Brabrandstien: Forskelle mellem versioner

I 1957 fik Unmack Larsen sit ønske om at få fredet Brabrandsøen opfyldt, da fredningsnævnet godkendte en fredning af området mellem stien og søen. For borgmesteren var det vigtigt at beskytte det rige fugleliv omkring søen. I Aarhus Stiftstidende blev den nye sti omtalt som ”vort nyeste naturklenodie”. Tog man en tidlig cykeltur langs søen, kunne man blandt andet se op til 30 forskellige fuglearter - heriblandt storken, som endnu kunne ses ved søen i 1950’erne.  

Tidligt blev der dog klaget over, at ”ungdommelige elementer” brugte stien til knallertvæddeløb. Da stiudvalget ønskede, at man skulle kunne nyde naturen og fuglelivet i fred og ro, blev et forbud mod knallerter foreslået. Modstand fra omegnskommunerne gjorde imidlertid, at forbuddet kun kom til at gælde om søndagen. For at undgå en konflikt med Ceres, blev det i 1961 besluttet at opføre en bro over åen og føre den sidste del af stien over den da nedlagte Hammelbanes grund.