273
redigeringer
Nytår i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 66: | Linje 66: | ||
Hauerbach benyttede også lejligheden til at mindes de nytårsløjer, han som betjent havde oplevet gennem tiderne; lige fra jordemoderens skilt, der var blevet ombyttet med barberens, til den yndede sport med at køre vogne i åen. Ifølge Hauerbach havde sidstnævnte ”sport” engang medført, at en ældre kone med bolig i [[Harald Skovbys Gade]] fik besøg af både vogn og gavl i sengen. | Hauerbach benyttede også lejligheden til at mindes de nytårsløjer, han som betjent havde oplevet gennem tiderne; lige fra jordemoderens skilt, der var blevet ombyttet med barberens, til den yndede sport med at køre vogne i åen. Ifølge Hauerbach havde sidstnævnte ”sport” engang medført, at en ældre kone med bolig i [[Harald Skovbys Gade]] fik besøg af både vogn og gavl i sengen. | ||
== Nytårsfesterne flytter indendørs 1914-1945 == | |||
Nytåret, som vi kender det i dag, blev til mellem de to verdenskrige. Hvor nytåret tidligere havde været præget af gadeoptøjer, rykkede festen indendørs i byens natklubber og de private hjem. | |||
== Revolutionært nytår === | === Revolutionært nytår === | ||
Nytårsaften 1914 kom det i Aarhus til nogle usædvanligt voldsomme optøjer, hvor to politibetjente blev hårdt sårede af kanonslag, så den ene mistede sit øje. Som reaktion på optøjerne blev salg af fyrværkeri totalt forbudt indtil 1918. Det kommunale fyrværkeri på havnen blev også aflyst, da det stik imod hensigten havde forøget uroen. Debatten fik politiske undertoner, da den socialdemokratiske avis Demokraten anklagede politiassistent Hauerbach for at have fremprovokeret uroen med sin iltre opførsel. Omvendt beskyldte Stiftstidende det socialdemokratiske byrådsmedlem Niels Jensen, som stod for havnefyrværkeriet, for at have opildnet til optøjerne og endda deltaget i dem. | Nytårsaften 1914 kom det i Aarhus til nogle usædvanligt voldsomme optøjer, hvor to politibetjente blev hårdt sårede af kanonslag, så den ene mistede sit øje. Som reaktion på optøjerne blev salg af fyrværkeri totalt forbudt indtil 1918. Det kommunale fyrværkeri på havnen blev også aflyst, da det stik imod hensigten havde forøget uroen. Debatten fik politiske undertoner, da den socialdemokratiske avis Demokraten anklagede [[André Grove Hauerbach|politiassistent Hauerbach]] for at have fremprovokeret uroen med sin iltre opførsel. Omvendt beskyldte Stiftstidende det socialdemokratiske byrådsmedlem [[Niels Jensen]], som stod for havnefyrværkeriet, for at have opildnet til optøjerne og endda deltaget i dem. | ||
Det tætteste, Aarhus kom på en revolution, var, da politiet tørnede sammen med en flok revolutionære syndikalister på Store Torv den 17. november 1918. Den efterfølgende nytårsaften var politiet derfor mødt talstærkt frem på Store Torv, men med undtagelse af en enkelt socialist, der råbte ”leve revolutionen!”, åndede alt fred og ro. Politiet gik endda så vidt som at erklære fyrværkeri og bøllestreger for udryddede nytårsskikke. | Det tætteste, Aarhus kom på en revolution, var, da politiet tørnede sammen med en flok revolutionære syndikalister på [[Store Torv]] den 17. november 1918. Den efterfølgende nytårsaften var politiet derfor mødt talstærkt frem på Store Torv, men med undtagelse af en enkelt socialist, der råbte ”leve revolutionen!”, åndede alt fred og ro. Politiet gik endda så vidt som at erklære fyrværkeri og bøllestreger for udryddede nytårsskikke. | ||
== Mens jazzmusikken klang == | === Mens jazzmusikken klang === | ||
Aarhus gik ind i 1920’erne i en betydelig lettere stemning end det foregående årti, der havde været præget af 1. verdenskrig. Nu flyttede nytårsfesterne væk fra gaden og ind i byens cafeer og restauranter. På Hotel Royal havde der været overdådige nytårsfester for byens spidser siden 1913, og snart fulgte andre trop. Ved nytårsfesterne blev der serveret fornemme soupers, fancy drinks og champagne i stride strømme. Gæsterne blev udstyret med sjove papirhatte og papirtrompeter og blev underholdt med festsange og selskabslege. Nytårsfesterne stod dog især i musikkens og dansens tegn. Som Aarhus Stiftstidende skrev, kom Aarhus det nye år i 1923 i møde, mens ”serpentinerne hvirvlede gennem luften, jazzmusikken klang og champagnepropperne knaldede”. Nytåret 1926-27 spillede jazzpioneren Scandio Tognarelly og hans band på Hotel Royal og der blev danset charleston til den lyse morgen. På Regina spillede Harald Andersens jazzband de nyeste hits fra staterne, mens man på Palæ kunne opleve Astrid Hafstads ”skælmske småsange”. | Aarhus gik ind i 1920’erne i en betydelig lettere stemning end det foregående årti, der havde været præget af 1. verdenskrig. Nu flyttede nytårsfesterne væk fra gaden og ind i byens cafeer og restauranter. På [[Hotel Royal]] havde der været overdådige nytårsfester for byens spidser siden 1913, og snart fulgte andre trop. Ved nytårsfesterne blev der serveret fornemme soupers, fancy drinks og champagne i stride strømme. Gæsterne blev udstyret med sjove papirhatte og papirtrompeter og blev underholdt med festsange og selskabslege. Nytårsfesterne stod dog især i musikkens og dansens tegn. Som [[Aarhus Stiftstidende]] skrev, kom Aarhus det nye år i 1923 i møde, mens ”serpentinerne hvirvlede gennem luften, jazzmusikken klang og champagnepropperne knaldede”. Nytåret 1926-27 spillede jazzpioneren [[Scandio Tognarelly]] og hans band på Hotel Royal og der blev danset charleston til den lyse morgen. På [[Regina-bygningen|Regina]] spillede [[Harald Andersen|Harald Andersens]] jazzband de nyeste hits fra staterne, mens man på [[Skolebakken 3|Palæ]] kunne opleve Astrid Hafstads ”skælmske småsange”. | ||
