773
redigeringer
Da Den Spanske Syge ramte Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Da Den Spanske Syge ramte Aarhus (vis kildekode)
Versionen fra 28. sep. 2016, 15:01
, 28. september 2016→Behov for hjemmehjælp og -pleje
Trinesn (diskussion | bidrag) |
Trinesn (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
===Behov for hjemmehjælp og -pleje=== | ===Behov for hjemmehjælp og -pleje=== | ||
Mange familier blev hårdt ramt af epidemien. Næsten daglig kunne man i avisen læse om familier, hvor forældre mistede et eller flere børn, eller hvor børn mistede en eller begge forældre.<br> | Mange familier blev hårdt ramt af epidemien. Næsten daglig kunne man i avisen læse om familier, hvor forældre mistede et eller flere børn, eller hvor børn mistede en eller begge forældre.<br> | ||
Det medførte et stort behov for hjælpere, der kunne pleje de syge, og hjælpe til med det huslige. Hjælpen blev i starten organiseret og finansieret af [[Fælleskontoret for Velgørenhed]]. Midlerne blev tilvejebragt gennem private og offentlige donationer, og der blev jævnligt indrykket annoncer i aviserne, hvor man søgte efter folk, der ville yde praktisk og økonomisk hjælp.<br> | Det medførte et stort behov for økonomisk hjælp samt hjælpere, der kunne pleje de syge, og hjælpe til med det huslige. Hjælpen blev i starten organiseret og finansieret af [[Fælleskontoret for Velgørenhed]]. Midlerne blev tilvejebragt gennem private og offentlige donationer, og der blev jævnligt indrykket annoncer i aviserne, hvor man søgte efter folk, der ville yde praktisk og økonomisk hjælp.<br> | ||
Foreningen indgik i november 1918 et samarbejde med [[Aarhus lægeforening]] for at intensivere hjælpen. | Der blev hurtigt mangel på uddannede plejersker, og hjælperne var typisk ældre piger og gifte kvinder uden uddannelse i sygepleje.<br> | ||
Foreningen indgik i november 1918 et samarbejde med [[Aarhus lægeforening]] for at intensivere hjælpen. | |||
Opgavefordelingen var sådan, at fælleskontoret fortsat skulle sørge for at få fat i kvinder med kendskab til sygepleje, og kvinder, som ville hjælpe til i de hjem, hvor husmoderen ikke kunne overkomme arbejdet pga. egen eller familiens sygdom.<br> | |||
Lægernes opgaver var at anvise hjem med størst behov for medicin, økonomisk hjælp, sygepleje eller hjælp til husgerning samt at sætte hjælpen i system.<br> | |||
Samarbejdet blev fulgt med stor interesse i København. Erfaringerne fra Den Spanske syge medførte også en genopblussen i den lokale debat om nødvendigheden af en kommunal hjemmesygepleje. | |||
===Kilder og litteratur=== | ===Kilder og litteratur=== | ||
* Aarhus Byråd 31.oktober 1918 uden for dagsorden | * Aarhus Byråd 31.oktober 1918 uden for dagsorden | ||
* Aarhus Stiftstidende i perioden juli 1918 - juli 1920, | * Aarhus Stiftstidende i perioden juli 1918 - juli 1920, | ||
