Jul i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Jul i Aarhus (vis kildekode)

Versionen fra 22. dec. 2016, 12:17

4.180 bytes tilføjet , 22. december 2016

ingen redigeringsopsummering

Jørgen Mührmann-Lund

273

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Aarhus Hovedbanegård, jul, 1954 Børge Venge.jpg|400px|thumb|right|Juletræer ved [[Aarhus Hovedbanegård]] i 1954.]]
-I dag findes der mange juletraditioner i Aarhus. På flere torve står store juletræer pyntet med lyskæder og stjerner, og over [[Søndergade]] og [[Ryesgade]] hænger den funklende stjernehimmel.
+I dag findes der mange juletraditioner i Aarhus, hvoraf nogle er flere hundrede år gamle, mens andre er af nyere dato.
+=== Forbudte julelege ===
+I 1700-tallet fejrede man julen med julestuer, hvor venner og naboer mødtes hos hinanden for at drikke og lege til langt ud på natten. Julelegene kunne være ret løsslupne. Derfor blev julestuerne forbudt i en helligdagsforordning fra 1735. I Aarhus beretter en politirapport fra 1739 således om en ”offentlig julestue” hos skipper Michel Herschind i [[Rosensgade]], hvor to matroser havde spillet op til dans på ”en fiol og en bas”. For denne ”helligbrøde” blev skipperen idømt en bøde på tre lod sølv.
+I 1795 kunne der derimod helt legalt annonceres i [[Aarhus Stiftstidende]] for en ”Samling af Jule-Lege til Fornøielse i Selskaber”. På dette tidspunkt var de tidligere så vilde julelege erstattet af mere familievenlige selskabslege som stoleleg og gæt og grimasser.
+=== Til mavens fordærv ===
+I en embedsmands erindringer fra 1840’ernes Aarhus beskrives julen som ét langt ædegilde. Julemiddagen bestod af risengrød, gåsesteg og æblekage, som blev skyllet ned med øl eller vin. Mens børnene fik gaver fra et lille juletræ, fik man kaffe og friskbagt julekage. Siden spillede man lotteri og fik småkager, knas og punch. Sådan fortsatte ædegildet mellem jul og nytår, så maverne var ved at sprænges.
+Knap så overdådig var julen hos byens mindre bemidlede. I en håndværkers erindringer om sin barndom i 1860- og 1870’ernes Aarhus fortælles det, at man fik rigeligt med kød i julen, men sjældent varm mad. De fleste havde nemlig ikke ovn og måtte sende mel, smør og rosiner til bagerne for at få bagt deres julekage. Juletræ var endnu ikke udbredt i håndværkerhjemmene.
+Så stor var knapheden i 1800-tallet, at mange så julens søde sager som unødig luksus. I 1821 beskrev Aarhus Stiftstidende skikken med at give julegaver i form af æbleskiver som værende ”til mavens fordærv”. I julen 1839 meddelte [[Aarhus Bagerlaug|bagerlavet i Aarhus]], at man for at afskaffe forældede og bekostelige skikke fremover ville undlade at bage julekager til jule- og nytårsgaver. Denne bekendtgørelse afstedkom et par vrede læserbreve. Således roste en læser med tyk ironi bagernes ”liberale tænkemåde” med at nægte ”de kære rollinger” de julekager, som de små havde glædet sig til at få til jul.
+=== Først skal træet spises ===
+Juletræet er en tysk skik, som blev udbredt i København i begyndelsen af 1800-tallet. I 1836 omtaler Aarhus Stiftstidende for første gang den nye skik med ”at plante juletræ” med små lys og gaver til familiens børn. Siden middelalderen havde det været skik at give børn julegaver i anledning af Jesus’ fødselsdag. Af datidens reklamer fremgår det, at gaverne mest bestod af julekager og konfekt, men at børnene også fik billedbøger, spil og legetøj.
+I begyndelsen var julen kun forbeholdt borgerskabets børn, men allerede i 1839 holdt [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl|børnehjemmet Aarhus Børneasyl]] en julefest, hvor børnene fik nogle ”klædningsstykker i forhold til deres trang og opførsel”. Fra 1870’erne begyndte velgørende organisationer og fagforeninger at holde juletræsfester for byens fattige børn. Dog meddelte [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn|Våbenbrødreforeningen]] i 1883, at man ”til forældrenes beroligelse” ville uddele gaver uden juletræ, da der havde forekommet ulykker med de tændte lys.
+=== Julegaveræs ===
+I 1800-tallet begyndte salget af julegaver til børn som voksne fjorten dage før jul. De handlende gik ofte sammen om julebasarer, hvor man kunne købe alt fra smykker, modetøj og konfekt. I 1850 organiserede selskabet [[Polyhymnia]] et julemarked til fordel for de sårede fra krigen i Slesvig. Julemarkedet fik ros for sin smagfulde indretning og afvekslende forlystelser med tombola og terningespil, men fik også kritik for at lukke for mange besøgende ind, så man var at kvæles ”ved de mange forskellige uddunstninger”. Af en beskrivelse af julehandlen i 1902 fremgår det, at trængslen ikke var blevet mindre. Strøget var så fyldt med mennesker, at der konstant opstod trafikpropper foran de mange juleudstillinger med nikkende og cyklende nisser. Julen var allerede da blevet en højtid for handel.
 === Kulørte lamper i Bruuns Gade ===
@@ Linje 15: / Linje 35: @@
 Gadepyntningen viste sig at være en god investering for de handelsdrivende, da den trak mange kunder til. På julesøndage i 1930’erne og frem kunne folkemængden blive så tæt at politiet måtte lukke for cykel- og biltrafikken i Søndergade, som ellers først blev en gågade i 1972. Ligeledes kunne sporvognene kun komme frem ved hjælp af et par betjente, som banede vejen gennem mylderet.
-Også det aarhusianske postvæsen havde travl i julen. At sende hilsner til hinanden ved jul og nytår er en tradition som går flere 100 år tilbage, men de første dansk producerede rigtige julekort kom først i handlen i 1882. Herefter kom der for alvor gang i juleforsendelserne. I 1930’erne talte postvæsnet i Aarhus om syndfloden i december, og arbejdsstyrken på hovedpostkontoret blev øget fra de faste 240 personer til godt 330 personer. Samtidigt måtte det postvæsenet ofte tage private vognmænd i brug for at få bragt al den ekstra decemberpost ud.
+Også det aarhusianske postvæsen havde travlt i julen. At sende hilsner til hinanden ved jul og nytår er en tradition som går flere 100 år tilbage, men de første dansk producerede rigtige julekort kom først i handlen i 1882. Herefter kom der for alvor gang i juleforsendelserne. I 1930’erne talte postvæsnet i Aarhus om syndfloden i december, og arbejdsstyrken på hovedpostkontoret blev øget fra de faste 240 personer til godt 330 personer. Samtidigt måtte det postvæsenet ofte tage private vognmænd i brug for at få bragt al den ekstra decemberpost ud.
 === De aarhusianske juletræer ===