Bruuns Bro: Forskelle mellem versioner

Den 24. marts 1875 indeholdt [[Aarhus Stiftstidende]] en begejstret omtale af en ny bro, der var ved at blive opført over baneterrænet umiddelbart vest for banegården til den nye bydel [[Frederiksbjerg]]. Broen, som blev døbt Banegårdsbroen, skulle senere blive kendt som '''Bruuns Bro'''. Den knap 8 meter brede bro skulle dog snart vise sig for smal til trafikken, i takt med at byen fik vokseværk. Den nuværende bro blev bygget 1921-22 i forbindelse med udvidelsen af baneterrænet. Siden ind mod banegården kom til at huse en række basarbutikker og en danserestaurant, mens den anden side blev udvidet med en platform til cykelparkering i 1987. Den nuværende butiksarkade blev opført i forbindelse med opførelsen af [[Bruun's Galleri]] 2003. I 2016 har DSB fremsat plan om en højere bro uden butikker og cykler for at gøre plads til eldrevne tog.

=== En ny bydel ===

I 1920 opførte statsbanerne først en midlertidig bro af træ og rev den gamle Bruuns Bro ned. I 1921 begyndte arbejdet på den ny bro, som blev udført af murermester N. M. Bak for 397.240 kr. I et par reportager skrev Aarhus Stiftstidende, at den nye bro ville blive adskilligt længere og mere dekorativ end den gamle bro. Broen blev opført i jernbeton og hvilede på 88 søjler af jernbeton, som blev beskrevet som ”statelige og rene i stilen”. Broen skulle have været færdig ud på efteråret, men en lockout og hård frost gjorde, at den først kunne åbnes for trafikken i august 1922.  

Som Stiftstidende begejstret skrev i en reportage om åbningen af den ny Bruuns Bro, kunne man her se det nye Aarhus gro frem. Straks efter begyndte kommunen nemlig arbejdet med den nye banegårdsplads. På hjørnet af [[Banegårdspladsen]] og Bruuns Bro opførte statsbanerne en midlertidig banegård af træ, som var i funktion indtil åbningen af den nye hovedbanegård i 1929.  

=== Basarbygningerne ===