773
redigeringer
Da Den Spanske Syge ramte Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Da Den Spanske Syge ramte Aarhus (vis kildekode)
Versionen fra 28. sep. 2016, 14:49
, 28. september 2016ingen redigeringsopsummering
Trinesn (diskussion | bidrag) No edit summary |
Trinesn (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
Ingeniør Brøndum (S) syntes derimod, at man skulle skele til erfaringerne fra København, hvor flere mente, at smitten havde bredt sig ukontrollabelt, fordi skolelukninger og forbud mod forlystelser kom for sent. Rengøring og udluftning gav ingen garanti for nedsat smitte, og når autoriteterne ikke greb ind, troede folk ikke, at der var nogen fare.<br> | Ingeniør Brøndum (S) syntes derimod, at man skulle skele til erfaringerne fra København, hvor flere mente, at smitten havde bredt sig ukontrollabelt, fordi skolelukninger og forbud mod forlystelser kom for sent. Rengøring og udluftning gav ingen garanti for nedsat smitte, og når autoriteterne ikke greb ind, troede folk ikke, at der var nogen fare.<br> | ||
Deri var Valdemar Petersen (S) enig. Han mente godt, at byrådet kunne henstille til sundhedsautoriteterne om at genoverveje sagen. Men formanden, borgmester Dreschel, havde tillid til deres håndtering af situationen og modsatte sig forslaget, og derved blev det.<br> | Deri var Valdemar Petersen (S) enig. Han mente godt, at byrådet kunne henstille til sundhedsautoriteterne om at genoverveje sagen. Men formanden, borgmester Dreschel, havde tillid til deres håndtering af situationen og modsatte sig forslaget, og derved blev det.<br> | ||
8.november gav sundhedsautoriteterne alligevel efter for kritikken og forbød forlystelser. Forbuddet blev ophævet igen efter en lille måned uden nedgang i antallet af sygdomstilfælde. Skolerne forblev åbne. | 8.november gav sundhedsautoriteterne alligevel efter for kritikken og forbød forlystelser. Forbuddet blev ophævet igen efter en lille måned uden nedgang i antallet af sygdomstilfælde. Skolerne forblev åbne.<br><br> | ||
=== | |||
Mange familier blev hårdt ramt af epidemien. Næsten daglig kunne man i avisen læse om familier, hvor forældre mistede et eller flere børn, eller hvor børn mistede en eller begge forældre.<br> | |||
Det medførte et stort behov for hjælpere, der kunne pleje de syge, og hjælpe til med det huslige. Hjælpen blev i starten organiseret og finansieret af [[Fælleskontoret for Velgørenhed]]. Midlerne blev tilvejebragt gennem private og offentlige donationer, og der blev jævnligt indrykket annoncer i aviserne, hvor man søgte efter folk, der ville yde praktisk og økonomisk hjælp.<br> | |||
Foreningen indgik i november 1918 et samarbejde med [[Aarhus lægeforening]] for at intensivere hjælpen. Denne måde at organisere hjælp på blev forbillede for et lignende initiativ i København, og medførte også en genopblussen i den lokale debat om nødvendigheden af en kommunal hjemmesygepleje. | |||
===Kilder og litteratur=== | |||
* Aarhus Byråd 31.oktober 1918 uden for dagsorden | |||
* Aarhus Stiftstidende i perioden juli 1918 - juli 1920, | |||
