273
redigeringer
Skolebadning: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Hvorfor skal man bade i skolen? Spørgsmålet er atter blevet aktuelt i takt med, at flere børn end tidligere ikke vil bade efter idræt. Her fortælles historien om det aarhusianske skolebads historie. | Hvorfor skal man bade i skolen? Spørgsmålet er atter blevet aktuelt i takt med, at flere børn end tidligere ikke vil bade efter idræt. Her fortælles historien om det aarhusianske skolebads historie. | ||
[[Fil:B775100 CD0116 051653.jpg|thumb|left|350px|Skolebadning på Søndre Badeanstalt ved Strandvejen i 1905. Fotograf: Edvard Monsrud. Den Gamle Bys billedsamling.]] | [[Fil:B775100 CD0116 051653.jpg|thumb|left|350px|Skolebadning på [[Søndre Badeanstalt]] ved [[Strandvejen]] i 1905. Fotograf: Edvard Monsrud. Den Gamle Bys billedsamling.]] | ||
=== I bugtens kloakvand === | === I bugtens kloakvand === | ||
Lægerne mente i 1800-tallet, at sygdomme skyldtes urenhed, og derfor kunne man forebygge dem med hyppige bade. På den tid blev derfor anlagt en række badeanstalter på kysten ud for Aarhus. I 1873 blev byens skoler pålagt at undervise i svømning, men det skulle ske på den militære badeanstalt ved åens munding, hvor de stakkels børn måtte bade i kloakvand. På opfordring fra byens sundhedskommission besluttede byrådet derfor i 1885 at opføre en skolebadeanstalt nord for byen, hvor lystbådehavnen ligger i dag. I 1888 blev ligeledes opført en skolebadeanstalt for sydbyens skoler ved Tangkrogen. | Lægerne mente i 1800-tallet, at sygdomme skyldtes urenhed, og derfor kunne man forebygge dem med hyppige bade. På den tid blev derfor anlagt en række badeanstalter på kysten ud for Aarhus. I 1873 blev byens skoler pålagt at undervise i svømning, men det skulle ske på den militære badeanstalt ved åens munding, hvor de stakkels børn måtte bade i kloakvand. På opfordring fra byens sundhedskommission besluttede byrådet derfor i 1885 at opføre [[Nordre Badeanstalt|en skolebadeanstalt nord for byen]], hvor lystbådehavnen ligger i dag. I 1888 blev ligeledes opført [[Søndre badeanstalt|en skolebadeanstalt for sydbyens skoler]] ved Tangkrogen. | ||
Byrådet traf i 1896 beslutning om at åbne den søndre skolebadeanstalt for offentligheden om aftenen og søndag eftermiddage, da presset på den offentlige badeanstalt ved siden af var for stort. Et andet forslag gik på at opføre en separat afdeling for piger i større afstand til den offentlige badeanstalt, men dermed uheldigvis også tættere på byens slagtehus. Det affødte en del ”munterhed” i byrådssalen, da Venstremanden Poul Peter Ørum indvendte, at synet af badende skolepiger på 13-14 år kunne genere slagterne. Problemet fandt i 1910 en løsning med at opføre en badeanstalt for mænd og skoledrenge og en anden for kvinder og skolepiger. Dog afslog man at lade idrætsklubberne bruge den nordre skolebadeanstalt af frygt for smitte og hærværk. | Byrådet traf i 1896 beslutning om at åbne den søndre skolebadeanstalt for offentligheden om aftenen og søndag eftermiddage, da presset på den offentlige badeanstalt ved siden af var for stort. Et andet forslag gik på at opføre en separat afdeling for piger i større afstand til den offentlige badeanstalt, men dermed uheldigvis også tættere på byens slagtehus. Det affødte en del ”munterhed” i byrådssalen, da Venstremanden Poul Peter Ørum indvendte, at synet af badende skolepiger på 13-14 år kunne genere slagterne. Problemet fandt i 1910 en løsning med at opføre en badeanstalt for mænd og skoledrenge og en anden for kvinder og skolepiger. Dog afslog man at lade idrætsklubberne bruge den nordre skolebadeanstalt af frygt for smitte og hærværk. | ||
