127
redigeringer
Peter Laugesen: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
I 1964 flyttede han til Lyngby, hvor han tilfældigvis kom til at bo på gang med en anden vordende digter, Dan Turèll. Med den fælles kærlighed for beatlitteratur og jazz, blev de hurtigt venner og havde stor indflydelse på hinanden i begge forfatterskabers begyndelse. De arbejdede senere sammen af flere omgange, bl.a. med udgivelsen ''Dobbeltskrift'' fra 1973. | I 1964 flyttede han til Lyngby, hvor han tilfældigvis kom til at bo på gang med en anden vordende digter, Dan Turèll. Med den fælles kærlighed for beatlitteratur og jazz, blev de hurtigt venner og havde stor indflydelse på hinanden i begge forfatterskabers begyndelse. De arbejdede senere sammen af flere omgange, bl.a. med udgivelsen ''Dobbeltskrift'' fra 1973. | ||
I disse år arbejdede Laugesen som journalist og korrekturlæser på forskellige dagblade, og i slutningen af 1960’erne kom han i lære på et trykkeri, hvor han blev udlært typograf. Typografuddannelsen har siden sat sit tydelige præg på opsætningen af Laugesens bøger, der stadig bliver til på skrivemaskine. | I disse år arbejdede Laugesen som journalist og korrekturlæser på forskellige dagblade, og i slutningen af 1960’erne kom han i lære på et trykkeri, hvor han blev udlært typograf. Typografuddannelsen har siden sat sit tydelige præg på opsætningen af Laugesens bøger, der stadig i dag bliver til på skrivemaskine. | ||
=== Digteren Laugesen === | === Digteren Laugesen === | ||
Laugesen debuterede med digtsamlingen Landskab i 1967 – og siden har forfatterskabet været i konstant vækst med mere end 50 digtsamlinger, samt flere teaterforestillinger og diverse andre litterære projekter. | Laugesen debuterede med digtsamlingen ''Landskab'' i 1967 – og siden har forfatterskabet været i konstant vækst med mere end 50 digtsamlinger, samt flere teaterforestillinger og diverse andre litterære projekter. | ||
Med inspiration fra avantgarden og de amerikanske beatdigtere benytter Laugesen sig af et rytmisk sprog, der læner sig op af den automatiske og inspirerende skrift og dermed ser bort fra en stram redigering. Der har resulteret i en omfattende bibliografi, hvor kvantiteten har været et fast udgangspunkt. Laugesens digte indeholder ofte henvisninger til den faste kanon af helte, der omfatter flere af de store romantikere, modernister og avantgardister, bl.a. James Joyce, Samuel Beckett og Antonin Artaud. | Med inspiration fra avantgarden og de amerikanske beatdigtere benytter Laugesen sig af et rytmisk sprog, der læner sig op af den automatiske og inspirerende skrift og dermed ser bort fra en stram redigering. Der har resulteret i en omfattende bibliografi, hvor kvantiteten har været et fast udgangspunkt. Laugesens digte indeholder ofte henvisninger til den faste kanon af helte, der omfatter flere af de store romantikere, modernister og avantgardister, bl.a. James Joyce, Samuel Beckett og Antonin Artaud. | ||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
Laugesen kendes også som oversætter af udenlandsk litteratur. Her har han haft en forkærlighed for det umulige, og har gennem karrieren kastet sig ud i flere uoverkommelige og utopiske oversættelsesprojekter. | Laugesen kendes også som oversætter af udenlandsk litteratur. Her har han haft en forkærlighed for det umulige, og har gennem karrieren kastet sig ud i flere uoverkommelige og utopiske oversættelsesprojekter. | ||
Først med oversættelsen af Gertrude Steins notorisk vanskellige ''Tender Buttons'', der udkom i 2004 med titlen ''Ømme dupper'', og sideløbende har han i mere end 20 år arbejdet på en fordanskning af dele af James Joyces ''Finnegans Wake'', der indtil videre kun er udkommet i et kort uddrag i det litterære tidsskrift | Først med oversættelsen af Gertrude Steins notorisk vanskellige ''Tender Buttons'', der udkom i 2004 med titlen ''Ømme dupper'', og sideløbende har han i mere end 20 år arbejdet på en fordanskning af dele af James Joyces ''Finnegans Wake'', der indtil videre kun er udkommet i et kort uddrag i det litterære tidsskrift Trappe Tusind. Værket, som Laugesen efter eget udsagn gerne læser en side af om dagen, er kendt for sin sproglige ekvilibrisme og som et af litteraturhistoriens mest uoversættelige værker. | ||
=== Laugesen og Aarhus === | === Laugesen og Aarhus === | ||
Læsere af Laugesens | Læsere af Laugesens digte vil utvivlsomt været stødt på flere henvisninger til de faste omgivelser i [[Hans Broges Bakker]] i [[Brabrand]], hvor digteren går sine daglige ture med hunden. Også andre steder i Aarhus dukker ofte op i digtene. | ||
I 2007 udkom en alternativ guidebog til Aarhus, hvor Peter Laugesen stod for teksten og Poul Ib Henriksen stod for bogens fotografiske indslag. Her finder man en kærlighedserklæring på godt og ondt til den by, som har været Laugesens bopæl i størstedelen af sit liv. Bogens korte prosatekster og digte beskriver både dagligdagen og den store by- og kulturhistorie i små anekdoter, der strækker sig fra Laugesens Brabrand til byens centrum og rundt i byens andre udkanter. | I 2007 udkom en alternativ guidebog til Aarhus, hvor Peter Laugesen stod for teksten og Poul Ib Henriksen stod for bogens fotografiske indslag. Her finder man en kærlighedserklæring på godt og ondt til den by, som har været Laugesens bopæl i størstedelen af sit liv. Bogens korte prosatekster og digte beskriver både dagligdagen og den store by- og kulturhistorie i små anekdoter, der strækker sig fra Laugesens Brabrand til byens centrum og rundt i byens andre udkanter. | ||