Overdådige nytårsshows | === Overdådige nytårsshows === | ||
Op gennem 1920’erne og 1930’erne konkurrerede forlystelsesstederne om at levere den mest imponerende udsmykning og det flotteste nytårsshow. Regina gjorde sig tidligt bemærket med en ”elektrisk illumination” i Moulin Rouge-stil med lyseffekter i alle regnbuens farver. I 1926 var førstesalscafeen udsmykket med et snelandskab, som dannede scene for et danseshow med ”skælmske eskimopiger og smokingklædte kavalerer”. I 1929 var Palæ indrettet i ægyptisk stil, året efter som den lille havfrues rige med søuhyrer, der svømmede rundt i et grønt, sløret lys. På Royal stod en af enkekejserinde Dagmars livkosakker dørvagt i fuldt ornat. | Op gennem 1920’erne og 1930’erne konkurrerede forlystelsesstederne om at levere den mest imponerende udsmykning og det flotteste nytårsshow. Regina gjorde sig tidligt bemærket med en ”elektrisk illumination” i Moulin Rouge-stil med lyseffekter i alle regnbuens farver. I 1926 var førstesalscafeen udsmykket med et snelandskab, som dannede scene for et danseshow med ”skælmske eskimopiger og smokingklædte kavalerer”. I 1929 var Palæ indrettet i ægyptisk stil, året efter som den lille havfrues rige med søuhyrer, der svømmede rundt i et grønt, sløret lys. På Royal stod en af enkekejserinde Dagmars livkosakker dørvagt i fuldt ornat. | ||
På Regina markeredes nytåret 1928-29 ved, at en krumbøjet olding bar det foregående års bekymringer ud, mens et par balletpiger dansede året ind med en ”babydans”. På Royal var hotellets marmorkuppel udstyret med en zeppeliner i 1926 og i 1930 en flyvemaskine. Nytåret 1932-33 var det en sol, som gik ud, da man nærmede sig kl. 12, hvor orkestret markererede det ny år med 12 klokkeslag. Efter afsyngningen af nationalsangene dansede en spanierinde året ind. Samtidig eksploderede solen og sendte kaskader af gyldne papmønter ned over salen, mens hotellets direktør gik rundt og ønskede gæsterne godt nytår. På Regina var der det år et vanvittigt optrin. To damer vandt en ordsammenstillingsleg, hvor præmien var en champagnekurv med en gris, som løb hvinende rundt i ”jazz-kaosset”. | På Regina markeredes nytåret 1928-29 ved, at en krumbøjet olding bar det foregående års bekymringer ud, mens et par balletpiger dansede året ind med en ”babydans”. På Royal var hotellets marmorkuppel udstyret med en zeppeliner i 1926 og i 1930 en flyvemaskine. Nytåret 1932-33 var det en sol, som gik ud, da man nærmede sig kl. 12, hvor orkestret markererede det ny år med 12 klokkeslag. Efter afsyngningen af nationalsangene dansede en spanierinde året ind. Samtidig eksploderede solen og sendte kaskader af gyldne papmønter ned over salen, mens hotellets direktør gik rundt og ønskede gæsterne godt nytår. På Regina var der det år et vanvittigt optrin. To damer vandt en ordsammenstillingsleg, hvor præmien var en champagnekurv med en gris, som løb hvinende rundt i ”jazz-kaosset”. | ||
Nytår i familiens skød | === Nytår i familiens skød === | ||
Indtil 1935 steg antallet af gæster og omsætningen ved restauranternes nytårsfester, men herefter gik det ned ad bakke som følge af den økonomiske krise. Under 2. verdenskrig døde det førhen så løsslupne natteliv helt ud. I stedet rykkede festen hjem i privaten. Allerede i 1920’erne begyndte flere at fejre nytåret i familiens skød med et måltid bestående af grønlangkål med skinke, nytårstorsk og æbleskiver. Også her var der serpentiner, sjove hatte og dansemusik, som fra 1928 blev leveret af statsradiofonien. Kl. 12 samledes man om radioen for at høre rådhusklokkerne og nationalsangene, hvorpå folk ringede og ønskede hinanden godt nytår. | Indtil 1935 steg antallet af gæster og omsætningen ved restauranternes nytårsfester, men herefter gik det ned ad bakke som følge af den økonomiske krise. Under 2. verdenskrig døde det førhen så løsslupne natteliv helt ud. I stedet rykkede festen hjem i privaten. Allerede i 1920’erne begyndte flere at fejre nytåret i familiens skød med et måltid bestående af grønlangkål med skinke, nytårstorsk og æbleskiver. Også her var der serpentiner, sjove hatte og dansemusik, som fra 1928 blev leveret af statsradiofonien. Kl. 12 samledes man om radioen for at høre rådhusklokkerne og nationalsangene, hvorpå folk ringede og ønskede hinanden godt nytår. | ||
