et telefonapparat, samt stå for alle eventuelle reparationer. Abonnenten måtte binde sig for fem år, men kunne så til gengæld benytte tjenesten hver dag fra 8 morgen til 8 aften, hvor centralstationen havde åbent. | ||
1. juli 1883 kunne 61 abonnenter for første gang tage deres nye kaldeapparat i brug. Blandt de første abonnenter og aktietegnere var prominente aarhus-borgere som købmændene [[Otto Langballe|Langballe]] og [[Frederik Carl Christian Johansen Baune|Baune]], overretssagfører [[Christian Ludvig Kier|Kier]] og bankdirektør [[Jens Christian Seidelin]]. | 1. juli 1883 kunne 61 abonnenter for første gang tage deres nye kaldeapparat i brug. Blandt de første abonnenter og aktietegnere var prominente aarhus-borgere som købmændene [[Otto Langballe|Langballe]] og [[Frederik Carl Christian Johansen Baune|Baune]], overretssagfører [[Christian Ludvig Kier|Kier]] og bankdirektør [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)|Jens Christian Seidelin]]. | ||
Alle kommunale telefoner blev tilknyttet en telefoncentral på politistationen, der havde til huse på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhuset]] - i dag [[Kvindemuseet]]. Brandinspektør Springborg havde tidligt set muligheden i at erstatte trommer og kirkeklokke med telefonen i forbindelse med brandalarmering, og derfor havde telefoncentralen på politistationen døgnåbent. Den anden telefoncentral fik lokaler på øverste sal hos [[Hotel Skandinavien]] på [[Skt. Clemens Torv]]. | Alle kommunale telefoner blev tilknyttet en telefoncentral på politistationen, der havde til huse på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhuset]] - i dag [[Kvindemuseet]]. Brandinspektør Springborg havde tidligt set muligheden i at erstatte trommer og kirkeklokke med telefonen i forbindelse med brandalarmering, og derfor havde telefoncentralen på politistationen døgnåbent. Den anden telefoncentral fik lokaler på øverste sal hos [[Hotel Skandinavien]] på [[Skt. Clemens Torv]]. | ||
